Skip to main content
DA / EN

Massespektre

På Institut for Fysik, Kemi og Farmaci findes et massespektrometrisk laboratorium (masselab) (Ø14-605-0), der tilbyder service til studerende, gæster og ansatte ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Syddansk Universitet. I særlige tilfælde udføres analyser af udefrakommende prøver - Kontakt da Pia K. Haussmann (se nedenfor). Det er muligt at få optaget massespektre ved hjælp af følgende ioniseringsteknikker: Matrix assisteret laser desorption ionisering (MALDI), elektrospray-ionisering (ESI) og Elektron ionisering (EI).

Stoffer, der sendes til massespektrometrisk analyse, indleveres til Præparationsrum (Ø9-509-1) med en udfyldt MS-rekvisition. Stofferne skal så vidt muligt være rene (oprensede), tørre stoffer i tydeligt mærkede 1,5 ml eppendorfrør.

Som en særlig ydelse tilbyder masselab nøjagtig massebestemmelse (ekstern kalibrering MALDI, ESI) på ±5 ppm massenøjagtighed. Dette foretages på nye syntetiske stoffer med særligt henblik på publikation i internationale videnskabelige tidsskrifter. Nøjagtig masse er ikke nødvendig for positiv identifikation af forbindelser generelt.

Er man (og vejlederen) i tvivl om et pågældende stof skal køres på den ene eller den anden måde, eller har man spørgsmål vedrørende optagede spektre, er man velkommen til at henvende sig i masselab og få en snak med personalet.

For yderligere oplysninger kontakt venligst laborant Pia Klingenberg Haussmann.

Har du spørgsmål til MS?

Find svarene her.

Rekvisition

Udfyld formularen her.

Pdf. format

Rekvisition

Udfyld formularen her.

Word, format

Institut for Fysik, Kemi og Farmaci Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
  • Telefon: 6550 3520

Sidst opdateret: 26.01.2024