Tang og alger i køkkenet – ja tak eller nej tak?

1: Hvordan smager det?

Tang indeholder den femte grundsmag umami, som kommer fra stoffet glutamat, der findes i fødevarer som f.eks. lagrede oste og svampe. Den kan de fleste mennesker rigtigt godt lide. 

Savtang og havsalat er god i salater. Sukkertang bliver til lækre chips, når den bliver bagt i ovnen med lidt olie. Fingertang er så fast og robust, at den kan erstatte pastapladerne i lasagne. Søl kaldes ofte for havets bacon, fordi det får en salt og røget smag, når det bliver stegt på panden. Hele, tørrede stykker tang kan ristes på panden og røres med smør eller cremefraiche eller udblødes i saltvand og spises i en salat. Tørrede flager kan bruges som smagsforstærker i simreretter eller drysses over retten inden servering.

2: Er det virkelig så sundt?

Ja - så længe du ikke spiser store brunalger mere end 1-2 gange om ugen, for de kan indeholde meget jod. Jodindholdet kan dog reduceres med 80-90 pct. ved at udbløde dem i 10 minutter i koldt vand eller blanchere dem.

Tang indeholder få kalorier, men 10-100 gange flere vitaminer og mineraler end mange grøntsager. F.eks. kan en plade sushitang (nori) svare til 600 g frugt og grønt, når det gælder mængden af vitaminer og mineraler.

Tang er særligt rig på: Kostfibre; vitamin A, C, D, E og flere B-vitaminer, herunder B1, B12 riboflavin og niacin; mineraler; sporstoffer, heriblandt jod, magnesium, zink, kobber, mangan og calcium samt flerumættede fedtsyrer, især omega-3 og omega-6.

3: Vidste du, at du formentlig spiser tang og alger uden at vide det?

Det gør du nemlig nok. Nogle arter bruges som fortyknings- og stabiliseringsmidler i fødevareindustrien. De klassificeres som e-numre: E400-404: alginsyre og alginater fra brunalger. E406: Agar fra rødalger. E407: Carrageenan fra rødalger. Der er f.eks. carrageenan i Matilde kakaomælk og kagecreme-pulver.

4: Hvorfor skal vi dyrke mere tang og alger i fremtiden?

Dyrkningspladsen på land og i ferskvandsmiljøer er ved at være trang, så det giver mening at hente flere fødevarer fra havet. Tang og alger er næringsrige og sunde fødevarer, og dyrkning af dem kan have et lavere miljø- og klimaaftryk. Når man dyrker tang, optager den næringsstoffer som kvælstof fra havvandet, som så fjernes fra havmiljøet, når tangen høstes.

Vi er der ikke helt endnu, men tang og alger kan blive en bærende ingrediens i fødevarer som burgere, pålæg, saucer og seafood-lignende produkter uden fisk eller skaldyr. ”Algebaseret” kan blive et godt supplement til ”plantebaseret”, når industrien skal udvikle nye og mere klimavenlige fødevarer. 

5: Hvor anskaffer man sig god kvalitetstang til sit køkken?

Du kan tage ud til kysten og sanke frisk tang – men husk at sætte dig ind i lokale forhold og arter først, fx ved at tage med på en guidet tur. Du skal aldrig sanke tang i nærheden af industri, havne eller spildevandsudløb.

Du kan købe lidt forkellige typer tørret tang og have dem som et basislager i køkkenet. 

Du kan også selv være med til at dyrke spisetang i en af de havhaver, som findes rundt om i landet.