Skip to main content

Undersøgelser

Målet er at levere ny viden og inspiration af høj faglig kvalitet til en mediebranche i konstant forandring, - og samtidig formidlet i en form, så den opleves relevant, aktuel og brugbar.

MFI har tilknyttet dygtige forskere og vidensmedarbejdere og trækker desuden på andre forskere på højt fagligt niveau fra SDU samt relevante folk fra mediebranchen, der har stor erfaring og indsigt i specifikke områder, som har relevans og interesse.

Rapporter og undersøgelser finansieres i høj grad ved hjælp af fondsmidler blandt andet fra bladfondene.

 

 

Udgivet undersøgelser fra MFI

Mediernes Forsknings- og Innovationscenter er en del af Media City Odense. Symposiet fandt sted på Ungdomsøen og var støttet af Pressens Uddannelsesfond.

Af Aslak Gottlieb, specialkonsulent for MFI

Hvis du synes at ’gamified news’ lyder som en popsmart dille, som hvis den overhovedet finder vej til nyhedsredaktionerne i øvrigt snart går over, så bid mærke i denne dette årstal: 1913. Ifølge Raul Ferrer Conill bragte New York World som den første avis i verden i 1913 en kryds og tværs. Resten er historie, fristes man til at sige. I al fald optræder genren den dag i dag stadig i trykte aviser verden over. Og på den måde kan man sige, at spilbaserede greb til at fange brugernes opmærksomhed og fastholde engagementet er ganske velafprøvede i mediebranchen. Men hvordan forløser vi dette potentiale på digitale platforme?

Conill er en af verdens førende akademiske eksperter i både ’news games’ og ’gamified news’. Han er tidligere webudvikler og underviser nu journaliststuderende på universiteterne i Karlstad og Stavanger. Hans forskning tager udgangspunkt i digitale medie cases verden over og handler om digital journalistik, gamification og ’datafication’ af medierne.

MFI havde inviteret ham til at holde oplæg den 23. juni 2021 på det femte og sidste i rækken af symposier om næste generations nyhedsbrugere. Sjovt nok indledte han sit oplæg med anekdoten om den trykte kryds og tværs. Men derfra tog han os på en rejse rundt i en verden af primært gode erfaringer med digitale mediecases under paraplyen ’editorial gamification’.

Du kan se hans keynote her og downloade hans præsentation som pdf fra mit OneDrive.

Dagens næste oplægsholder er spiludvikler og medindehaver af det danske bureau Portaplay, som blandt andet udvikler nyhedsspil. Som kreativ chef anlagde Hans von Knut Skovfoged meget konkrete anvisninger til, hvordan man på nyhedsredaktionen kan komme i gang med at bruge spilbaserede greb på sit nyhedssite. Hvis altså ikke man går linen fuldt ud og udvikler deciderede nyhedsspil, som vi fx Børsen hvert år gør med deres store aktiespil.

Hans’ keynote kan du se her. Præsentationen med links til de mange eksempler ligger til download fra mit OneDrive her.

Og hey. Du skal da også have en snas fra symposiets rundbordssamtaler, hvor erfaringerne blev udvekslet på tværs af medier og forskningsenheder i hele landet. Sara Gro Vagtholm Sørensen fra Kristeligt Dagblad fortalte blandt andet om sit SDU-speciale om gamification i journalistik, som hun for tre år siden indkasserede topkarakter og en kåring som årets speciale for. Det kan du finde på Kommunikationsforum.

God arbejdslyst på redaktionen! Du er velkommen til at kontakte mig, hvis I tænker på at dykke ned dette eller andre af de emner, vi har behandlet på symposierne:

I sommerpausen samler jeg erfaringerne fra symposierne i et hvidbogslignende format over alle symposierne med relevante links og henvisninger.

Fang mig på aslak@journalism.sdu.dk eller skriv til Lars Damgaard Nielsen, som i 21-22 er konstitueret leder af MFI: ldn@journalism.sdu.dk

 

 

Så meget fylder danske medier på Facebook - læs  rapporten

Udgivet februar 2021, lavet af Filip Wallberg, journalistisk lektor ved Mediernes Forskning og Innovationscenter. 

Kritik af ny ordning for whistleblowere

Nyt direktiv for whistleblowere risikerer at give svag beskyttelse og begrænsede muligheder for at afsløre ulovligheder, viser undersøgelse fra Mediernes forsknings – og innovationscenter. MFI i samarbejde med Nils Mulvad og Oluf Jørgensen

Udgivet december 2020. 

Læs rapporten her

Undersøgelse af brugen af fortrolige kilder

Danske undersøgende journalister bruger i stigende omfang fortrolige kilder. 

MFi i samarbejde med Nils Mulvad og Jyllands Postens Fond.

Læs rapporten her

Udgivet december 2020.

En undersøgelse af influenceres påvirkning af meningsdannelse og mediebranche i den digitale opmærksomhedskultur.

MFI i samarbejde med Camilla Mehlsen

Udgivet i november 2020.

