Skip to main content
DA / EN
Nyt institut

Nyt Institut for Mekanik og Elektronik på SDU

Det Tekniske Fakultet styrker forskningsmiljøerne og uddannelserne inden for mekanik, mekatronik og elektronik med etableringen af ’Institut for Mekanik og Elektronik’.

Af Sune Holst, , 22-10-2020

Det Tekniske Fakultet er vokset markant de seneste år, hvilket giver mulighed for at etablere endnu et institut, fokusere hvert institut mere og samle fagligheder på tværs af vores lokationer med større slagkraft til følge. Derfor etableres nu ’Institut for Mekanik og Elektronik’ (IME).

”Med etableringen af det nye institut vil vi styrke vores samarbejde med virksomhederne yderligere, netop der hvor de oplever særlige behov,” siger dekan for Det Tekniske Fakultet ved SDU, Henrik Bindslev, og fortsætter:

”Det nye institut dækker hele paletten fra mekanik over mekatronik til elektronik. Vi kan derfor nu inden for både forskning og uddannelse udbyde et sammenhængende sæt af kompetencer inden for industrielle maskiner, e-mobilitet, hydraulik, robotter og vindmøller, som er områder, inden for hvilke virksomheder i vores nærområde er verdensførende.”

Etableringen af Institut for Mekanik og Elektronik understøtter fakultets ønske om at styrke forskningsmiljøerne og uddannelserne, samt intensivere de industrielle bånd og samarbejde med virksomheder.

Topleder i spidsen for det nye institut

Professor Thomas Buhl bliver leder af Institut for Mekanik og Elektronik. Han siger:

”Med oprettelsen af IME samler vi kræfterne og får en profil, der står endnu skarpere. Det kommer både vores forskning, industrielle samarbejder og uddannelser til gode.”

Professor Thomas Buhl var tidligere forsker og leder ved DTU Vindenergi, og var inden sin ansættelse ved SDU, direktør ved LM Wind Power. Tidligere har han som Vice President bygget Blade Science Centeret i Vejle op fra bunden for den indiske vindmøllekoncern Suzlon Energy A/S.

Kontakt

Institutleder Thomas Buhl
Institut for Mekanik og Elektronik, SDU
Tlf.: 21327325 eller thbu@sdu.dk

&

Dekan Henrik Bindslev
Det Tekniske Fakultet, SDU
Tlf. 65507302 eller hebi@tek.sdu.dk

Redaktionen afsluttet: 22.10.2020