Målet er at levere ny viden og inspiration af høj faglig kvalitet til en mediebranche i konstant forandring, - og samtidig formidlet i en form, så den opleves relevant, aktuel og brugbar.
MFI har tilknyttet dygtige forskere og vidensmedarbejdere og trækker desuden på andre forskere på højt fagligt niveau fra SDU samt relevante folk fra mediebranchen, der har stor erfaring og indsigt i specifikke områder, som har relevans og interesse.
Rapporter og undersøgelser finansieres i høj grad ved hjælp af fondsmidler blandt andet fra bladfondene.
Udgivet undersøgelser fra MFI
Så meget fylder danske medier på Facebook - læs rapporten.
Udgivet februar 2021, lavet af Filip Wallberg, journalistisk lektor ved Mediernes Forskning og Innovationscenter.
Kritik af ny ordning for whistleblowere
Nyt direktiv for whistleblowere risikerer at give svag beskyttelse og begrænsede muligheder for at afsløre ulovligheder, viser undersøgelse fra Mediernes forsknings – og innovationscenter. MFI i samarbejde med Nils Mulvad og Oluf Jørgensen
Udgivet december 2020.
Læs rapporten her
Undersøgelse af brugen af fortrolige kilder
Danske undersøgende journalister bruger i stigende omfang fortrolige kilder.
MFi i samarbejde med Nils Mulvad og Jyllands Postens Fond.
Læs rapporten her
Udgivet december 2020.
En undersøgelse af influenceres påvirkning af meningsdannelse og mediebranche i den digitale opmærksomhedskultur.
MFI i samarbejde med Camilla Mehlsen
Udgivet i november 2020.
Danske sociale mediebrugeres syn på nyhedsalgoritmer, en undersøgelse blandt danske Facebook-brugere i alderen 18 – 65 år om deres oplevelse af og syn på troværdigheden af nyhedsalgoritmer.
Arjen van Dalen, MFI
Udgives i oktober 2020.
Undersøgelse af flere hundrede mediechefers erfaringer under coronakrisen med distanceledelse, hjemmearbejdspladser, virtuelle møder, redaktionel udvikling osv.
Læs undersøgelsen her
Ralf Andersson, MFI i samarbejde med Ritzaus Bureau og Mediekonsulenterne ved Klaus Henriksen
Publiceret i september 2020.
Kvindelige folketingskandidater har fået mindre spalteplads i de landsdækkende aviser under valgkampen sammenlignet med de mandlige kandidater.
I den seneste valgperiode op til Folketingsvalget den 5. juni i år optrådte kvinder samlet set i 32 procent færre artikler end mændene. En forskel der er blevet større siden valget i 2011, hvor kvinderne optrådte i 17 procent færre artikler.
Det viser en undersøgelse, som Mediernes Forsknings- og Innovationscenter står bag. Her har professor Ulrik Kjær og leder af centret Ralf Andersson gennemtrawlet over 48.000 artikler for, hvor mange gange de enkelte kandidater får deres navn nævnt.
Medier kopierer skævhed
- Det er ikke så overraskende, at mændene generelt optræder mere i medierne end kvindelige folketingskandidater. For medierne kopierer den skævhed, der er i Folketinget, hvor en tredjedel af de folkevalgte er kvinder, og to tredjedele er mænd, siger Ralf Andersson og uddyber:
- Men det er overraskende, at kvinderne har fået markant mindre spalteplads ved det seneste valg til trods for, at antallet af kvindelige kandidater slog rekord i 2019 med 34,3 procent af det samlede antal kandidater. Det er derfor gået den forkerte vej, mener han.
Tre kvinder i top ti
Også blandt de kandidater, der render med mest medieomtale, ses samme tendens.
I 2011 indtog kvinderne halvdelen af pladserne i top ti over, hvem der fik mest omtale. Til sammenligning faldt det tal til tre kvinder i både 2015 og 2019, hvor det i år var Mette Frederiksen, Inger Støjberg og Pia Olsen Dyhr, læserne oftest blev præsenteret for.
Ifølge Ralf Andersson kan det have haft betydning, at der i den daværende regering i 2011 var mange kvinder. Undersøgelsen viser nemlig, at kandidater af begge køn, der allerede er valgt ind eller har været medlem af Folketinget, får mere omtale end kandidater, som ikke har nogen tilknytning til Folketinget.
510 blev ikke nævnt
Og mens nogle folketingskandidater får rigtig stor omtale, er der omvendt kandidater, der får meget lidt eller slet ingen omtale.
- Ud af de 900 kandidater i 2019 blev 510 kandidater slet ikke nævnt en eneste gang i artikler i de otte landsdækkende aviser, der indgår i vores undersøgelse. Flere af dem har dog sikkert været omtalt i regionale og lokale medier, siger Ralf Andersson.
Undersøgelsen viser, at der ikke er nogen mærkbar forskel på de forskellige avisers omtale af mandlige og kvindelige politikere, der stiller op til valget. Weekendavisen er den avis, der har omtalt relativt færre kvinder, mens forskellen er mindst i BT.
Undersøgelsen
Forskerne har undersøgt mediernes omtaler af kvindelige og mandlige kandidater i de tre seneste valgkampe i alle printudgaver af følgende landsdækkende dagblade: BT, Berlingske, Ekstra Bladet, Information, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Politiken og Weekendavisen.
Bag dataanalysen står professor Ulrik Kjær, leder af Mediernes Forsknings- og Innovationscenter Ralf Andersson og journalistisk lektor Filip Wallberg, alle fra SDU, og undersøgelsen er blevet til i et samarbejde med Dansk Journalistforbund og Kvinfo.
For yderligere oplysninger kontakt:
Ulrik Kjær, professor ved Institut for Statskundskab, SDU: 40 22 76 30 / mail: ulk@sam.sdu.dk
Ralf Andersson, leder af Mediernes Forsknings- og Innovationscenter, SDU: 21 32 18 36 / mail: raan@journalism.sdu.dk
Kortlægning via ansigtsgenkendelse af hvor meget de enkelte partiledere fik af skærmtid på DR og TV2 i løbet af valgkampen ved Folketingsvalget 2019.
Filip Wallberg og Lars Damgaard Nielsen, MFI. 2019