Skip to main content

Uddannelsens opbygning

Litteraturvidenskab er en bacheloruddannelse på 3 år. På 3.-året skal du vælge et tilvalg eller et sidefag, og på den måde skabe din egen unikke profil. Se dine muligheder.

Du finder en detaljeret beskrivelse af de enkelte kurser ved at klikke på kurset i skemaet.

På uddannelsen arbejder du med fire hovedsøjler:

  1. En historisk søjle, der dels giver et overblik over litteraturhistorien fra antikken til i dag med udgangspunkt i udvalgte kanoniske værker, dels giver et fokuseret og dybdegående indblik i fire udvalgte perioder, ofte tværnationale, på 20-50 år. I såvel overblikskurserne som de fokuserede periodekurser behandles litteraturen ud fra de (idé)historiske, kulturelle og sociale sammenhænge, den indgår i.
  2. En analytisk søjle, der gennem fokus på litteraturens æstetiske og formelle greb og ved hjælp af en række analytiske redskaber og begreber træner evnen til at nærlæse, analysere og fortolke litterære tekster inden for de tre storgenrer epik, lyrik og drama.
  3. En aktualiserende søjle, der undersøger litteraturens særlige evne til at behandle aktuelle udfordringer, dels gennem et obligatorisk kursus, dels gennem to valgfag.
  4. En teoretisk søjle, der dels giver en indføring i såvel humanistiske som litteraturvidenskabelige diskussioner af videnskabsteoretisk karakter, dels giver et overblik over udviklingen inden for litteratur- og æstetikteori fra antikken til i dag, herunder teoriernes metodiske implikationer.

Eksempel på skema

Herunder kan du se et eksempel på, hvordan et ugeskema kan se ud for en studerende på 1. år af uddannelsen.

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Kl. 9-11
Forelæsning
[kursus A]
Kl. 9-11
Finde litteratur til opgave
Kl. 8-12
Læse litteratur og tage noter
Kl. 9-12
Holdundervisning
[kursus D]
Kl. 8-13
Læse litteratur og tage noter
Kl. 12-16
Holdundervisning
[kursus B]
Kl. 12-14
Skrive på opgave med studiegruppen
Kl.13-15
Forberede mundtligt oplæg
Kl. 13-14
Læse litteratur på campus
Kl.13-15
Øvelsestimer
[kursus A]
Kl. 15-18
Forelæsning
[kursus C]
 
Kl. 14-16
Diskussion i studiegruppen om ugens undervisning
 
Kl. 19-21
Skimme artikler og tage noter før forelæsning
 
Kl.18-20
Arbejde på skriftlig aflevering

De fleste bachelorstuderende på Litteraturvidenskab vælger at læse videre på en kandidatuddannelse. Igen er det op til dig og dine interesser at kombinere de mange muligheder. Dit valg kan åbne op for helt nye jobmuligheder.

Undervisere på uddannelsen

Adam Paulsen er cand.mag. (2001) og ph.d. i tysk kultur og litteratur (2009) fra Københavns Universitet. I løbet af sin uddannelse studerede han to år ved Humboldt Universität zu Berlin. 2001-2004 arbejdede han som forlags- og tekstredaktør og som freelanceoversætter af tysksproget skønlitteratur, dramatik, filosofi og kulturlitteratur, inden han i 2004 blev ph.d.-stipendiat. I 2009 modtog han en 3-årig forskningsbevilling fra Carlsbergfondet til et projekt om økologiens litteratur- og idéhistorie. Siden 1/1 2016 har han været ansat som lektor i litteraturvidenskab med særligt henblik på europæisk kultur- og idéhistorie. I efterårssemestret 2017 er han Visiting Scholar ved University of Washington, Seattle.

Adam Paulsen underviser og vejleder bredt i europæisk litteratur-, kultur- og idéhistorie efter 1750 samt på uddannelserne Kultur og Formidling (i kulturteori og -historie) og Tysk (litteratur- og kulturhistorie, videnskabsteori, oversættelse). Til hans hovedinteresser hører kulturteori og kulturkritik, politisk filosofi, historicitet, historiografi og historisk semantik.

