Seneste nyheder fra Det Naturvidenskabelige Fakultet

Dybhavets mikrober får uventet energiboost

Nyt studie gør op med forestillingen om, at dybhavet er en “næringsørken”, og ændrer vores forståelse af havets kulstofkredsløb.

Luftforurening kan svække fordelene ved motion

En løbetur har mange sundhedsfordele. Men nogle gange kan man blive udsat for så store luftforureningsskader, at man bør droppe den udendørs motion, advarer forskere.

Celler har en indbygget bremse for DNA-kopiering – betydning for kræftbehandling

Et forskerhold fra SDU har identificeret en ny mekanisme, der styrer DNA’s evne til at kopiere sig – og dermed en celles evne til at dele sig. Da kræftceller er kendetegnet ved aggressiv celledeling, er denne opdagelse vigtig for kræftforskningen.

Ny opdagelse om fugles nethinder løser gammelt biologisk mysterium

Normalt dør nervevæv hurtigt uden ilt. Alligevel fungerer fugles nethinder – som er nogle af de mest energikrævende væv i dyreriget – helt uden ilt. Det har givet fuglene deres knivskarpe syn og evnen til at migrere i store højder.

Nyt studie: Sådan gavner vægttab fedtvævets sundhed

At tabe sig medfører næsten altid sundhedsmæssige gevinster. Men indtil nu har det været uklart, i hvilken grad et vægttab også genskaber sundheden i selve fedtvævet. Et nyt studie giver nu et detaljeret indblik i de ændringer, der sker i fedtvævet under vægttab.

SDU til Månen: Dansk-ledet rummission skal kortlægge Månens overflade

En række danske partnere med KU i spidsen skal nu stå for den første danske månemission. Missionen skal kortlægge Månens overflade i hidtil uset detaljegrad, og det skal gøre det sikkert at lande og etablere baser på Månen i fremtiden.

Identiske mikro-dyr lever i to vidt forskellige, isolerede dybhavsmiljøer. Hvordan er det muligt?

Det lyder næsten umuligt. Alligevel lever de samme rundorme i to ekstremt isolerede dybhavsgrave, der ligger 17.000 km fra hinanden.

Hvordan kan Østersøens miljøtilstand forbedres?

Interreg-Projektet RECOVER arbejder på at udvikle et nyt digitalt managementsystem for Østersøen.

Ca. 25 mio. kroner til Naturvidenskabs forskere fra Carlsbergfondet

Otte forskere fra Naturvidenskab har modtaget støtte til deres forskningsprojekter

Syntetiske data: En potentiel bombe under internettet

Bullshit AI. Habsburg AI. AI kogalskab. Fænomenet har mange øgenavne, men de dækker alle over en bekymring for, at forvrøvlet og indavlet AI er ved at overtage internettet. Menneskeskabt data kan snart være en luksus, og kildekritik er vigtigere end nogensinde, siger forsker.

Kan kunstig fotosyntese løse vores energiproblemer?

I naturen kører fotosyntesen hele tiden og sørger for at omdanne sollys til kemisk energi, som alle levende skabninger har brug for. Hvad nu hvis man kunne få kunstig fotosyntese til at producere energi, som vi kan hælde direkte i bilens benzintank?

Pukkelhvalerne er i fremgang – her er en af grundene

Pukkelhvaler er mindre kræsne end andre bardehvaler. Hvis der f.eks. ikke er flere torsk i et område, går de over til at æde krill. Denne fleksibilitet er en af grundene til deres evolutionære succes, konkluderer hval-eksperter i et nyt studie.

Ny forskning kaster nyt lys over Danmarks bygningskultur

Viden om murstensbyggeri kom ikke direkte fra Italien til Danmark. Det har et forskerhold opdaget efter at have analyseret mursten fra italienske og danske middelalderkirker.

Vi har pligt til at beskytte de livsformer, der ikke kan forsvare sig selv

Elvis Genbo Xu er miljøtoksikolog med en mission om at gøre verden til et mindre giftigt sted. Nu modtager han Grundfosprisen 2025 for sin forskning.

