Kan gulerødder bruges til behandling af diabetes?

Aktuel forskning fra Syddansk Universitet viser, at gulerødder kan regulere blodsukkeret og styrke tarmfloraen – en kombination, der potentielt kan gavne personer med type 2-diabetes.

Bakterier i supermandsdragt giver mere bæredygtig kemi

Industrien – især lægemiddelindustrien – er dybt afhængig af bakterier og deres arbejdsindsats. Nu præsenterer forskere en ”supermandsdragt” til bakterier, så skal bruge mindre energi og færre opløsningsmidler, når de arbejder.

Hun vil udforske potentialet i at bruge hyppigt forekommende metal

Med en bevilling på 16,5 mio. kr. skal kemiker Christina Wegeberg udforske det hyppigt forekommende metal mangans potentiale til at høste solens lys. Lykkes det hende at tæmme mangan, kan det måske afløse nogle af de sjældne og dyre ædelmetaller, som bruges i dag.

På jagt efter højværdistoffer i bioaffald

Hvert år smider EU-landene 118-138 mio. tons bioaffald ud – det er fx haveaffald, madaffald og affald fra fødevareproduktion. Ud med affaldet smider vi værdifulde stoffer, som kan udvindes og genbruges af bl.a. medicinalfirmaer og fødevareproducenter til nye produkter.

2 x støtte til udstyr, der kan hjælpe SDU’s forskere i deres klimarelaterede forskning

Mere effektive katalysatorer til PtX og mere bæredygtige billeder fra rummet og stratosfæren er målet for de seneste uddelinger af støtte fra SDU Climate Cluster til indkøb af forskningsinfrastruktur.

Kemiske analyser afslører stoffer fra Tycho Brahes mystiske laboratorium

Nyt billede af sort hul begejstrer astrofysikere

I 2019 så verden det første billede nogensinde af et sort hul. Nu kommer forskerne med et nyt billede af det samme sorte hul, og de er begejstrede for at se, at billederne ligner hinanden.

Trods intensive videnskabelige analyser er dette hoved stadig et mysterium

I næsten 200 år har arkæologer undret sig over en mystisk brunfarvning på det oldgræske Parthenon-tempel i Grækenland. Nu har SDU-forskere foretaget nye videnskabelige analyser, og deres dom er klar: Mysteriet består.

Jagten på et godt match

Nye lægemidler er ligesom gode partnerskaber: De bygger på et godt match. At finde et godt match mellem kemiske stoffer og deres såkaldte targets er derfor et typisk udgangspunkt i arbejdet med at udvikle nye lægemidler. Den udvikling vil Stefan Vogel sætte turbo på med en NERD-bevilling på 14 mio. fra Novo Nordisk Fonden.

Nyudnævnt doktor i farmaci vil gøre livet lettere for patienterne

Portræt i anledning af, at professor René Holm har forsvaret sin doktordisputats, der bygger på 25 videnskabelige udgivelser.

Fremtidens medicin kan være kunstige livsformer

Forestil dig en livsform, der ikke ligner nogen af de organismer, der findes på livets stamtræ. Som har sit helt eget styresystem. Og som en læge vil sende ind i din krop. Det lyder som en science-fiction film, men ifølge nanokemikere kan – og bør - det ske i fremtiden.

Nyt projekt vil studere molekyler, der kan forklare, hvorfor du er lige præcis dig

I løbet af dit liv kan der opstå alle mulige påvirkninger, som tænder og slukker for mange af dine gener og dermed skaber de variationer, der gør dig til lige præcis dig. Professor i kemi, Jasmin Mecinovic, vil helt ned i den molekylære verden for at forstå dem.

Ny forskning vil nedsætte risikoen for indsprøjtninger i øjet

Med alderen stiger risikoen for øjensygdomme – og dermed risikoen for behandlinger, der kræver indsprøjtninger i øjet. Den risiko vil professor i farmaci, René Holm, gerne være med til at nedsætte, og han har nu fået støtte til at udvikle øjendråber, som kan blive siddende på øjet i længere tid.

Vi behøver ikke mere viden om vores CO₂-aftryk

At foretage præcise målinger er en vigtig del af videnskaben, så det er ikke overraskende, at videnskabelige institutioner er begyndt at dokumentere deres CO₂-udslip. Det er dog afgørende at komme videre end det – det er afgørende at begynde at handle. Selv uden et perfekt evidensgrundlag kan forskere og institutioner gøre noget, som kan føre til varige forandringer, argumenterer Astrid Eichhorn i denne kronik.

