Skip to main content
Forskning

Ralf Andersson

Centerleder af Mediernes Forskning- og Innovationscenter
Center for Journalistik

Telefon: 21321836
Email: raan@journalism.sdu.dk

Ralf Andersson har været leder af Mediernes Forsknings- og Innovationscenter siden etableringen af centeret den 1. januar 2019. 

Ralf har siden 2012 arbejdet på SDU, hvor han har undervist i journalistik, medier og tv/video samt stået for en række undersøgelser om blandt andet webtv, kampagnejournalistik, nyhedsproduktion mv.

Han har tidligere, i en længere årrække, arbejdet som chef og redaktør, journalist og tilrettelægger i DR og har blandt andet her beklædt en række tunge ledelsesposter som ledende redaktionschef i DR Nyheder, souschef på TV Avisen og divisionschef med samlet ansvar for stort set al produktion til DR2 og P1 med over 100 tv og radioprogrammer; inkl. ansvaret for afdelinger som Dokumentar, Kultur, Videnskab, Historie, Børn og unge, Debat og Deadline.

Han har siden det arabiske forår i 2011 arbejdet som konsulent for International Media Support med medietræning og strategisk rådgivning af medier og journalister i Egypten, Jordan, Libanon, Algeriet og Tyrkiet. Er desuden tilknyttet det Grønlandske Universitet i Nuuk som fast gæstelærer i tv-produktion.

Ralf er uddannet Journalist og har en master i tværmedial kommunikation fra Københavns Universitet (2017) og er i øjeblikket ved at tage kandidatgrad i journalistik (cand.public.) på SDU.

Han har desuden under Center for Ledelse gennemført det etårige diplomtoplederprogram ABD (Advanced Business Development).