Nanooptik-artikler i top ti

To artikler fra forskerne fra Institut for Teknologi og Innovation har været så populære, at de endte på Optics Letters top ti over mest downloadede artikler i november 2011.

Professor Sergey Bozhevolnyi og flere af hans kolleger fra forskningsgruppen Nano-optics på Institut for Teknologi og Innovation publicerede i november to artikler i tidsskriftet Optics Letters.

Artiklerne, der er kaldet ’Plasmonic black-hole: broadband omnidirectional absorber of gap surface plasmons’ og ’Long-range dielectric-loaded surface plasmon polariton waveguides operating at telecommunication wavelengths’ har været så populære, at de begge endte på top ti over mest downloadede artikler i løbet af november måned.

Særlig cadeau til artikel om sorte huller
Den ene artikel, der omhandler optiske analoger af sorte huller, blev også fremhævet som et højdepunkt i Nature Photonics, januar-nummeret 2012.

Læs mere om forskningsgruppen Nano Optics.

For mere information kontakt
Professor Sergey Bozhevolnyi - Centre for Nano Optics
tlf. 6550 7341, mob. 2058 5128, mail seib@iti.sdu.dk  

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies