Skip to main content
Virusbekæmpelse

Dansk supervåben mod corona – og nye vira?

Nanoforskere fra SDU vil sammen med produktions- og handelsvirksomheden Abena skabe et mundbind, der ikke blot uskadeliggør corona-virussen, men også alarmerer brugeren, når mundbindet kommer i kontakt med virusset.

Af Sune Holst, , 17-11-2020

– Vi tror så meget på teknologien, at vi går i gang med de indledende forsøg, så vi forhåbentlig hurtigst muligt kan få mundbindet på markedet. Et mundbind, der indkapsler og uskadeliggør corona, og samtidig alarmerer brugeren, når mundbindet bliver udsat for virusset. På den måde kan bindet også fungere som opsporingsværktøj.

Sådan lyder det fra Jacob Marcussen fra den sønderjyske distributør af værnemidler Abena, der bl.a. sælger, håndsprit, visir og mundbind.

Og mundbind er netop, hvad det handler om. Det mundbind, som er gået hen og er blevet en uadskillelig følgesvend i vores hverdag, siden regeringen d. 23. oktober indførte en række nye restriktioner for at dæmme op for COVID-19-pandemien.

Avanceret virusbeskyttelse

Abena er gået sammen med professor Yogendra Mishra og lektor Roana de Oliveira Hansen fra NanoSyd på SDU om at udvikle et mundbind, der kan blive et stærkt våben i kampen mod COVID-19.

Professor Yogendra Mishra arbejder med såkaldte tetrapods, der er mikropartikler belagt med zinkoxid. De har virkale virale bindingsevner og kan derfor fungere som avanceret virusbeskyttelse i mundbind og ansigtsmasker.

Konceptet og teknologien er billig - og simpel og hurtig at fremstille i stor skala

Yogendra Mishra, professor

– Mikropartiklerne binder sig til corona-virussets overfladeproteiner - kaldet Spike (S) - der ses som den krone eller glorie, der ligner solens korona, og har givet corona-virusset sit navn. Virusset bliver indkapslet og kan derfor ikke binde sig til celler i vores krop. Konceptet og teknologien er billig - og simpel og hurtig at fremstille i stor skala, siger Yogendra Mishra.

Han tilføjer, at mikropartiklerne har vist utroligt stærke antivirale egenskaber over for andre vira, f.eks. herpes, og i øvrigt ikke er skadelige for mennesker.

Sensor skal alarmere

Lektor Roana de Oliveira Hansen forsker bl.a. i følsomme sensorsystemer, der kan måle de organiske molekyler som corona-virussets ydre lag består af. Det er målet, at mundbindet med en lille batterianordning skal alarmere brugeren, når sensoren registrerer corona.

– Hvis sensor-potentialet i mikropartiklerne er så højt, som vi forventer baseret på vores forskning, vil masken kunne udsende et signal via et meget lille og kompakt stykke elektronik, som overhovedet ikke vil genere brugeren, siger Roana de Oliveira Hansen.

Det lille elektroniske device ville herefter kunne sende information til brugerens mobil og til f.eks. statens smittestop-app.

Ikke på markedet i indeværende år

Direkte adspurgt, hvornår et produkt realistisk set kan være på markedet, er Jacob Marcussen fra Abena en smule tøvende.

– Teknologien og konceptet skal gennemtestes, og så skal et produktionsapparat op at stå. Jeg håber, at det kan blive inden sommerferien 2021, men jeg må også erkende, at der kan gå op til et år. Det er en innovationsproces, så ting kan tage tid og man kan blive klogere undervejs.

– Det er et projekt vi prioriterer højt pga. aktualiteten i problemstillingen, og vi håber også at kunne modtage fondsmidler der kan sætte yderligere skub i processen, siger han.

Kan bruges mod andre vira

Med op til et år, før nano-mundbindet er på markedet, er det nærliggende at tro, at en vaccine bliver godkendt før, og mundbindet derfor bliver overflødigt. Men det bliver sandsynligvis ikke tilfældet.

Det kommer til at tage tid at implementere vaccinen; forskellige grupper vil blive prioriteret, og der kan være distribueringsudfordringer. Så der vil formentlig være behov for at opretholde mange af de restriktioner, der er blevet indført - inklusive mundbind – i en længere periode.

– Men teknologien kan også bruges til andre vira. Vi kan vist roligt sige, at hele verden var uforberedt på denne pandemi. Vi har en forpligtigelse til at lære af pandemien, så vi som samfund står bedre rustet næste gang, vi møder en pandemi.

– SARS, MERS, EBOLA og Covid-19 er alle eksempler på pandemier, der har haft enorme konsekvenser rundt om i verdenen. Fællesnævneren er, at det gælder om at opspore smitten og bryde smittekæden. Målet er at lave et produkt der kan bruges i dag, men i høj grad også i fremtiden. Det skal det her projekt medvirke til, siger Jacob Marcussen.


Grafik: Klaus Elkær, SDU.

Mød forskeren

Yogendra Mishra er professor i nanoteknologi på SDU NanoSYD.

Kontakt

Mød forskeren

Roana de Oliveira Hansen er lektor i nanoteknologi på SDU NanoSYD og forsker bl.a. i følsomme sensorsystemer.

Kontakt