Skip to main content

Digital kultur, analyse og produktion

Kandidatuddannelsen i Medievidenskab fokuserer på social og kulturel deltagelse igennem digitale medier. Den kombinerer nyere medievidenskabelige studier med praktisk produktion og digitalt design.

Formålet med uddannelsen er at give dig som studerende en række kompetencer – både generelle humanistiske og samfundsvidenskabelige samt fagspecifikke – i forhold til:

  • skabelse af viden
  • analyse
  • projektstyring
  • produktion

Uddannelsen tager udgangspunkt i erhvervslivets stigende behov for dybdegående kvalifikationer på det ekspanderende og samvirkende medieområde.

Du opnår solide teoretiske, metodiske og praktiske kvalifikationer, der som færdig kandidat sætter dig i stand til at forstå, analysere og selv skabe medieudtryk inden for det stadig mere komplekse og konvergerende medielandskab.

Hør om uddannelsen

Hør Bo Kampmann Walther, lektor på kandidatuddannelsen i Medievidenskab, fortælle om studiet. 


 

Jobmuligheder med Medievidenskab

Uddannelsen retter sig både imod erhvervslivet, medievirksomheder og det offentlige.

Med en kandidatgrad i Medievidenskab kan du eksempelvis få job i medie- og kommunikationsbranchen.