Adam Paulsen har udgivet monografien Overvindelsen af Første Verdenskrig. Historiepolitik hos Ernst Troeltsch, Oswald Spengler og Thomas Mann (2014) og har desuden været redaktør eller medredaktør på Soldat, arbejder, anark. Ernst Jüngers forfatterskab (2017), Natur und Moderne um 1900. Räume – Repräsentationen – Medien (2013), Tyskland og Europa i det 20. århundrede (2008), Den moderne tyske roman 1909-35 (2007), Dødsfjenden. Om Elias Canettis forfatterskab (2005). Han har skrevet artikler om bl.a. Ernst Jünger, Hannah Arendt, Günter Kunert, Michel Houellebecq, Johann Gottfried Herder, Christian Kracht, Thomas Mann, Ernst Troeltsch, europæisk og national identitet, historiefilosofi og litterære krigsrepræsentationer samt kapitler til historiske oversigtsværker om bl.a. tysk kulturhistorie og livsreformbevægelsen. Han har desuden oversat værker af bl.a. Ernst Jünger, Johann Gottfried Herder, Gotthold Ephraim Lessing, Rüdiger Safranski, Maxim Biller, Joachim Fest, Thomas Hettche og Sebastian Haffner.

Anastasia Ladefoged Larn (født 1991) er ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet og medlem af VELUX-forskningsgruppen HISTORIES, der ledes af Sofie Kluge.

Anastasia er uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab med tilvalg i fransk fra Københavns Universitet i 2018. I 2017 afsluttede hun desuden
et gymnasierettet bachelorsidefag i fransk samme steds. Hun har især beskæftiget sig med europæisk litteratur fra middelalderen og renæssancen, særligt fransksproget litteratur. I efteråret 2020 gennemførte hun et kortere researchophold ved Sorbonne IV i Paris.

Hendes afhandling ”History Incarnate: Genus and Genre in French Humanist Drama” udforsker historicitet i fransk 1500-tals drama og kredser om betydningen af kvindelige karakterer fra romersk historie som legemliggjort og kønnet historisk erfaring. Hvilken historisk erfaring sætter de til skue? Og hvad gør det for vores forståelse af denne periodes drama at læse dem som historiske dramaer i stedet for blot som tragedier?

Anastasia er tidligere ekstern lektor ved Københavns Universitet, hvor hun underviste i litteraturhistorie fra antikken til renæssancen, fransk læseforståelse samt et værkkursus om oplysningsfilosoffen Montesquieus brevroman ”Lettres persannes”. På Syddansk Universitet har hun tidligere undervist i ”Litterær analyse – drama” og kandidatfaget ”Litterært emne 2: Grusomhedens poetik” om tragediens litterære aftryk fra Seneca til True Detective. Derudover har hun arbejdet i forlagsbranche for hhv. Forlaget Etcetera, Informations Forlag og senest som forlagsredaktør på Kristeligt Dagblads Forlag.

Hun bidrager løbende som anmelder og skribent til diverse litterære magasiner om nyere fransksproget litteratur, f.eks. Standart og Atlas Magasin.

 


Anders Engberg-Pedersen er ph.d. i Comparative Literature fra Harvard University og i Neuere deutsche Literatur (Summa Cum Laude) fra Humboldt Universität. Han har desuden studeret på Københavns Universitet, University of California San Diego og på MGU i Moskva.
I 2012 modtag han en Sapere Aude Eliteforskerbevilling fra Forskningsrådet til et projekt om takt-begrebet.

Anders underviser og vejleder bredt i den europæiske litteratur fra ca. 1750 og frem (særligt tysk, fransk og russisk). Hans forskning er videnshistorisk orienteret med fokus på henholdsvis krig, kartografi og sanserne. Hans bog The Empire of Chance om krig og tilfældet udkommer på Harvard University Press til efteråret. Han har desuden været medredaktør på antologien Das Geständnis und seine Instanzen (2011), oversat fra tysk og engelsk og skrevet artikler om blandt andre Heinrich von Kleist, Franz Kafka, Honoré de Balzac, Carl Th. Dreyer, Laurence Sterne og Lev Tolstoj til fx Imago Mundi, Russian Literature, Kritik og Representations.

Fra 2009-2012 var Anders medlem af netværket Das Wissen der Literatur bestående af Humboldt, Harvard, Princeton og Berkeley, og fra 2014-17 er han sammen med Kathrin Maurer leder af forskningsgruppen ‘Krig og Kultur’ på IKV. Anders er desuden skribent ved Weekendavisen, hvor han formidler litteratur, filosofi og idéhistorie.

