1 For gårdmandslinien se Thorkild Kjærgaard: Gårdmandslinien i dansk historieskrivning. Fortid og Nutid, hefte 2, 1979, side 178-191. For opfattelsen af industriens rolle se bl.a. Mads Mordhorst: Andelsbevægelsen mellem national identitet og globalisering. Virksomhedshistorie, Den Jyske Historiker Nr. 109. Århus 2005, side 48-69. Thorkild Kjærgaard: Om at bekende sig til virkeligheden: industriens image – historisk set. Dansk Industri, 2000. For forskningen i de multinationale virksomheders historie se Geoffrey Jones i Multinationals and Global Capitalism. From the Nineteenth to the Twenty-first Century. Oxford 2005. For opfattelsen af dansk multinational aktivitet i nyere international forskning se Per Boje: Danmark og multinationale virksomheder før 1950. Odense 2000, side 172-175.
2 Per Boje, 2000, sammenfatning side 163-170.3 Se bl.a. Jesper Vind: Dragen er jeres allierede. Weekendavisen 3.-9. februar 2012, ligesom der kan henvises til talrige indslag i danske medier i forbindelse med den kinesiske præsidents besøg i Danmark i juni 2012. Emnet har også været genstand for større samlede behandlinger, dog stadig med et journalistisk, anekdotisk præg. Se bl.a. Christina Boutrup: Kina Sweet & Sour. Gyldendal 2011.
4 Kurt Jacobsen: Den røde tråd: Det store Nordiske Telegraf-Selskabs storpolitiske spil efter den russiske revolution. Gyldendal 1997. Ole Lange: Den hvide elefant. H. N. Andersens eventyr og ØK 1852-1914. Gyldendal 1986.
5 Steen Andersen: De gjorde Danmark større… De multinationale danske entreprenørfirmaer i krise og krig 1919-1947. Lindhardt og Ringhof 2005.
6 I henhold til Kontrakt om arkivadgang, ret til offentliggørelse af forskningsresultater samt for fortrolighed vedrørende forskningsprojektet ”Dansk multinational aktivitet i vækst. En undersøgelse af hvorfor danske virksomheder blev multinationale før Anden Verdenskrig.” mellem FLSmidth & Co. A/S og Morten Pedersen, tiltrådt og underskrevet pr. 2. september 2011, er Morten Pedersen tilladt fri og ubegrænset adgang til de dele af FLSmidth A/S’s arkiver, der er relevante for belysningen af virksomhedens aktiviteter i Asien frem til 31. december 1938 samt sikret ret til offentliggørelse af resultaterne af sin forskning. F.L. Smidth & Co.’s arkiver har hidtil ikke været tilgængelige for historiske undersøgelser foretaget af personer uden for virksomhedens egne rækker. Der foreligger derfor så godt som ingen belysninger på arkiverne, på nær Knudaage Riisagers og Povl Drachmanns jubilæumsskrifter fra 1922 og 1932. Knudaage Riisager: F.L. Smidth & Co. 1882-1922. København 1921 og Povl Drachmann: F.L. Smidth & Co. 1922-1932. København 1932. En undtagelse er Joachim Lunds isolerede undersøgelser omkring brugen af tvangsarbejde på cementfabrikken Port Kunda under Anden Verdenskrig. Joachim Lund: Port Kunda Cement mellem forretning og folkemord. F.L. Smidth & Co. i Estland 1893-1944. Rasmus Mariager m.fl. (red.): Fortællinger i tiden. København 2001, side 69-86.
7 For tidligere toneangivende bidrag af en sådan karakter, se Arne Jarrick, Alf Johansson (red.): Jorden runt igen, nya bidrag till en gammal globalhistoria. Acta Universitatis Stockholmiensis. Stockholm 2004.
8 For et centralt bidrag med overordnede teoretiske diskussioner se Kjeld Erik Brødsgaard & Mads Kirkebæk (red.): China and Denmark. Relations since 1674. Udgivet af Nordic Institute of Asian Studies, 2001. Dansk kinesiske relationer i det 20. århundrede berøres desuden af Bo Lidegaard i I Kongens Navn. Henrik Kauffmann i dansk diplomati 1919-1958. København 1999. Via Lidegaards fremstilling anes F.L. Smidths betydning for opbygningen af den kinesiske industri og samfundsudvikling, men også at virksomheden agerede selvstændigt og parallelt med det danske officielle diplomati – og at aktiviteterne i detaljer må analyseres via andre kildegrupper end de udenrigsministerielle. For 1800-tallet foreligger naturligvis Ole Langes omfattende og berømte – men efterhånden også bedagede – arbejde med C.F. Tietgen og Store Nordiskes arbejde i Kina. Ole Lange: Finansmænd, stråmænd og mandariner: C.F. Tietgen, Privatbanken og Store Nordiske: etablering 1868- 76. København 1978; Partnere og rivaler: C.F. Tietgen, Eastern Extension og Store Nordiske: ekspansion i Kina 1880-86. København 1980. For det øvrige Asien, herunder dansk-indiske og dansk-japanske relationer, i det 20. århundrede savnes i det hele taget større systematiske analyser fra et erhvervsmæssigt perspektiv. For en indledende oversigt se Per Boje, 2000, side 39-49.