Forskere fjernede aminosyrer fra forsøgsmusenes kost, og så tabte de sig

Museforsøg har sammenlignet to måder at få kroppen til at forbrænde energi på uden at bevæge sig. Den ene velkendte er at udsætte kroppen for kulde. Den anden er at fjerne to aminosyrer fra kosten.

Fire NAT-forskere får støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond

Manuel Meyer, Nils Færgeman, Melih Kandemir og James McPherson modtager tilsammen 12, 5 mio. kr. til nye forskningsprojekter.

Hedebølger i havet kan få oceanerne til at udlede mere CO2

Vi ved allerede, at marine hedebølger kan skade havets dyr og koralrev. Nu viser et nyt studie, at de også kan svække havets evne til at lagre kulstof

Derfor lever kvinder længere end mænd – og derfor vil de blive ved med det

Forskere har undersøgt levealderen hos 1.176 dyrearter. Blandt pattedyrene lever hunnerne oftest længst - også blandt mennesker - og det mønster vil fortsætte, vurderer forskerne.

Villum Experiment-bevillinger til to NAT-forskere

Musik og fysik har meget til fælles

Fysiker Francesco Sannino arbejder næsten altid til klassisk musik, og det må gerne være Bach, Mozart, Haydn, Rachmaninov og Sjostakovitsj. Musikkens struktur og rytme hjælper ham med at tænke.

Sandbund kan være overset kilde til drivhusgas

Nyt studie afslører, at der kan dannes metan i de øverste dele af sandbund, og det overrasker forskere. Særlige mikroorganismer er på spil, og det sker formodentligt langs kyster over hele verden.

Det, der bliver matematisk bevist i dag, er præcis lige så sandt om 100 år

Som barn drømte professor David Kyed om at blive arkæolog, men matematikken vandt, da han skulle vælge studie. I dag forsker han i matematik og er optaget af fagets teoretiske udvikling.

Jeg er optaget af universets helt grundlæggende spørgsmål

Der er noget, der ikke stemmer i vores forståelse af universets udvidelse. Det er fysikere enige om, men hvad er det i vores forståelse, som mangler? Martin S. Sloth mener, at løsningen skal findes i en ny fase af mørk energi.

ERC Starting Grant på 11 mio. kr. til datalog Lars Rohwedder

Med bevillingen fra European Research Council kan Lars Rohwedder nu starte sin egen forskningsgruppe

Sådan fik arkæologer naturvidenskabelig hjælp til at kønsbestemme børn fra Middelalderen

Over en periode fra år 1150 til 1450 blev mere end 100 børn begravet på en kirkegård ved Silkeborg. Bare en lille rest tandemalje fra dem er nok til at bestemme deres køn, og det har SDU-forskere nu gjort.

Helt nyt økosystem fundet på 9,5 km dybde

Da et forskerhold nåede ned til bunden af en dybhavsgrav, så de sig pludselig omgivet af tusindvis af mærkelige dyr, der trivedes i det kolde og mørke dyb.

Efter 50 ekspeditioner: Ronnie N. Glud har vendt op og ned på vores forståelse af dybhavet

Professor, dybhavsforsker og opdagelsesrejsende i mørke: Ronnie N. Glud har udforsket nogle af de fjerneste og dybeste havområder på kloden. Han ved nu, at det mørke dyb slet ikke er så øde og afkoblet fra resten af verden, som man ellers troede.

Danmarks søer er ødelagt af fosfor – kan søbotter og hamp hjælpe?

Næsten ingen af Danmarks søer er i god tilstand. Det vil biolog Kasper Reitzel gøre noget ved. Han foreslår at suge søbundens fosforholdige sediment op med søbotter, lade hampeplanter rense det og genanvende det som gødning på markerne.

Flyver op til 1000 km: Natsværmere bruger nattehimlens stjernekompas

Nyt studie afslører, at den australske bogong-natsværmer bruger stjerner, Mælkevejen og Jordens magnetfelt til at finde vej. Den bliver dermed det første kendte, hvirvelløse dyr, der bruger stjernekompas til at tilbagelægge store afstande.

Tvinger vi havbundens mikrober til at producere flere drivhusgasser?

Langs vores kyster lever der en masse mikrober i havbundens sediment. De bliver bogstaveligt talt oversvømmet med spildevand, der indeholder fx medicin-og sæberester, og det kan få mikroberne til at producere drivhusgassen metan, frygter miljøkemiker Tetyana Gilevska.

