Skip to main content

Adgangskrav

Du skal have en adgangsgivende eksamen og have bestået følgende fag:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B
  • Tysk (begyndersprog A/fortsættersprog B)

Desuden skal du opfylde følgende mindstekrav:

  • Når du søger om optagelse i kvote 1, skal du have et karaktergennemsnit på mindst 4,0 i din adgangsgivende eksamen eller et karaktergennemsnit på 7,0 i Tysk (begyndersprog A/fortsættersprog B)
  • Når du søger om optagelse i kvote 2, skal du bestå en optagelsesprøve

Bemærk: At opfylde karakterkravet er ikke en garanti for en studieplads, men et minimumskrav for at du kan søge i kvote 1. Hvis der er flere ansøgere end pladser i kvote 1, går pladserne til dem med de højeste karaktergennemsnit.

Overvej, om du skal søge i kvote 2

Hvis du ikke opfylder karakterkravet i kvote 1, er det nødvendigt, at du søger ind i kvote 2.

Men det kan også være en god idé at søge i kvote 2, selvom du opfylder karakterkravet i kvote 1. Så optimerer du chancen for en studieplads.

Når du søger i kvote 2, vurderer vi nemlig samtidig, om du er kvalificeret til optagelse i kvote 1. Du kommer altså i betragtning til alle uddannelsens pladser.