David Hasberg Zirak-Schmidt er cand. mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og ph.d.
i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet. Han har derudover studeret fransk litteratur og filosofi i Paris.

Davids ph.d.-afhandling undersøger repræsentationer af arvefølge- og successionsproblematikker i engelsk renæssancedrama mellem 1625 og 1642. Afhandlingens hovedargument er, at successionstemaet bruges til at diskutere grundliggende politiske problemer, der vedrører forholdet mellem kongen og undersåtten.

Davids aktuelle forskning handler om engelsk historisk teater og historieskrivning i 1600-tallet.

Jo Hermann blev cand.mag. i latin og dansk fra Syddansk Universitet i 2000, men har også studeret lingvistik på
Københavns Universitet, gået på Kunstakademiets Arkitektskole og et år på Journalisthøjskolen i Århus. I studietiden fik hun job som studentermedhjælp på forlaget Lindhardt & Ringhof, og her lærte hun håndværket i at redigere bøger. Efter tre år i Houston Texas (1987-90), hvor hun arbejdede med grafisk tilrettelægning og desuden skrev artikler om USA til Søndagsavisen, fik hun i 1991 job som pressesekretær for den nyåbnede scene Kanonhallen i København. Samme år begyndte hun at freelance som forlagsredaktør, og i 1990’erne redigerede hun bl.a. en lang række guidebøger for Politikens Forlag. Med tiden specialiserede Jo sig i tekstredaktion, dvs. den helt nære tekstlæsning, hvor det især er sprog og stil, der får et eftersyn. I dag tekstredigerer hun især oversatte bøger, både skøn- og faglitterære, og hun arbejder nu som fast freelancer for forlagene Modtryk og Gutkind, men løser også opgaver ad hoc for andre. Fx var hun billedredaktør på Danske Digtere i det 20. Århundrede.

I 1992 debuterede Jo som forfatter med en engelsksproget guidebog til Danmark og i 1999 som skønlitterær forfatter med novellesamlingen Idyl! Det førte senere til mange års engagement i Dansk Forfatterforening, som Jo var formand for i 2012-14. Hun vendte tilbage foreningen i et barselsvikariat som sekretariatschef i 2021. På vegne af Forfatterforeningen er hun medlem af Dansk Sprognævns Repræsentantskab og Statens Kunstfonds Repræsentantskab, og hun har tidligere modtaget legater fra Statens Kunstfond.

Siden 2015 har Jo været ekstern lektor ved tilvalget Kommunikation, Retorik og Formidling (KRoF), hvor hun underviser på kurset i kommunikation og skriftlig formidling om efteråret og i retorik og mundtlig formidling om foråret. Her ser hun det som sin væsentligste opgave at gøre det tydeligt, hvordan de forskellige kommunikationsteorier og -modeller spiller sammen med praksis.
Fra 1994 til 2016 underviste Jo i perioder i propædeutisk latin på Syddansk Universitet. Hun har også taget gymnasiepædagogikum i latin og dansk og er forfatter til Latinsk grammatik på dansk, ligesom hun har skrevet to romaner med udgangspunkt i antikkens verden: Hos Hades om døden i græsk mytologi og Kejserens klarsyn om den romerske kejser Domitian.
Mere information på johermann.dk.

Leander Møller Gøttcke er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab fra Syddansk Universitet, hvor han nu er ph.d.-studerende.
I løbet af sin uddannelse har han studeret fransk litteraturhistorie på Université Paris-Nanterre, og for tiden er han visiting research student ved The University of Melbourne. Hans ph.d.-projekt undersøger, hvordan samtidsromaner skildrer demokratiets krise i det 21. århundrede.

Leander har primært beskæftiget sig med spørgsmål, der vedrører forholdet mellem litteratur, etik og politik, og han har bl.a. skrevet artikler om etisk litteraturkritik, dystopisk litteratur og aristokratisk radikalisme. I perioden 2010-2014 var han desuden formand for foredragsforeningen Diagnosis, og i 2018 var han med til at stifte Selskab for Filosofi og Litteratur. Han har undervist i en række fag ved Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. 

Rasmus Vangshardt (født 1988) er Postdoc. på Syddansk Universitet ved det internationale centre of excellence Centre for Medieval Literature. Desuden boganmelder ved Kristeligt Dagblad. Han er cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet (2016) med ophold ved Universität Mannheim og Freie Universität Berlin.