Kunstig intelligens og kemi finder førsteudgaver af Biblen

Forskere har brugt kunstig intelligens, kulstof-14 og kemisk snilde til at datere verdens ældste bibelske manuskripter: Dødehavsrullerne

Havbundens åndedrag kan lære os om fremtidens klima

På bunden af verdens dybhave ånder sedimenterne – en stille, men vital proces, der påvirker alt fra klima til biodiversitet. Forskeren Wenjie Xiao ønsker at forstå, hvordan det former vores planet – og hvad det kan fortælle os om fremtidens klima.

På sporet af en kur mod sjældne sygdomme

Blindhed, fedme, infertilitet, ekstra fingre, nyreproblemer og meget andet: De sjældne såkaldte ciliopatiske sygdomme er alvorlige. Forskerne kender til ca. 35 af dem, men der findes endnu ingen kur. Det vil SDU-forsker Narcis-Adrian Petriman lave om på, og Novo Nordisk Fonden støtter med 11,4 mio. kr.

Direktøren for Danish Advanced Research Academy fundet

Philip Hallenborg var en del af teamet bag fondsansøgningen. Nu skal han stå i spidsen for det nationale ph.d.-akademi, Novo Nordisk Fonden har finansieret for at samle universiteterne om udvikling af danske forskningstalenter.

Passion for kaotiske proteiner

Mange svære sygdomme skyldes koks i kroppens proteiner. Neurologiske sygdomme kan fx opstå, hvis proteiner begynder at klumpe sig sammen. Cagla Sahin er optaget af at forstå, hvad der sker i stadierne, før klumperne dannes – så kan vi måske helt afværge sygdommene.

Den stille revolution i moderne medicin: computational science

Algoritmer og computerkraft står i dag bag alle medicinske gennembrud. Tag med SDUs ekspert i bioinformatik, Veit Schwämmle, ind i en verden, hvor big data og bioinformatik stille og usynligt er i gang med at forme fremtidens sundhedsvæsen.

Det skal være nemmere at programmere kvantecomputere

Engang var programmering af computere forbeholdt nogle få specialister, men i dag kan alle hurtigt lære det. Sådan må det også gerne blive med kvantecomputere, og det vil Robin Kaarsgaard bidrage til.

Bedre hjerner til fremtidens robotter

Store robotter, små robotter, husholdningsrobotter, operationsrobotter: Størrelse og funktion er underordnet – for Melih Kandemir handler det om at udvikle algoritmer, der kan gøre robotterne mere præcise og sikre, end de er i dag.

Molekylære maskiner: Er det fremtidens teknologi?

Jan Oskar Jeppesen bygger maskiner af molekyler. Hans vision er, at de en dag kan bruges i teknologier, som vi i dag kun kan drømme om – fx bittesmå computere med enorm lagringskapacitet eller som små nanomotorer.

Følelsen, når man endelig løser et problem, er fantastisk

Datalogen Lars Rohwedder var som nyuddannet bachelor fascineret af livet som programmør i Silicon Valley, men endte med at vælge en akademisk karriere i Europa. Hans håb er, at hans forskning kan bidrage til at forbedre de algoritmer, som vi alle sammen lever med.

Jeg elskede at komme på uni og blive fagligt udfordret

I gymnasiet var Nanna ofte alene om at synes, at kemi var sjovt. Det ændrede sig på uni, hvor det pludselig var alle, der syntes, at kemi var fedt. Det gav nogle spændende studieår og en studiegruppe, der stadig er bedste venner i dag.

Vær åben for de muligheder, der viser sig

Du behøver ikke gå den direkte vej, og du behøver ikke være 100 pct. sikker på dit studievalg, mener Mathias, der tog et sabbatår i Australien, inden han startede på Matematik-økonomi. I dag er han seniorkonsulent i Deloitte.

Forskere opdager hidtil ukendt proces, der danner lattergas

Lattergas er en potent drivhusgas, og koncentrationen i atmosfæren er stigende. Nu afslører et nyt studie en hidtil ukendt proces, der danner lattergas i både have og ferskvandsmiljøer.

