AI agenterne er her: Hvordan styrer vi dem, og hvad skal vi frygte?
Har du også hørt historierne om AI agenter, der bryder fri og sletter hele databaser eller gør andre uvelkomne ting, som de absolut ikke er promptet til? Hvad skal vi stille op med dem? Ekspert i AI agenter, Melih Kandemir, giver sit bud.
1: Hvad er en AI agent?
Det er et autonomt computerprogram. I modsætning til traditionelle computerprogrammer kan en AI agent skrive sine egne computerprogrammer og dermed opføre sig som … ja, som om den er et levende væsen.
2: Revolution eller hype?
Revolution, helt klart. AI agenter skal sammenlignes med opfindelsen af trykpressen i 1450. Vi kaldte også internet-boomet i 1990erne for en revolution, men det handlede stadig om at lagre, sortere og dele information. En AI agent kan læse, bearbejde og vurdere information for os, og når vi interagerer med agenten, skaber vi ny viden.
Anbefalet læsning
Nysgerrig efter mere?
Hvad kan AI agenterne, hvad kan de ikke, og hvorfor?
Melih Kandemir anbefaler bogen ”AI Snake Oil”, hvor forfatterne bl.a. argumenterer for, at offentligheden er bange for de forkerte ting, når det gælder AI, og at AI ikke er den mirakelkur (snake oil), som nogen påstår.
”AI Snake Oil” af Arvind Naranayan og Sayash Kapoor, Princeton University Press, 2024.
3: Kan de virkelig bryde fri og handle selv?
Der er en fare, men det er nok en anden end den, som offentligheden forestiller sig. En agent udfører den opgave, du har givet den, og hvis du har givet den en meget åben opgave uden ”guardrails” eller nødbremser som fx: ”Kom op med et bedre design på en termokop end konkurrentens”, så helmer den ikke, før den har forsøgt med alle midler at løse opgaven – om det så indebærer at hacke konkurrentens systemer.
Det er prompterens ansvar, at agenten ikke har adgang til fx internettet eller servere, hvorfra den kan komme videre. I sjældne tilfælde kan agenten gøre ting, som den specifikt er blevet bedt om ikke at gøre. Det er en fejl, der kan forekomme, ligesom mennesker kan lave fejl og f.eks. komme til at slette en hel database. En agent kan dog ikke lave værre fejl end en medarbejder.
4: Hvad er det værste, du kan forestille dig?
Det er ikke, at en agent slipper fri fra en udvikler med almindelige, kommercielle behov. Faktisk bliver risikoen for det mindre i takt med, at agenten lærer at holde sig indenfor de satte rammer og dermed bliver mere intelligent.
En mere sandsynlig katastrofe er, at teknologien bliver brugt direkte til ondsindede formål af fx kriminelle eller terrorister, der prompter en agent med opgaver som: ”Hvilke farlige bakterier kan jeg dyrke i et laboratorium, hvor jeg har disse redskaber til rådighed?” eller ”Find en måde, hvorpå dette fly kan styrte ned”.
I dag kan alle uden at vide noget som helst om computer-programmering få en agent til at programmere f.eks. hacking-programmer for sig. Vi ved ikke, om AI agenter har været brugt i cybercrime, for vi får sjældent detaljerne, når vi hører, at f.eks. en lufthavn eller en bank må lukke ned pga. cyberangreb.
5: Hvordan ser vores fremtid med AI agenter ud?
AI agenter bliver mere og mere intelligente, og samtidig bliver vi mennesker mere og mere menneskelige forstået på den måde, at vi får frigivet mere tid til at være kreative og til kognitivt tilfredsstillende opgaver. Vi vil f.eks. se flere såkaldt selvdrevne virksomheder, hvor ordinære opgaver bliver løst af agenter, mens opgaverne og rammerne formuleres af mennesker.
Ægte bekymring eller PR stunt?
Endnu har vi ikke hørt om nogen AI agent, der har forårsaget alvorlig ulovlig aktivitet eller betydelig skade i den virkelige verden. Til gengæld rapporterer tech-selskaber jævnligt om eksempler, som udspiller sig i deres interne test-miljøer.
Iflg. Melih Kandemir en der i AI-miljøet en udbredt opfattelse af, at selskaberne nogle gange som et PR stunt rapporterer, at deres agent er brudt fri og gået sine egne veje. Formålet med sådan en udmelding skulle så være at sige: ”Se, hvor kraftfulde, vores modeller er! Køb vores produkt eller invester i vores virksomhed!”.
Mød forskeren
Melih Kandemir er professor i datalogi på Institut for Matematik og Datalogi. Han forsker i AI og er bl.a. optaget af, hvordan robotter vha. kunstig intelligens kan lære og tilpasse sig hele livet ligesom mennesker gør. Det kan du læse mere om i denne artikel: ”Bedre hjerner til fremtidens robotter”
