SDU-forsker får millionbevilling til at forvandle metalaffald til fremtidens råstof
Millionbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond skal hjælpe SDU-forsker Mohammad Malekan med at undersøge, om forurenede metalrester fra industrien kan genbruges direkte i avanceret 3D-print. Lykkes det, kan det både reducere affald, styrke Europas forsyningssikkerhed og gøre produktionen mere bæredygtig.