Hans primære forskningsprojekt handler om metaforen theatrum mundi. Afhandlingen følger en tradition for brugen af billedet af verdensteatret i den litterære modernitet fra den spanske barokdramatiker Pedro Calderón de la Barca over den tyske romantik til østrigsk mellemkrigstid.

Afhandlings principielle perspektiv er at identificere en alternativ strømning i det moderne. De fleste litteraturhistorier arbejder med en forestilling om, at moderniteten er baseret på en afvisning af middelalderen som ’den fremmede anden’, men i denne tradition for brug af verdensteatret er der klare antikke og middelalderlige inspirationer i hjertet af den moderne dramakanon. Målet er derfor også at problematisere forestillingen om en absolut fremmedhed mellem middelalderen og det moderne. Samtidig er denne tradition et udtryk for en positiv erfaring med verdensteatret. Det er ikke anledning til pessimisme, men til en fejring af verden som kunstværk.

Rasmus Vangshardt har tidligere udgivet monografien Livets febrile hemmeligheder. Et litterært slægtskab mellem Henrik Pontoppidan og Thomas Mann (2017) samt bidraget til antologier om Georg Brandes, Jørgen Bukdahl og Martin A. Hansen. I 2019 udkommer studier af henholdsvis Shakespeares The Merchant of Venice (på engelsk i Orbis Literarum) og af Tom Kristensens En Kavaler i Spanien (på tysk i European Journal of Scandinavian Studies).

På SDU har han undervist i de litteraturhistoriske kollokvier fra 1500-tallet til 1800-tallet, i litteraturteori samt i overbygningskurset ’Europa i litteraturen.’ Forskningsophold ved University of York (Efteråret 2018) og Universität Heidelberg (efteråret 2019).

Sofie Kluge, uddannet cand.mag. (2003) og ph.d. (2007) i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.
Efter opnåelsen af ph.d.-graden var jeg Carlsberg Research Fellow ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet fra 2008-2012 med projektet "Mytologisk litteratur - en europæisk tradition", som omhandlede den sammenhængende, men som helhed uudforsket tradition inden for den nyere europæiske litteraturhistorie, der genoptager og videreudvikler antikke myter samtidig med at de underkaster selve 'det mytiske' – forstået som den metafysiske årsagsbestemmelse og helhedsorienterede fremstilling af naturlige og kulturelle sammenhænge – en kritisk refleksion. Da jeg var færdig med det projekt blev jeg Marie Curie Fellow ved Institutionen för Litteraturvetenskap och Idéhistoria, Stockholms Universitet, fra 2012-2014 med projektet "Ambiguous Figures of Desire", der i forlængelse af mit Carlsberg-projekt udforskede den antikke mytologis yderst tvetydige rolle i 1600-tallets litterære begærsdiskurs.
Jeg underviser og vejleder på alle uddannelsens niveauer. Min faglige kernekompetence er den spanske baroklitteratur, herunder især dramaet, men jeg er bredt interesseret og orienteret i det 16. og 17. århundredes europæiske litteratur, herunder forfattere som Ronsard, Shakespeare, Marlowe, Cervantes, Góngora, Quevedo, Marino og Gryphius, men også bredere kulturelle trends i perioden så som mysticisme, humanisme, ovidianisme, neostoicisme samt periodens reception af antik kultur og litteratur og generelle sammenvævning af antik og kristen kultur. Mine interesser omfatter videre teoretiske emner så som genreteori (romanteori, tragedieteori) og generisk evolution; periodiseringsproblemet; poetikhistorie; hvad man kan kalde litteraturkritikkens 'ideologi' samt – ikke mindst – de forskellige metodiske og teoretiske problemstillinger, der knytter sig til litteraturhistorieskrivningen. Ud over den mytologiske litteratur er mine primære aktuelle forskningsområder "historisk mimesis", i.e. den litterære bearbejdning af historiske begivenheder og dennes forhold til den 'rigtige' historieskrivning, samt "allegori", hvormed jeg helt bredt forstår litteraturens særlige dobbelthed af historisk sproglig-æstetisk materialitet og almengyldighed.
Jeg har udgivet monografierne "Don Quixote" og romangenren (2006), der med udgangspunkt i receptionen af Cervantes' roman undersøger romanteorien og dens historie (udvidet engelsk oversættelse med titlen Honest Entertainment, Transcendental Jest. "Don Quixote" in Novelistic Theory er på vej, 2014); desuden Baroque Allegory Comedia. The Transfiguration of Tragedy in Seventeenth-Century Spain (2010), som omhandler samspillet mellem kulturel depression, tragisk tabu og tragikomisk drama i den spanske barok; samt endelig Diglossia. The Early Modern Reinvention of Mythological Discourse (2014), som lancerer en nyfortolkning af det mytologiske boom i litteraturen lige omkring år 1600. Jeg har desuden bl.a. oversat Walter Benjamins Ursprung des deutschen Trauerspiels (2014) samt skrevet en længere række tidsskriftsartikler og antologikapitler om så forskellige forfattere som Jorge Luis Borges, William Shakespeare, Friedrich Schlegel, Walter Benjamin, Luis de Góngora, Giovan Battista Marino og Teresa af Ávila, m.fl.
Jeg er medlem af institutforskningsgrupperne "LAG" og "War and Literature" samt forskellige internationale netværk, herunder "Nordic Network of Renaissance Studies". Ved siden af min litteraturfaglige uddannelse har jeg taget "Diploma de Español como Lengua Extranjera" fra Instituto Cervantes (2006), adjunktpædagogikum fra Københavns Universitet (2011) samt Research Management diplom fra Copenhagen Business School (CIMI Executive, 2012). Endelig laver jeg løbende peer reviews og boganmeldelser for forskellige internationale tidsskrifter.

