Skip to main content

Hvordan er Biblioteksvidenskab, IT og kommunikation opbygget?

Biblioteksvidenskab, IT og kommunikation varer 3 år, og hvert studieår er opdelt i 2 semestre. Hvert semester dykker vi ned nye perspektiver på, hvordan vi finder, deler og skaber viden i en digital verden. Vi kommer til at bevæge os mellem klassiske kulturinstitutioner og digitale universer.

Vi har fokus på at designe digitale løsninger sammen med brugerne, udvikle metoder til interaktionsdesign og projektstyring, hvor samarbejde er nøglen.  

Undervejs arbejder vi med aktuelle problemstillinger fra biblioteker, kulturinstitutioner og virksomheder. Og som det eneste sted i landet får du undervisning i dokumenthåndtering (Records Management), det vi sige kunsten at styre og håndtere forretningskritiske dokumenter. Det giver dig en unik profil på arbejdsmarkedet. 

Du får viden om, hvordan:

  • du søger, finder og vurderer information i databaser og på internettet, og hvordan du bruger forskellige metoder og værktøjer til at organisere og dele viden.
  • mennesker bruger og deler information, og hvordan digitale løsninger og IT-systemer kan understøtte og påvirke menneskers adfærd.
  • digitalisering forandrer organisationer og samfund, og hvordan du kan arbejde med projekter, samarbejde og vidensdeling i en digital verden.
  • biblioteker og andre kulturinstitutioner fungerer, og deres rolle i samfundet.

På 6. semester skal du skrive dit bachelorprojekt, hvor du selv vælger et emne at fordybe dig i. Her kan du bruge din nysgerrighed og viden på noget, du brænder for.

Uddannelsens forløb

Forløbsmodellen herunder viser hvilke kurser, du skal have og på hvilket semester, du skal have dem. Du kan klikke på de enkelte kurser og læse mere i fagbeskrivelsen. 

Valg og muligheder

På bacheloruddannelsen i Biblioteksvidenskab, IT og kommunikation har du mange gode muligheder for at tilpasse din uddannelse, så den matcher dine interesser. Du kan fordybe dig i emner, du synes er spændende, gennem opgaver, valgfag og projekter. Du kan også tage på udlandsophold eller vælge et projektorienteret forløb (praktik) i en virksomhed eller organisation.

Uddannelsen er fleksibel, og det giver dig frihed til at forme dit studie, så det afspejler dine interesser og den faglige retning, du gerne vil udvikle dig i. 

Eksempel på skema

Vær opmærksom på, at skemaet kan variere og nedenstående kun er et eksempel på, hvordan dit skema kan se ud.

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Kl. 9-11
Forelæsning
[kursus A]
Kl. 9-11
Læse litteratur og tage noter
Kl. 8-12
Forberede mundtligt oplæg
Kl. 9-12
Holdundervisning
[kursus D]
Kl. 8-13
Læse litteratur og tage noter
Kl. 12-16
Holdundervisning
[kursus B]
Kl. 12-14
Diskussion i studiegruppe
Kl.13-15
Finde supplerende litteratur til kurser
Kl. 13-14
Læse litteratur på campus
Kl.13-15
Øvelsestimer
[kursus A]
Kl. 15-18
Forelæsning
[kursus C]
Kl. 14-16
Diskussion i studiegruppen om ugens undervisning
Kl. 19-21
Skimme artikler og tage noter før forelæsning
Kl.18-20
Læse litteratur og tage noter

Mulige kandidatuddannelser

De fleste studerende vælger at læse videre efter deres bacheloruddannelse. Du har som bachelor i Biblioteksvidenskab, IT og kommunikation har dumulighed for at fortsætte på kandidatuddannelsen i Webkommunikation (cand.it.) og bygge videre på din faglige profil.

Andre har valgt at kombinere deres bachelor i Biblioteksvidenskab, IT og kommunikation med en anden kandidatuddannelse. Det kan fx være:

Vær opmærksom på, at nogle kandidatuddannelser kræver særlige forudsætninger eller adgangskrav, mens der kan være et begrænset antal pladser på andre.