Skip to main content

Hvorfor Biblioteksvidenskab, IT og kommunikation?

På bacheloruddannelsen i Biblioteksvidenskab, IT og Kommunikation arbejder du i krydsfeltet mellem mennesker og teknologi. Du udvikler viden om, hvordan vi søger information, hvad der motiverer os, og hvordan digitale løsninger kan gøre en forskel for brugerne. Du får fingrene ned i alt fra digitalisering og brugerinddragelse til informationsadfærd og design af gode løsninger.

Det er en uddannelse for dig, der vil forstå menneskers brug af teknologier og være med til at forme den måde, vi forstår, bruger og deler viden på. Biblioteksvidenskab, IT og Kommunikation giver dig også praktiske kompetencer i projektledelse, webudvikling og samarbejde.

Biblioteksvidenskab, IT og kommunikation er for dig, der…

  • vil arbejde med at gøre viden og kultur tilgængelig for os alle.
  • har lyst til at omsætte idéer til digitale løsninger, der gør hverdagen lettere for brugere.
  • vil være en del af et studie, hvor projekter baseres på aktuelle udfordringer hos biblioteker, kulturaktører og erhvervsliv.

Hvad lærer du?

Som studerende på bacheloruddannelsen i Biblioteksvidenskab, IT og kommunikation bliver du dygtig til at forene teknologi og kommunikation med forståelsen af menneskers behov, adfærd og måde at bruge information på. Du lærer at bruge og udvikle løsninger til at forbedre informationsdeling. Du får indsigt i informationsvidenskab og IT, men udvikler også metoder, så du kan arbejde med kommunikation, udføre brugerundersøgelser og bruge interaktionsdesign.

Du lærer at…

  • analysere, hvordan mennesker bruger og deler information – både digitalt og på kulturinstitutioner som biblioteker.
  • udvikle digitale løsninger, inddrage brugere i designprocesser og skabe nye måder at formidle viden på.
  • styre projekter, samarbejde med andre og arbejde med alt fra webudvikling til dokumenthåndtering og digitalisering.

Med de kompetencer får du et stærkt udgangspunkt for at arbejde med informationshåndtering, digital udvikling og brugerdrevet formidling i mange forskellige brancher.

Læs mere om dine karrieremuligheder.

Undervisningsform

Samarbejde med biblioteker, kulturinstitutioner og erhvervsvirksomheder er en integreret del af uddannelsen. Aktuelle problemstillinger fra praksis bliver inddraget i undervisningen, og opgaver og projekter udvikles ofte i tæt kontakt med eksterne partnere.

Undervisningen veksler mellem oplæg fra underviseren, gruppearbejde, øvelser og projekter, hvor du udvikler dine analytiske og skriftlige kompetencer. Du får mulighed for at afprøve din viden i praksis gennem cases og konkrete projekter, hvor du selv er med til at definere de problemstillinger, du gerne vil arbejde med.

Citattegn

At læse filosofi er som at lære at tænke forfra. Hver tekst stiller spørgsmål, jeg aldrig havde overvejet. Det er udfordrende, men også utroligt meningsfuldt. Man bliver aldrig færdig med at forstå – og det er netop pointen.

- ChatGPT, studerende på 4. semester

Ofte stillede spørgsmål

Et illustreret spørgsmåltegn brugt til at vise, at man kan stille spørgsmål til uddannelsen på SDU