Sten Pultz Moslund er uddannet cand. mag. og ph.d. i engelsksproget litteratur fra Syddansk Universitet og har desuden taget en mastergrad i Afrika områdestudier ved Københavns Universitet. I 2008 var han Visiting scholar ved University of Warwick og i 2012 Visiting researcher ved henholdsvis Stanford University og University of Stony Brook. Stens Ph.d. var eksternt finansieret af Statens forskningsråd for kultur og kommunikation og omhandlede migrationslitteratur og hybriditetsteori. I 2009 modtog Sten en 3-årig forskningsbevilling ligeledes fra Forskningsrådet for kultur og kommunikation, hvor han forskede i stedets rolle i litteratur og måder at læse det sansede sted i litteratur. Sten underviser hovedsagligt i engelsksproget litteratur, postkolonial litteratur og teori, migrationslitteratur og litteraturteori og vejleder både BA-projekter, kandidatspecialer og ph.d.-afhandlinger. Hans hovedinteresser er postkolonial litteratur og teori, migrationslitteratur, stedsteori og stedets rolle i litteratur samt litteraturteori og engelsksproget litteratur generelt. Sten er på vej med en ny bog (2015) med arbejdstitlen Literature’s Sensuous Geographies. Place Studies in the Postcolonial Context. Han har også udgivet bøgerne (bl.a.): Migration Literature and Hybridity. The Different Speeds of Transcultural Change (2010), Making Use of History in New South African Fiction (2003) og gymnasiebogen London – Migrant City (2005). Han er desuden medredaktør på antologien Stedsvandringer: Analyser af stedets betydning i kunst, kultur og medier (2013) og en kommende tværfaglig antologi (2015) med arbejdstitlen Migration, Culture and Aesthetics. Han har skrevet artikler om bl.a. Virginia Woolf, Salman Rushdie, V. S. Naipaul, Karen Blixen, Jamal Mahjoub, Zakes Mda og Harold Sonny Ladoo. I 2011-2012 var Sten sammen med Søren Frank leder af forskningsprogrammet ”Stedsforestillinger og stedsoplevelser” og han har siden 2011 siddet i styregruppen for det nationale/ internationale forskningsnetværk Network for Migration and Culture: The Interrelations of Migration, Culture and Aesthetics.

Søren Frank er uddannet mag.art. og ph.d. i litteraturvidenskab fra Syddansk Universitet. I løbet af sin uddannelse studerede han et år på l´Université d´Avignon, og han afsluttede sin uddannelse i 2001 med en guldmedaljeafhandling om Salman Rushdie.

I 2005, mens han arbejdede på sin ph.d.-afhandling, var han Visiting researcher ved Standford University. I 2007 modtog Søren Frank en 3-årig forskningsbevilling fra Carlsbergfondet, hvor han forskede i havets rolle i litteratur- og kulturhistorien. I 2008 vendte han tilbage til Stanford som Visiting scholar, og i 2011 var han Senior Fellow ved IKKM, Bauhaus-Universität, Weimar. I 2012 blev Frank lektor i "international litteraturhistorie". I 2019 modtog Frank en Semper Ardens-bevilling fra Carlsbergfondet og blev samme år udnævnt til professor i litteraturvidenskab. Han er primært tilknyttet uddannelsen i Litteraturvidenskab.