SDU indleder samarbejde om eksperimentel partikelfysik

Hvad er der ude i universet, og hvordan kan vi beskrive det? Det er ofte spørgsmål, som teoretisk fysik forsøger at besvare. Men nu slår SDUs fysikere kræfterne sammen med Europas næststørste partikelfysiklaboratorium og håber bl.a. på at kunne fange elementarpartikler.

Fysikere vil lede efter spor af mørkt stof i nyt eksperiment

Ingen ved, hvad mørkt stof er lavet af, men det kan være en eller anden slags elementarpartikler. Det kunne fx være den superlette axion, som SDU-fysiker Manuel Meyer og hans kolleger nu håber at kunne fange i et underjordisk eksperiment.

Det myldrede med forskellige folkeslag på de tidligere Dansk Vestindiske Øer før Columbus

For første gang er det lykkedes at foretage kemiske analyser, som tillader datering af potteskår fra St. Croix, St. John og St. Thomas. De tegner – stik imod tidligere teorier - et billede af overraskende folkeslags-mylder på øerne i tiden før Colombus opdagede Amerika.

Nyt studie: Sådan agerer det hallucinerende stof i psilocybin-svampe på molekylært plan

Engang var det hot forskning. Så blev det forbudt. Nu er forskning i psykedeliske stoffer både hot og tilladt. Fx stoffet psilocybin udforskes som aldrig før i kemi-laboratorier og hospitalsklinkker verden over. Også på SDU.

Mads Frandsen snakker om Mørkt Stof

Mads Frandsen er gæst hos Huxi Back i podcasten " Ubegribelig"

Som ny professor vil Mads Toudal Frandsen tydeliggøre fysikstudiet: »Vi skal vise, hvor vigtig fysik er«

Fysik er meget vigtig, når vi skal løse fremtidens udfordringer. Nu skal den stærke forskning og uddannelse, vi har på SDU, ud over rampen. Sådan lyder ønsket fra Mads Toudal Frandsen, der netop er blevet udnævnt til professor. Astro- og rumfysik, biofysik og samarbejder med Det Tekniske Fakultet, IMADA og SCC vil åbne nye muligheder, mener han.

Studerendes satellitter kan bidrage med vigtig viden i klimakampen

En gruppe studerende fra SDU er i samarbejde med studerende fra flere andre danske universiteter i gang med at udvikle to satellitter, som skal bidrage til vores forståelse af klimaforandringerne. Inden længe sender de den første satellit ud i rummet.

Millioner til ny behandling af kræft i hjernen

Der findes ingen effektiv behandling af den aggressive hjernekræft, glioblastom, men det vil forskere fra SDU og OUH nu forsøge at udvikle. Ideen er at pakke cancerdræbende stoffer ind i molekyler og sende dem afsted mod kræftcellerne. Den idé støtter Novo Nordisk Fonden med 15 mio. kr.

Det boblende univers

Hvad skete der, kort efter universet blev født i Big Bang og begyndte at udvide sig? Det begyndte pludselig at boble og undergå en hidtil ukendt faseovergang, mener partikelfysikere fra SDU og Nordita i Stockholm.

Astrofysik: Er det tid at skifte den gamle model ud?

Fysikkens bedste model for hvordan universet fungerer, er mere end 100 år gammel, og den trænger til en opdatering, for den kan ikke længere forklare alle astrofysikkens observationer. Astrofysiker Sofie Marie Koksbang får nu seks mio. kr. fra Villumfonden til at bidrage til en løsning.

Sofie Marie Koksbang forklarer Tyngdekraften

Sofie Marie Koksbang er gæst hos Huxi Bach i podcasten "Ubegribeligt"

Her er nobelpris-kemien i mere bæredygtig udgave

Årets nobelpris i kemi gik til opdagerne af klikkemi – en opfindelse, der hver dag bruges af kemikere over hele verden. Nu kan teknikken udføres mere bæredygtigt, melder SDU-forsker.

Den nationale rumkonference kommer til SDU

SDU bliver vært for den nationale rumkonference i 2023. For Uddannelses- og Forskningsministeriet afholder de næste tre år sin årlige rumkonference i samarbejde med SDU, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. Konferencen på SDU vil få fokus på bl.a. tværfaglighed i rumforskningen og vækstlaget i dansk rumrelateret industri.

Nu kommer der detaljer fra det sorte huls baghave

Detaljer begynder at dukke op i takt med, at forskere arbejder sig gennem billeddata fra det sorte hul M87, som skrev verdenshistorie i 2019: Nu kan man se en skarp ring af lys, skabt af lyspartikler, der pisker rundt på bagsiden af det supermassive sorte hul.

