Tilvalg eller sidefag på et andet universitet

Du kan vælge at læse dit tilvalg eller dit sidefag på et andet universitet. Men det kræver, at du sætter dig ind i reglerne på både SDU og på det universitet, du gerne vil læse på. 

Universiteterne er forskellige!

Hvis du vil læse på et andet universitet, er det vigtigt, at du sætter du opsøger information på det pågældende universitetets hjemmeside og evt. kontakter universitet for vejledning. Vær opmærksom på, at andre universiteter kan have andre ansøgningsfrister, optagelsesprocedurer og uddannelsesstrukturer end dem, du kender fra SDU.

Hvad skal jeg gøre? 

  1. Find det tilvalg eller sidefag, du gerne vil læse
    Tjek de andre universiteters websider - både for uddannelsens faglige indhold og for optagelses- og ansøgningsformalia.

  2. Søg en forhåndsgodkendelse i dit studienævn. 
    Uden en forhåndsgodkendelse kan du ikke blive indskrevet på det andet universitet. Send en ansøgning til dit studienævn, hvor du oplyser, hvilket tilvalg eller sidefag du vil læse, og hvor mange ECTS det udgør samlet.

  3. Søg optagelse på det andet universitet
    Husk, det er ansøgningsfrister fra det andet universitet, der gælder, og de kan være anderledes end SDU's. Husk, at medsende din forhåndsgodkendelse, og tjek, hvilke andre bilag det andet universitet har brug for.

  4. Lad SDU vide, at du læser et andet sted
    Det er vigtigt, at du informerer os, dels om at du ønsker at læse tilvalg/sidefag ved et andet universitet, dels om du er blevet optaget på det andet universitet. Du skal derfor senest 1. maj sende en elektronisk ansøgning via Ansøgningsportalen om optagelse til SDU. I stedet for at vælge en af SDU's uddannelser, skal du vælge "Tilvalg/sidefag ved anden institution", og upload forhåndsgodkendelsen fra dit studienævn. Når du er optaget på det andet universitet, skal du give SDU besked ved at bekræfte studiepladsen i Ansøgningsportalen.

Hvis du både søger ind på SDU og et andet unviersitet

Hvis du søger om optagelse på tilvalg/sidefag både ved SDU og ved et andet universitet, skal du prioritere dine ansøgninger. På den måde angiver du, om du helst vil læse tilvalg/sidefag på et andet universitet, eller du helst vil læse den eller de uddannelser, du søger på SDU. 
Du bliver bedt om at foretage en prioritering, så snart du sender mere end én ansøgning. 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies