Nyhedsbrev april 2025: Eksamination af, for og som læring

Formål med eksamen i videregående uddannelser 
Der er ofte flere forskellige og ofte konkurrence formål med en eksamen. Det kan fx være at understøtte:  

• læringen 
• certificering, progression og meritering 
• et samfundsansvar (eng. ‘accountability’)  

Selvom hvert af disse formål bidrager til kvaliteten af de videregående uddannelser, har vi begrænsede ressourcer til rådighed ifm. eksamen (fx underviseres tid, studerendes tid, bedømmelsesarbejdet, det administrative arbejde). Det er derfor nødvendigt at finde en balance mellem de forskellige formål. Den samlede nytteværdi af eksamener afhænger derfor både af deres psykometriske egenskaber (såsom validitet og pålidelighed), deres uddannelsesmæssige effekt (f.eks. på læring), deres praktiske gennemførlighed og omkostninger samt deres accept blandt interessenter som studerende, undervisere og institutionens ledelse. 

Udvikling af eksamen
I mange årtier har forskere fokuseret på eksamen, som en metode til at måle læring på, det vil sige på formålet der vedrører certificering. Det er blevet kategoriseret som ‘Assessment of learning’ i den engelsksprogede litteratur. Det har betydet, at afsluttende eksaminers validitet og reliabilitet, har fået meget opmærksomhed førhen. I de senere årtier er opmærksomheden dog i stigende grad rettet mod resultaterne af løbende eksamener/prøver/tests, som et vigtigt grundlag for at kunne understøtte læring i undervisningen i løbet af semestret. Dette sker blandt andet gennem brugen af feedback og feedforward, og omtales som Assessment for learning på engelsk. 

I den forbindelse forslås nu også en tilgang, hvor eksamen opfattes som læring, der har til formål at udvikle selvstændige studerende (på engelsk Assessment as learning). Med den rette støtte og planlægning fra underviserne kan studerende tage aktiv del i at sætte læringsmål, følge deres egen udvikling, vurdere deres eget arbejde (selvevaluering) og reflektere over deres læring. Dette kan hjælpe dem med at udvikle kritisk tænkning og færdigheder i selvregulering. 

Eksamen som læring (Assessment as learning) harmonerer godt med de pædagogiske principper om studentercentreret læring, der lægger vægt på de studerendes ‘stemme’ og valg. Selvevaluering kan ikke alene træne ønskværdige akademiske færdigheder, men også fungere som et praktisk alternativ til underviserfeedback. Dog er helt ustruktureret selvevaluering næppe en god idé. Forskning viser nemlig, at de mindst kompetente ofte overvurderer sig selv betydeligt, mens de mest kompetente kan have en tendens til at undervurdere sig selv en smule. 

Denne kognitive bias (kendt som Dunning-Kruger-effekten) er blevet observeret på tværs af mange forskellige kompetencedomæner, som for eksempel logisk tænkning, grammatik, sociale færdigheder, business, politik, medicin, bilkørsel, luftfart, rumlig hukommelse og læsefærdigheder, og synes derfor at være et generisk fænomen. Derfor er underviserens faglige ekspertise stadig helt afgørende for rammesætningen og træningen af de studerendes selvevalueringsaktiviteter. Studerende bør ikke overlades til at ‘sejle i egen sø’ uden de nødvendige forudgående redskaber og retningsangivelser. 

Integration af eksamination af og for læring
Heldigvis kan både eksamen af og for læring (assessment of and for learning) integreres på kursusniveau (se f.eks. Bjælde et al. (2017, 2023) for inspiration fra en dansk kontekst) eller på et mere overordnet uddannelsesniveau (se van der Vleuten et al. (2012) for det programmatiske/curriculære perspektiv). Det handler sjældent om at vælge den ene tilgang frem for den anden, men snarere om at finde den optimale kombination af begge tilgange samtidig, hvis eksamener skal bidrage maksimalt til kvaliteten af kurser og uddannelser. 

Fra de studerendes perspektiv “definerer eksamen altid det reelle curriculum” (Ramsden, 2002). Ved at skabe synlig kongruens eller direkte integration mellem undervisnings-læringsaktiviteter og eksamen i et kursus kan man derfor styrke den oplevede relevans af aktiv deltagelse i kursets undervisnings-læringsaktiviteter, hvilket kan påvirke motivationen for at engagere sig i dem positivt.  

Kurser om eksamen
SDU Universitetspædagogik udbyder i øjeblikket følgende kurser og workshops, som styrker underviseres kompetencer inden for eksamen: 

Referencer
Archer, E. (2017). The assessment purpose triangle: Balancing the purposes of educational assessment. Frontiers in Education, 2(41), 1-7. 

Bjælde, O. E., Boud, D., & Lindberg, A. B. (2023). Designing feedback activities to help low-performing students. Active Learning in Higher Education, 0(0), 14697874231212820. https://doi.org/10.1177/14697874231212820  

Bjælde, O. E., Jørgensen, T. H., & Lindberg, A. B. (2017). Continuous assessment in higher education in Denmark. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 12(23), 1-19.  

Dunning, D., Johnson, K., Ehrlinger, J., & Kruger, J. (2003). Why people fail to recognize their own incompetence. Current directions in psychological science, 12(3), 83-87. https://doi.org/10.1111/1467-8721.01235 

Kruger, J., & Dunning, D. (1999). Unskilled and unaware of it: how difficulties in recognizing one's own incompetence lead to inflated self-assessments. Journal of personality and social psychology, 77(6), 1121.  

Ramsden, P. (2002). Learning to Teach in Higher Education. Routledge. 

Schuwirth, L. W., & Van der Vleuten, C. P. (2011). Programmatic assessment: from assessment of learning to assessment for learning. Medical teacher, 33(6), 478-485.  

Van der Vleuten, C. P. M. (1996). The assessment of professional competence: Developments, research and practical implications. Advances in Health Sciences Education, 1(1), 41-67.  

Van der Vleuten, C. P., Schuwirth, L., Driessen, E., Dijkstra, J., Tigelaar, D., Baartman, L., & van Tartwijk, J. (2012). A model for programmatic assessment fit for purpose. Medical Teacher, 34(3), 205-214.