Græsk rigmand brugte genbrugsglas i sin villa

Mosaikgulvene var mange og udsøgte i denne luksusvilla, som lå ved middelhavskysten i det nuværende Tyrkiet; det var allerede tydeligt, da den blev udgravet i 1856. Men nu viser nye kemiske analyser, at mosaikgulvene blev lagt med bl.a. genbrugsglas.

Bakterier får beskyttelsesdragt på

Bakterier kan bidrage til mere bæredygtighed i den kemiske industri, så det gælder om at give dem så gode arbejdsforhold som muligt. Nu har forskere fra SDU udviklet en beskyttelsesdragt, som hver enkelt bakteriecelle kan få på for at overleve de barske betingelser, de arbejder under i industrien.

Her er første billede nogensinde af det sorte hul i hjertet af vores galakse

Astronomer har netop præsenteret det første billede af det supertunge sorte hul i midten af vores egen galakse, Mælkevejen. Resultatet er et markant bevis på, at objektet rent faktisk er et sort hul, og giver værdifulde ledetråde om, hvordan disse giganter, som menes at befinde sig i centrum af de fleste galakser, fungerer.

Revolutionerende værktøj kan give hurtigere vacciner mod fremtidens pandemier

Ny metode kan gøre udviklingen af vacciner og andre medicinske produkter mere end en million gange hurtigere. Og billigere. Og mere energibesparende.

Hvad foregik der i den glemte hule i det hellige land?

På grund af både tilfældigheder og højpolitiske omstændigheder endte en kasse med fund fra en hule på vestbredden af Det Døde Hav i en museumskælder, hvor den blev glemt i 40 år. Nu giver nye videnskabelige analyser indblik i de 5.000 år, hulen har været brugt af mennesker.

Studerende udfordrer 40 år gammel teori om galaksers dynamik og det mørke univers

Fysikere kan ikke forklare stjerners bevægelser i galakserne med de kendte fysiske love. Nu har fysikstuderende fra SDU vist, at en stædig, 40 år gammel teori må udelukkes.

Nyt supermolekyle kan revolutionere videnskaben

SDU-forskere har skabt et kunstigt molekyle med superkræfter. Det har potentialet til at revolutionere nanoteknologien - og det kan forklare en af naturens fascinerende gåder; hvorfor har vi en højre hånd og en venstre hånd?

Vores urin er fyldt med medicin – snart kommer vi til at drikke medicinrester

Der kommer flere og flere medicinrester i vores drikkevand. De skylles især med urinen ud i toilettet, når vi tager medicin, og det øger risikoen for cocktaileffekter i vores vand. Derfor er der brug for nye tilgange til kvalitetssikring af forbrugerens drikkevand, understreger SDU-ekspert.

Fysik 50 års jubilæum

Festlig dag for Fysik. Se eller gense program og billeder fra dagen, og læs beretningen om Fysik i Odense i 50 år.

SDU-forskere kan fjerne pesticider fra drikkevand

Ingen ønsker at drikke vand med pesticid- eller kemikalierester. Alligevel viser rekordmange af de danske vandboringer nu spor af de uønskede forureninger i grundvandet. SDU-forskere har fundet en videnskabelig løsning, der kan neutralisere og fjerne giftresterne.

Er stråling fra elmaster og elektronik farlig?

Vi er konstant omgivet af elektronik og sendemaster, der udsender stråling. Det hele overholder myndighedernes regler for grænseværdier, så er der grund til bekymring? Det svarer professor Jacob Kongsted på her.

Kan Jorden blive slugt af et sort hul?

Sorte huller kan være svære at finde, fordi de ikke udsender lys, så fysiker Roman Gold forstår godt, at man kan blive bekymret for uopdagede sorte huller i nærheden af Jorden.

Supercomputer hjælper med at udvikle mere bæredygtige dæk

Hvert år slides der 1,3 milliarder tons partikler af bildæk og veje i Europa. En betydelig del ender i miljøet som mikropartikel-forurening. SDU-forsker og dæk-producent går nu sammen om at finde en løsning på problemet.

Farvel industri, goddag fordybelse

René Holm forlader farma-industrien for få mere tid til forskning på SDU

Danske studerende skal sende deres egen satellit op næste sommer

Det Danske Studenter CubeSat Program, DISCO, vil i samarbejde med den nordjyske virksomhed Space Inventor sende sin første satellit op med en Falcon-9 raket en gang i sommeren 2022.

Molekylær lokkedue kan måske snyde coronavirus

Der findes ingen lægemidler, der kan helbrede mennesker, som er smittede. Men forskere på SDU har nu udviklet et stof, der kan danne grundlag for udvikling af medicin mod COVID-19.

