Nyt innovationsprojekt vil gøre antibiotika mere effektivt

Flere og flere bakterier bliver antibiotika-resistente – og dermed stiger risikoen for, at selv simple betændelser ikke kan behandles. Iflg. WHO var det allerede i 2023 så vidt, at hver sjette infektion var resistent overfor et eller flere antibiotika.  

Der ligger altså en kæmpe opgave i at finde nye måder at behandle bakterieinfektion på, og på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi har bakterie-forsker og lektor Clare Kirkpatrick en ide.

- I min forskning kan jeg se, at man kan manipulere bakterier til at blive mere sårbare overfor antibiotika. Hvis man kan udvikle et lægemiddel, der skaber denne sårbarhed, kan man bruge det som et supplement til at booste antibiotikummets effekt.

Helt konkret forestiller Clare Kirkpatrick sig, at patienter i fremtiden kan få sådan et booster-supplement med, når de henter deres antibiotika-kur på apoteket. Måske det ligefrem ligger i tabletform i samme pakke som antibiotika-tabletterne.

Før hendes vision kan blive til virkelighed, venter dog en hel del forskningsarbejde og tests. At komme fra en ide i laboratoriet til et færdigt lægemiddel er en både langvarig og bekostelig proces.

Som en støtte til det videre arbejde har Det Naturvidenskabelige Fakultets Innovationspulje tildelt Kirkpatrick 800.000 kr.

Hvordan reagerer bakterier, når antibiotika nærmer sig?

Kirkpatrick har ikke interesse i at forlade forskningsverdenen for at starte en spinout virksomhed, baseret på sin opdagelse. Innovation er for hende noget andet:

- Innovation for mig er ikke kun at udvikle et produkt, men også at få ideer, der har værdi. Jeg har flere gode ideer i mig end denne, og det er der, mit engagement ligger. Jeg motiveres meget af at opdage noget og meget lidt af kommercialisering. Min rolle i det her bliver at tage patent, hvis det bliver relevant, og så overlader jeg ellers gerne den videre udvikling til andre, siger hun.

Hendes ide til dette projekt opstod, da hun, støttet af en Semper Ardens:Accelerate-bevilling fra Carlsbergfondet, rettede sin opmærksomhed mod bakteriecellers yderste beskyttende lag (cellehylstret) for at se, hvordan det reagerer, når det udsættes for stress fra indkommende antibiotika.

To stoffer bliver testet nu

Bakterieceller er supereffektive til hurtigt at opdage den stresspåvirkning, som antibiotika udgør, og det giver dem tid nok til at forsøge at blive resistente, fx ved at mutere, inden antibiotikummet ankommer. Resultatet er, at antibiotikummet ikke får ram på alle bakterierne.

- Vi undersøgte, om vi kunne sløve varselssystemet, så bakterierne ikke kunne nå at forberede sig på antibiotikummet. I det arbejde fik vi identificeret to stoffer, som kunne netop det, siger Clare Kirkpatrick.

Ideen er nu at teste disse to stoffer grundigere sammen med antibiotika for at se, om de kan booste antibiotikas effekt ved at sløve bakteriernes varselssystem.

I øjeblikket bliver stofferne testet i Clare Kirkpatricks laboratorium, hvor hun arbejder med bakterier, der findes naturligt i miljøet. Næste skridt bliver at teste de to stoffer på decideret sygdomsfremkaldende bakterier og derefter se, om der kan skabes et middel, som kan patenteres og i sidste ende udskrives til patienter sammen med antibiotika.