Danske sociale mediebrugeres syn på nyhedsalgoritmer, en undersøgelse blandt danske Facebook-brugere i alderen 18 – 65 år om deres oplevelse af og syn på troværdigheden af nyhedsalgoritmer.

Læs rapporten her

Arjen van Dalen, MFI

Udgives i oktober 2020.

Undersøgelse af flere hundrede mediechefers erfaringer under coronakrisen med distanceledelse, hjemmearbejdspladser, virtuelle møder, redaktionel udvikling osv.

Læs undersøgelsen her

Ralf Andersson, MFI i samarbejde med Ritzaus Bureau og Mediekonsulenterne ved Klaus Henriksen

Publiceret i september 2020.

Kvindelige folketingskandidater har fået mindre spalteplads i de landsdækkende aviser under valgkampen sammenlignet med de mandlige kandidater.

I den seneste valgperiode op til Folketingsvalget den 5. juni i år optrådte kvinder samlet set i 32 procent færre artikler end mændene. En forskel der er blevet større siden valget i 2011, hvor kvinderne optrådte i 17 procent færre artikler.

Det viser en undersøgelse, som Mediernes Forsknings- og Innovationscenter står bag. Her har professor Ulrik Kjær og leder af centret Ralf Andersson gennemtrawlet over 48.000 artikler for, hvor mange gange de enkelte kandidater får deres navn nævnt. 

Læs den fulde rapport her

Medier kopierer skævhed

- Det er ikke så overraskende, at mændene generelt optræder mere i medierne end kvindelige folketingskandidater. For medierne kopierer den skævhed, der er i Folketinget, hvor en tredjedel af de folkevalgte er kvinder, og to tredjedele er mænd, siger Ralf Andersson og uddyber:

- Men det er overraskende, at kvinderne har fået markant mindre spalteplads ved det seneste valg til trods for, at antallet af kvindelige kandidater slog rekord i 2019 med 34,3 procent af det samlede antal kandidater. Det er derfor gået den forkerte vej, mener han.

Tre kvinder i top ti

Også blandt de kandidater, der render med mest medieomtale, ses samme tendens.

I 2011 indtog kvinderne halvdelen af pladserne i top ti over, hvem der fik mest omtale. Til sammenligning faldt det tal til tre kvinder i både 2015 og 2019, hvor det i år var Mette Frederiksen, Inger Støjberg og Pia Olsen Dyhr, læserne oftest blev præsenteret for. 

Ifølge Ralf Andersson kan det have haft betydning, at der i den daværende regering i 2011 var mange kvinder. Undersøgelsen viser nemlig, at kandidater af begge køn, der allerede er valgt ind eller har været medlem af Folketinget, får mere omtale end kandidater, som ikke har nogen tilknytning til Folketinget. 

510 blev ikke nævnt

Og mens nogle folketingskandidater får rigtig stor omtale, er der omvendt kandidater, der får meget lidt eller slet ingen omtale.

- Ud af de 900 kandidater i 2019 blev 510 kandidater slet ikke nævnt en eneste gang i artikler i de otte landsdækkende aviser, der indgår i vores undersøgelse. Flere af dem har dog sikkert været omtalt i regionale og lokale medier, siger Ralf Andersson.

Undersøgelsen viser, at der ikke er nogen mærkbar forskel på de forskellige avisers omtale af mandlige og kvindelige politikere, der stiller op til valget. Weekendavisen er den avis, der har omtalt relativt færre kvinder, mens forskellen er mindst i BT.

Undersøgelsen

Forskerne har undersøgt mediernes omtaler af kvindelige og mandlige kandidater i de tre seneste valgkampe i alle printudgaver af følgende landsdækkende dagblade: BT, Berlingske, Ekstra Bladet, Information, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Politiken og Weekendavisen.

Bag dataanalysen står professor Ulrik Kjær, leder af Mediernes Forsknings- og Innovationscenter Ralf Andersson og journalistisk lektor Filip Wallberg, alle fra SDU, og undersøgelsen er blevet til i et samarbejde med Dansk Journalistforbund og Kvinfo.

For yderligere oplysninger kontakt:

Ulrik Kjær, professor ved Institut for Statskundskab, SDU: 40 22 76 30 / mail: ulk@sam.sdu.dk

Ralf Andersson, leder af Mediernes Forsknings- og Innovationscenter, SDU: 21 32 18 36 / mail: raan@journalism.sdu.dk

Kortlægning via ansigtsgenkendelse af hvor meget de enkelte partiledere fik af skærmtid på DR og TV2 i løbet af valgkampen ved Folketingsvalget 2019.

Filip Wallberg og Lars Damgaard Nielsen, MFI. 2019

Link: https://videnskab.dk/teknologi-innovation/tre-computere-saa-al-tv-i-valgkampen-og-kortlagde-partiledernes-skaermtid

 

Kommende undersøgelser på MFI

Sidst opdateret: 06.07.2021