Skip to main content

Ofte stillede spørgsmål

Studiet undersøger, hvor meget PFAS gravide og spædbørn udsættes for under graviditet og amning, og om det har betydning for helbredet. Du deltager ved at afgive en blodprøve under graviditeten, en modermælksprøve efter fødslen og besvare spørgeskemaer i løbet af barnets første leveår.

PFAS er kemiske stoffer, som findes i miljøet og kan ophobes i kroppen. De kan overføres til barnet under graviditet og via modermælk. PFAS er mistænkt for at påvirke immunforsvaret og børns fødselsvægt, men der mangler stadig viden – især om danske forhold.

PFAS medfører ikke akut sygdom. Studier viser, at børn med højt PFAS-niveau kan have lidt lavere fødselsvægt (50 -100 g) og færre antistoffer efter børnevaccination, men der er ikke fundet øget risiko for alvorlige sygdomme blandt børn.

Nej. Du får ikke individuelle resultater, da prøverne først analyseres samlet efter studiets afslutning, og der ikke findes referenceværdier for PFAS. Resultaterne bruges udelukkende til forskning.

Der er ingen helbredsmæssig risiko. Blodprøvetagning kan give let ubehag eller blå mærker. Udmalkning af modermælk kan være forbundet med lette smerter. Du får vejledning og udstyr til at gøre det korrekt og skånsomt.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage – uden at give en grund.

Dine prøver opbevares i en forskningsbiobank og analyseres sammen med de øvrige deltageres. Overskydende materiale kan bruges til fremtidig forskning, men kun med tilladelse fra Videnskabsetisk Komité og evt. nyt samtykke fra dig. Persondata behandles i overensstemmelse med lovgivningen.

Du får ikke personlig nytte, men du bidrager til vigtig viden om PFAS og sundhed hos gravide og børn i Danmark. Denne viden kan bruges til fremtidig rådgivning og forebyggelse.

Ja. PFAS udskilles i modermælk, men amning anbefales stadig – især de første 4–6 måneder – da fordelene ved amning vurderes at være større end de mulige risici ved PFAS.


Sidst opdateret: 14.10.2025