Formålet med arbejdspakken er at styrke samfundets modstandskraft over for oversvømmelser forårsaget af vandløb, kraftige regnskyl og højtstående grundvand.
Sådan gøres det
- Bæredygtige løsninger for vandløb og ådale udvikles gennem ny praksis for arealforvaltning, med fokus på balancen mellem natur, landbrug og rekreative interesser.
- Muligheden for tilbageholdelse af vand forbedres for at imødekomme behovet i de kommunale klimaplaner for etablering af områder, der kan håndtere stigende vandmængder og samtidig øge biodiversiteten.
- Beskyttelsen af boliger mod højt grundvand styrkes gennem udvikling af nye løsninger.
- Regnvand udnyttes som ressource i byerne gennem nye tilgange til planlægning og rensning.
Miljøstyrelsens Center for Klimatilpasning er ansvarlig for arbejdspakken i samarbejde med Kalundborg Kommune. Følgende kommuner deltager i arbejdespakken: Frederikssund, Herning, Horsens, Høje-Taastrup, Kalundborg, Lemvig, Lyngby-Taarbæk, Mariagerfjord, Nyborg, Randers, Samsø, Vejen, Vejle, Aalborg og Aarhus.