Hvad kan du med bachelor i Filosofi?
En bachelor i Filosofi giver dig mange muligheder, både på arbejdsmarkedet og hvis du vil læse videre på en kandidatuddannelse. Du lærer at tænke kritisk, analysere og formidle og kan arbejde med alt fra undervisning til rådgivning og analyse af menneskelig adfærd.
Mange vælger at tage en kandidatuddannelse for at udvide deres muligheder og styrke deres faglige kompetencer. Med både bachelor og kandidat kan du fx arbejde med undervisning, ledelse, projektstyring eller som specialkonsulent i både private og offentlige organisationer. Cirka halvdelen af kandidaterne i Filosofi har job, hvor de formidler og underviser.
Jobmuligheder
Kandidater fra Filosofi arbejder i både offentlige og private organisationer og inden for en lang række brancher. Du kan fx arbejde indenfor disse jobområder:
Uddannelsen giver et solidt grundlag for en karriere med mange muligheder. Hvad du kan arbejde med, afhænger også i høj grad af den kandidatuddannelse, du vælger.
Mulige kandidatuddannelser
De fleste studerende vælger at læse videre efter bacheloruddannelsen. Som bachelor i Filosofi har du mulighed for at fortsætte på kandidatuddannelsen i Filosofi og bygge videre på din faglige profil.
Andre har valgt at kombinere deres bacheloruddannelse i Filosofi med fx:
- Kandidatuddannelsen i Kultur og formidling
- Kandidatuddannelsen i Webkommunikation (cand. it.)
- Kandidatuddannelsen i Pædagogik
- Kandidatuddannelsen i Journalistik
- Kandidatuddannelsen i Data Science
Vær opmærksom på, at nogle kandidatuddannelser kræver særlige forudsætninger eller har specifikke adgangskrav, mens der på andre kan være et begrænset antal pladser.
Med Filosofi på job
Filosofi er mit grundlag for at skabe dialog og forståelse i mødet med borgerne
Som faglig koordinator på en sikret institution og som konsulent i konflikthåndtering anvender Nicoline Frost Lerche filosofiske principper til at udvikle indsatser for konfliktramte borgere og grupper.
Efter et studieprojekt var jeg sikker på, at HR skulle være min vej
Mathias Petersen vidste tidligt, at han ville arbejde med mennesker. I dag er han HR-konsulent i Fjernvarme Fyn, hvor han bl.a. arbejder med rekruttering, ledelsesunderstøttelse og eksterne samarbejder.
I min virksomhed Tankespirerne kobler jeg læring fra filosofi med skolefag
Martin Kongshave er selvstændig i virksomheden Tankespirerne, hvor han med en god dosis innovation og entreprenørielle færdigheder har skabt en god forretning, som skaber værdi for mange mennesker.