9 R. H. Coase: The Nature of the Firm. Economica, New Series, Vol. 4, No. 16. 1937, side 386-405. Oliver E. Williamson: The Modern Corporation: Origins, Evolution, Attributes. Journal of Economic Literature, Vol. 19, No. 4, 1981, side 1537-1568.
10 John Dunning: The Globalization of Business. London 1993.
11 Geoffrey Jones, 2005, side 11-13. Jan Johanson & Jan-Erik Vahlne: The Mechanism of Internationalization. International Marketing Review, 7:4, 1990, side 11-24. Bruce Kogut & Udo Zander: Knowledge of the Firm and the Evolutionary Theory of the Multinational Corporation. Journal of International Busisness Studies 24, 1993, side 625-45.
12 For den teknologihistoriske forsknings afdækning af teknologioverførslers karakter se: Thomas P. Hughes: The Evolution of Large Technological Systems. I Wiebe E. Bijker m.fl. (red.): The Social Construction of Technological Systems. New Directions in the Sociology and History of Technology. Cambridge 1987, side 51-82.
13 Et indledende indtryk af den globale aktivitet kan hentes hos Knudaage Riisager 1921 og Povl Drachmann 1932.
14 De følgende oplysninger om virksomhedens aktiviteter i Asien hviler på præliminære indblik i materialet i FLSmidths arkiver i Valby foretaget i løbet af 2011.
15 Fordelt på de enkelte lande og med angivelse af tidsrummet for hovedaktiviteterne før 1939: Kina 15 (1897-1937), Hongkong 2 (1903), Indien 30 (1903-1938), Indonesien 5 (1917-1937), Thailand 3 (1913-1928), Turkestan 2 (1912-1914), Vietnam 3 (1926-1930), Japan 28 (1925-1938) og Burma 1 (1935).
16 Frans-Paul van der Putten: Corporate Behaviour and Political Risk. Dutch Companies in China 1903-1941. Leiden 2001, side 2.
17 Udenrigstjenesternes arkiver opbevares i Rigsarkivet. F.L. Smidth optog så meget af gesandt Henrik Kaufmanns opmærksomhed, at akterne med relation til virksomheden 1931-48 foreligger samlet. I Kina gør noget lignende sig gældende med et samlet arkivnummer i Shanghai Municipal Archive, Nr. Q414-1-338: F.L. Smidth.
18 Bl.a. kan nævnes Oscar Schultz, der blev indsat som den første direktør på Siam Cement i 1913, og Erik Nyholm der fungerede som agent for F.L. Smidth i Kina i 1920-30erne. Begge Rigsarkivet.
19 The International Committee for the Conservation of Industrial Heritage. http://www.mnactec.cat/ticcih/
2 Per Boje, 2000, sammenfatning side 163-170.3 Se bl.a. Jesper Vind: Dragen er jeres allierede. Weekendavisen 3.-9. februar 2012, ligesom der kan henvises til talrige indslag i danske medier i forbindelse med den kinesiske præsidents besøg i Danmark i juni 2012. Emnet har også været genstand for større samlede behandlinger, dog stadig med et journalistisk, anekdotisk præg. Se bl.a. Christina Boutrup: Kina Sweet & Sour. Gyldendal 2011.
4 Kurt Jacobsen: Den røde tråd: Det store Nordiske Telegraf-Selskabs storpolitiske spil efter den russiske revolution. Gyldendal 1997. Ole Lange: Den hvide elefant. H. N. Andersens eventyr og ØK 1852-1914. Gyldendal 1986.
5 Steen Andersen: De gjorde Danmark større… De multinationale danske entreprenørfirmaer i krise og krig 1919-1947. Lindhardt og Ringhof 2005.
6 I henhold til Kontrakt om arkivadgang, ret til offentliggørelse af forskningsresultater samt for fortrolighed vedrørende forskningsprojektet ”Dansk multinational aktivitet i vækst. En undersøgelse af hvorfor danske virksomheder blev multinationale før Anden Verdenskrig.” mellem FLSmidth & Co. A/S og Morten Pedersen, tiltrådt og underskrevet pr. 2. september 2011, er Morten Pedersen tilladt fri og ubegrænset adgang til de dele af FLSmidth A/S’s arkiver, der er relevante for belysningen af virksomhedens aktiviteter i Asien frem til 31. december 1938 samt sikret ret til offentliggørelse af resultaterne af sin forskning. F.L. Smidth & Co.’s arkiver har hidtil ikke været tilgængelige for historiske undersøgelser foretaget af personer uden for virksomhedens egne rækker. Der foreligger derfor så godt som ingen belysninger på arkiverne, på nær Knudaage Riisagers og Povl Drachmanns jubilæumsskrifter fra 1922 og 1932. Knudaage Riisager: F.L. Smidth & Co. 1882-1922. København 1921 og Povl Drachmann: F.L. Smidth & Co. 1922-1932. København 1932. En undtagelse er Joachim Lunds isolerede undersøgelser omkring brugen af tvangsarbejde på cementfabrikken Port Kunda under Anden Verdenskrig. Joachim Lund: Port Kunda Cement mellem forretning og folkemord. F.L. Smidth & Co. i Estland 1893-1944. Rasmus Mariager m.fl. (red.): Fortællinger i tiden. København 2001, side 69-86.
