Skip to main content

Tilvalg og sidefag – hvad er forskellen?

Et tilvalg er et uddannelsesforløb på 45 ECTS, der ligger på bacheloruddannelsen. Tilvalget fortsætter ikke på kandidatniveau.

Et sidefag er et uddannelsesforløb, der består af en bachelordel på 45 ECTS og en kandidatdel på 45-75 ECTS. Hvis du tager både bachelor- og kandidatdelen af et sidefag, kan du få undervisningskompetence på gymnasieniveau i både Biologi og dit sidefag.

Tilvalg/sidefag på et andet fakultet

Din kandidatuddannelse bliver forlænget fra 120 til 150 ECTS, hvis du kombinerer Biologi med et sidefag i Idræt og sundhed, Psykologi, Samfundsfag, Erhvervsøkonomi eller et humanistisk fag. Du kan få tildelt ekstra SU-klip til den forlængede studietid.

Hvis du vælger et tilvalg eller sidefag uden for Naturvidenskab, skal du også være opmærksom på, at kursernes placering på Biologi ikke nødvendigvis passer med kursernes placering på dit tilvalg/sidefag. Det kan derfor være nødvendigt at tage nogle af kurserne i en anden rækkefølge end normalt.

Anbefalet to-fagligt studieforløb

Sidst opdateret: 11.05.2021