Folkemødet på Bornholm 2026
Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU arrangerer i år en række events under Folkemødet på Bornholm.
Vi er aktive alle tre dage under Folkemødet 2026 med paneldebatter, talks, forskeroplæg og dialogmøder i Syddansk Universitets telt på Kæmpestranden J20.
Er I interesseret i at samarbejde, mangler I en paneldeltager - eller ønsker I blot at netværke under Folkemødet? Så ræk endelig ud til os.
Vores delegation består af:
Marianne Holmer, dekan
Torsdag kl. 15:00 er Marianne Holmer en del af panelet, der skal diskutere naturvidenskabelig dannelse i en foranderlig fremtid. Fredag kl. 11:00 fortæller hun om tilblivelsen af universitetets nye IT-campus i Vejle, hvor hun får selskab af dekan Henrik Bindslev fra Det Tekniske Fakultet og rektor Jens Ringsmose.
Poul Nielsen, prodekan for uddannelse
Hør Poul debattere innovation i naturvidenskabelige uddannelser torsdag kl. 16:00 eller mød ham fredag kl. 12:00, hvor han taler om de pædagogiske rammer for naturvidenskabelige universitetsuddannelser med sin kollega Kristine Kilså fra Aarhus Universitet.
Mikkel Linnemann Johansson, leder af NAT Kommunikation og Dekansekretariatet
miklj@sdu.dk – tlf.: 93 50 75 54
Fungerer som moderator og koordinerer fakultetets deltagelse i Folkemødet.
Jakob Møller-Jensen, Institutleder v/ Institut for Biokemi og Molekylær Biologi
Torsdag kl. 16:00 er Jakob Møller-Jensen en del af panelet, der skal debattere innovation i naturvidenskabelig forskning. Lørdag kl. 13:00 kan du ligeledes høre ham dele sine perspektiver på resistente bakterier i paneldebatten om de livsfarlige bakterier, som forventes at blive den hyppigste dødsårsag på verdensplan allerede i 2050.
René Holm, Dr. Pham.
Professor i farmaci og forsker i lægemiddelformulering og -levering med støtte fra Gates Foundation. Lørdag kl. 15:00 kan du høre om hans forskning og projektet, der skal hjælpe fonden med at give millioner af kvinder adgang til prævention i Afrika.
Jørgen Ellegaard Andersen, professor
Lørdag kl. 12:00 kan du høre forskeroplægget: Velkommen til kvanteteknologien vidunderlige verden. Her vil du møde lederen af Center for Kvantematematik, hvor man blandt andet forsker i udviklingen af software og kvantealgoritmer til kvantecomputere.
Gitte Miller Balslev, forsker
gm@sdu.dk – tlf.: 22 24 06 46
Torsdag kl. 15:00 faciliterer Gitte Miller Balslev en paneldiskussion om naturvidenskabelig dannelse. Her deltager blandt andre dekan Marianne Holmer og Mikkel Bohm fra Astra.
Pauline Møller, postdoc
Måske har du allerede hørt om hendes forskning i træningspillen. Pauline Møller var finalist i årets Ph.D.-cup og præsenterede nationen for sin forskning til Forskerfesten 2026 i primetime på DR1. Lørdag kl. 16:00, kan du høre om hendes gennembrud, der peger på hovedingrediensen i fremtidens træningspille - en behandling, der potentielt kan komme til at gavne millioner af mennesker.
Mikkel Girke Jørgensen, leder for ERT
Som leder for fakultetets forskerstøtteenhed fungerer Mikkel Girke Jørgensen som research development manager og innovation officer på Det Naturvidenskabelige Fakultet.
Philip Hallenborg, direktør, DARA
philipha@sdu.dk – tlf.:29 72 68 80
Danish Advanced Research Academy – DARA er nyt forskningsakademi, finansieret af Novo Nordisk Fonden. DARA forventer at uddele op mod 200 ph.d.-stipendier i løbet af sine første fem år. Mød DARA og bliv klogere på fremtidens ph.d.-uddannelse torsdag kl. 17:00 og igen fredag kl. 10:00.
Emelie Aho, Public Affairs and Communications Manager, DARA
emiaho@sdu.dk – tlf.: 52 15 90 33
Danish Advanced Research Academy – DARA er nyt forskningsakademi, finansieret af Novo Nordisk Fonden. DARA forventer at uddele op mod 200 ph.d.-stipendier i løbet af sine første fem år. Mød DARA og bliv klogere på fremtidens ph.d.-uddannelse torsdag kl. 17:00 og igen fredag kl. 10:00.