7 For tidligere toneangivende bidrag af en sådan karakter, se Arne Jarrick, Alf Johansson (red.): Jorden runt igen, nya bidrag till en gammal globalhistoria. Acta Universitatis Stockholmiensis. Stockholm 2004.
8 For et centralt bidrag med overordnede teoretiske diskussioner se Kjeld Erik Brødsgaard & Mads Kirkebæk (red.): China and Denmark. Relations since 1674. Udgivet af Nordic Institute of Asian Studies, 2001. Dansk kinesiske relationer i det 20. århundrede berøres desuden af Bo Lidegaard i I Kongens Navn. Henrik Kauffmann i dansk diplomati 1919-1958. København 1999. Via Lidegaards fremstilling anes F.L. Smidths betydning for opbygningen af den kinesiske industri og samfundsudvikling, men også at virksomheden agerede selvstændigt og parallelt med det danske officielle diplomati – og at aktiviteterne i detaljer må analyseres via andre kildegrupper end de udenrigsministerielle. For 1800-tallet foreligger naturligvis Ole Langes omfattende og berømte – men efterhånden også bedagede – arbejde med C.F. Tietgen og Store Nordiskes arbejde i Kina. Ole Lange: Finansmænd, stråmænd og mandariner: C.F. Tietgen, Privatbanken og Store Nordiske: etablering 1868- 76. København 1978; Partnere og rivaler: C.F. Tietgen, Eastern Extension og Store Nordiske: ekspansion i Kina 1880-86. København 1980. For det øvrige Asien, herunder dansk-indiske og dansk-japanske relationer, i det 20. århundrede savnes i det hele taget større systematiske analyser fra et erhvervsmæssigt perspektiv. For en indledende oversigt se Per Boje, 2000, side 39-49.
9 R. H. Coase: The Nature of the Firm. Economica, New Series, Vol. 4, No. 16. 1937, side 386-405. Oliver E. Williamson: The Modern Corporation: Origins, Evolution, Attributes. Journal of Economic Literature, Vol. 19, No. 4, 1981, side 1537-1568.
10 John Dunning: The Globalization of Business. London 1993.
11 Geoffrey Jones, 2005, side 11-13. Jan Johanson & Jan-Erik Vahlne: The Mechanism of Internationalization. International Marketing Review, 7:4, 1990, side 11-24. Bruce Kogut & Udo Zander: Knowledge of the Firm and the Evolutionary Theory of the Multinational Corporation. Journal of International Busisness Studies 24, 1993, side 625-45.
12 For den teknologihistoriske forsknings afdækning af teknologioverførslers karakter se: Thomas P. Hughes: The Evolution of Large Technological Systems. I Wiebe E. Bijker m.fl. (red.): The Social Construction of Technological Systems. New Directions in the Sociology and History of Technology. Cambridge 1987, side 51-82.
13 Et indledende indtryk af den globale aktivitet kan hentes hos Knudaage Riisager 1921 og Povl Drachmann 1932.
14 De følgende oplysninger om virksomhedens aktiviteter i Asien hviler på præliminære indblik i materialet i FLSmidths arkiver i Valby foretaget i løbet af 2011.
15 Fordelt på de enkelte lande og med angivelse af tidsrummet for hovedaktiviteterne før 1939: Kina 15 (1897-1937), Hongkong 2 (1903), Indien 30 (1903-1938), Indonesien 5 (1917-1937), Thailand 3 (1913-1928), Turkestan 2 (1912-1914), Vietnam 3 (1926-1930), Japan 28 (1925-1938) og Burma 1 (1935).
16 Frans-Paul van der Putten: Corporate Behaviour and Political Risk. Dutch Companies in China 1903-1941. Leiden 2001, side 2.
17 Udenrigstjenesternes arkiver opbevares i Rigsarkivet. F.L. Smidth optog så meget af gesandt Henrik Kaufmanns opmærksomhed, at akterne med relation til virksomheden 1931-48 foreligger samlet. I Kina gør noget lignende sig gældende med et samlet arkivnummer i Shanghai Municipal Archive, Nr. Q414-1-338: F.L. Smidth.
18 Bl.a. kan nævnes Oscar Schultz, der blev indsat som den første direktør på Siam Cement i 1913, og Erik Nyholm der fungerede som agent for F.L. Smidth i Kina i 1920-30erne. Begge Rigsarkivet.
19 The International Committee for the Conservation of Industrial Heritage. http://www.mnactec.cat/ticcih/