SDU intensiverer fokus på rummet i SDU Galaxy

For at sikre studerende de bedste kompetencer til at gribe mulighederne i rumfartens nye guldalder samler Syddansk Universitet forskning og udvikling i rum og rumrelateret teknologi i netværket SDU Galaxy.

Kan dette løse mysteriet om universets udvidelse?

Fysikere fra SDU foreslår, at der er en type ekstra mørk energi på spil i universet. Deres artikel om emnet fremhæves i videnskabeligt tidsskrift.

Nyt våben mod resistente bakterier

Forskere har udviklet et nyt antibiotikum, der kan hjælpe i kampen mod resistente bakterier og håber, det vil nå ud til patienterne.

Jesu apostle videnskabeligt undersøgt

I en romersk kirke ligger relikvierne af to af Jesu apostle. Kirken har helt ekstraordinært tilladt kemiske analyser af dem for at få mere at vide om deres oprindelse.

Boost til udviklingen af nye, avancerede materialer

Nyt instrument forbedrer analyse af high-tech nano materialer

Polarforskerens sidste timer

Kemiske analyser af sort klat i dagbog kaster nyt lys over polarforsker Jørgen Brønlunds tragiske endeligt i Grønland i 1907.

Studerende klar til at sende satellitter ud i rummet

Fire danske universiteter er gået sammen med Industriens Fond og har skabt satellitprogrammet DISCO, der er målrettet studerende.

Ny medicin uden dyreforsøg

Forskere vil mindske brugen af dyreforsøg, når der skal udvikles ny medicin. Computer-simuleringer kan i stigende grad klare opgaven bedre.

Bevilling fra Lundbeck Fonden til bedre forståelse af hjernesygdomme

Jasmin Mecinovic, lektor, FKF, har modtaget en Lundbeck Fonden Ascending Investigator bevilling på 4.999.500 kr. til at fortsætte sin forskning i hjernens såkaldte epigenetiske enzymer.

Støtte til vilde forsker-idéer

Tre forskere fra Det Naturvidenskabelige Fakultet har hver modtaget to mio. kr. fra VILLUM FONDEN til at afprøve vilde idéer.

Mysteriet om 900 år gammelt helgenskrin løst

Nye videnskabelige undersøgelser afslører, at Knud Den Hellige ikke ligger med sine egne ligklæder i sit helgenskrin i Odense Domkirke. De tilhører formentlig hans bror, Benedikt.

Bævrende sort hul er godt nyt for fysikere

Internationalt forskerhold har observeret et sort hul i 10 år og kan nu fortælle os, hvordan det opfører sig, når det suger næring til sig.

Kødløse dage i Renaissancen: Tycho Brahe og frue spiste masser af fisk

Kemiske analyser af knogler afslører, at Tycho Brahe og hans kone spiste masser af fisk; nærmere bestemt ferskvandsfisk fra stillestående vand på Hven og i Tjekkiet.

Nye kemiske analyser: Hvad havde danskere og italienere i Middelalderen til fælles?

Kemikere har analyseret knogler fra en dansk og en italiensk kirkegård, og det giver et indblik i både de riges og de knap så riges liv i hver sin ende af Europa.

Nye, uforklarlige signaler fra rummet: Hvad foregår der?

Rummet har sendt nogle signaler til os, som forskerne ikke kan forklare. Måske er det signaler fra en partikel, som hidtil har formået at holde sig skjult, mener fysikere fra SDU.

Se frem til mikroskopiske computere: Fremtidens ledninger kan laves af molekyler

Der er fysiske grænser for hvor kraftige computere kan blive, hvis de samtidig skal bevare deres størrelse. Molekylær elektronik kan løse det problem, og nu melder SDU-forskere sig med et nyt effektivt ledende materiale, baseret på molekyler.

21,5 mio. kr. til nye naturvidenskabelige ideer

Otte forskere fra Det Naturvidenskabelige Fakultet har modtaget knap 21,5 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond til 9 nye projekter.

Gennembrud i arbejdet med molekylære maskiner

Molekylære maskiner har potentiale til at revolutionere fremtiden – hvis vi altså kan lære at styre dem. Nu melder SDU-forskere, at de har fundet en metode til at styre de små maskiner, så de bevæger sig i en bestemt retning, fx ind i blodbanen.

Kobber i knogler sladrer om Middelalderens valg af køkkenredskaber

Hvem af vores forfædre brugte køkkenredskaber af kobber? Og hvor gjorde de det? Det kan nye kemiske analyser af knogler afsløre.