Laboratorie-dyrket nervevæv skal hjælpe med at forstå Parkinsons sygdom

Der findes ingen kur mod Parkinsons, og forskerne er stadig langt fra at forstå alle de faktorer, der kan udløse sygdommen. Helle Bogetofte Barnkobs ambition er at lære mere om sygdommen ved at dyrke og studere nervevæv i laboratoriet.

Nyt musestudie: Sådan kan man snyde kroppens stofskifte

SDU-forskere har fundet en helt ny måde, hvorpå man kan regulere leverens forbrænding af sukker og fedt. Det kan måske øge effektiviteten af vægttabsmedicin.

Jeg er nysgerrig på, hvordan mennesket virker

Mette var i tvivl om hvad hun skulle læse. Biologi, farmaci eller biomedicin? Erhvervsjura, litteraturhistorie og dansk lød faktisk også spændende! Det blev til biomedicin, og i dag arbejder Mette i Miljøstyrelsen.

Fysikerens mission: At finde mørkt stof i universitetets kælder

Manuel Meyer er optaget af at forstå universets mystiske mørke stof. For ham er jagten på mørkt stof jagten på altings helt grundlæggende bestanddele.

Danske og schweiziske forskere opnår gennembrud inden for lynhurtig holografisk 3D-fabrikation

Biofabrikation er en vigtig del af vores fremtid. 3D-printet væv kan bruges til alt fra medicin-test, organ-dyrkning til T-bone steaks til middagsbordet. Nu har Jesper Glückstad og Andreas Gejl Madsen fra SDU Centre for Photonics Engineering i tæt samarbejde med schweiziske forskere opnået et forskningsmæssigt gennembrud inden for bioprintningens hastighed og præcision.

Kemiker med en mission: Kemikalie-industrien skal være meget mere bæredygtig

Den kemiske industri kan ikke blive ved med at masseforbruge energi og producere forurenende affald, mener Changzhu Wu, der har viet sin forskerkarriere til at udvikle mere bæredygtig kemi. Det vil han gøre ved at bruge enzymer og hele celler til at producere kemikalier.

Jeg gik efter det der interesserede mig

Mens Hjalte studerede, fordybede han sig i matematikken. Først da han var ved at være færdig, begyndte han at tænke på karriere og jobmuligheder. ”Jeg fik job ret hurtigt så det gik jo meget godt,” konkluderer han i dag.

Fråser du i chatbot-energi uden at tænke over det?

Chatbots forbruger enorme mængder energi, når de bliver udviklet, og når vi brugere søger i dem. Forskere vil nu lave mere bæredygtige chatbots, så vi kan søge med lidt bedre samvittighed.

Hvordan fungerer leverceller?

Leverceller ser fuldstændigt ens ud, og de ligger tæt op og ned ad hinanden i leveren – men de har vidt forskellige funktioner. Det fascinerer Nicolaj Ibsgaard Toft, der i sin Ph.d. afhandling har set nærmere på, hvad der får tilsyneladende ens leverceller til at udføre forskellige opgaver.

Nyt nationalt ph.d.-akademi er en investering i fremtidens forskningstalenter

Syddansk Universitet (SDU) har fået en bevilling på 500 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til at etablere et nationalt ph.d.-akademi med fokus på talentudvikling og forskeruddannelse. Akademiet kommer til at ligge på SDU, og aktiviteterne er for ph.d.-studerende bredt i den danske universitetssektor.

Nyt EU-projekt vil undersøge, hvordan støj og ultrafine partikler påvirker vores helbred

Støj kan gøre os syge, og det samme kan ultrafine forureningspartikler i luften. Men hvad sker der, når vi udsættes for begge dele på en gang? Bl.a. det skal et nyt internationalt projekt nu dykke ned i.

Nyt projekt skal øge de studerendes trivsel, læring og gennemførsel

6,2 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden skal sikre, at alle NAT-studerende får en digital kompetenceportfolio og dermed bliver mere bevidste om egen kompetenceudvikling.

Kan gulerødder bruges til behandling af diabetes?

Aktuel forskning fra Syddansk Universitet viser, at gulerødder kan regulere blodsukkeret og styrke tarmfloraen – en kombination, der potentielt kan gavne personer med type 2-diabetes.