Søren Frank underviser over et bredt felt på Litteraturvidenskab og vejleder både BA-projekter, kandidatspecialer og ph.d.-afhandlinger. Hans hovedinteresser er romanens historie i det 19., 20. og 21. århundrede samt romanteori og litteraturteori generelt, og hans primære forskningsområder er ”migrationslitteratur”, ”maritim litteratur og kultur” samt ”fodboldens æstetik og kulturhistorie”.

Søren Frank har udgivet bøgerne Standing on the Shoulders of Giants: A Cultural Analysis of Manchester United (2013), der også er udkommet på dansk (2008; 2012) og norsk (2012), Salman Rushdie: A Deleuzian Reading (2011), der også er udkommet på dansk (2003), og Migration and Literature: Günter Grass, Milan Kundera, Salman Rushdie, and Jan Kjærstad (2008). Han har desuden været medredaktør på antologierne Digtning og virkelighed: Studier i fiktion. Skrift til Jørgen Dines Johansen (2013), Stedsvandringer: Analyser af stedets betydning i kunst, kultur og medier (2013) og Indvandreren i dansk film og litteratur (2013). Han har skrevet artikler om bl.a. James Fenimore Cooper, Herman Melville, Jonas Lie, Aksel Sandemose, Günter Grass, Salman Rushdie, Tahar Ben Jelloun, Aleksandar Hemon og David Beckham.

Søren Frank er medlem af Young Academy of Europe (2015-2020) og har siden 2011 været formand for H.C. Andersen Litteraturprisens akademiske Advisory Board. I 2011-2012 var han sammen med Sten Pultz Moslund leder af forskningsprogrammet ”Stedsforestillinger og stedsoplevelser”. Han er desuden initiativtager til og koordinator af foredragsrækken ”Lectures of Excellence” ved Institut for Kulturvidenskaber, og så var han medlem af Management Committee i ”Next Generation of Young Scientists: towards a contemporary spirit of R&I (Sci-GENERATION)”, et COST Targeted Network under EU. Endelig anmelder han litteratur og litteraturteori for Litteraturmagasinet Standart og skriver indimellem essays om fodbold for World Soccer Talk.

Torsten Bøgh Thomsen er magisterkonferens i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og ph.d. fra Syddansk Universitet. Han har derudover været gæsteforsker og undervist ved University of California, Berkeley, og blev i den forbindelse tildelt Fulbright-legatet i 2015.

Torsten underviser i "Videnskabsteori" og "Litteratur og aktuelle udfordringer". han har en bred litteraturvidenskabelig og -historisk viden, men er specialiseret inden for økologisk orienterede litteraturstudier, herunder særligt økokritik, nymaterialisme, posthumanisme, spekulativ realisme og objekt-orienteret ontologi. Derudover har han arbejdet med og skrevet artikler inspireret af queerteori/kønsstudier, diskursanalyse, affektteori, dekonstruktivisme og frankfurterkritik. Han har fortrinsvis arbejdet med samtidslitteratur, navnlig poesi, men også skrevet om 1800-tallets romantiske litteratur, kunst, teori og filosofi. Til hans hovedinteresser hører litteratur- og kulturteori i bred forstand, gerne med en hældning imod æstetisk filosofi, formalisme og stilistik. Særligt forholdet mellem hhv. politisk-aktivistisk og formalistisk litteratur optager ham.

I øjeblikket har Torsten netop færdiggjort en oversættelse af Timothy Mortons Ecology Without Nature (2007) til dansk sammen med professor Jacob Bøggild, og han arbejder på at færdiggøre manuskriptet til bogen Skyggepunkter – en forskningsmonografi om den tyske romantiks betydning for aktuelle filosofiske rammesætninger og litterære behandlinger af klimakrisen. Torsten har tidligere redigeret tre antologier i H.C. Andersen Centrets regi og publiceret forskningsartikler og bogkapitler samt populærvidenskabeligt formidlende artikler om så forskellige ting som dansk økopoesi, international dystopisk litteratur, naturrepræsentationer i Hollywood-film, øko-billedkunst med mere.