Skip to main content
DA / EN
Error while rendering view [FrontpageHero].

Bidrag til forskningen i cirkulær økonomi

SDU har startet et ‘Citizen Science’ program. Her samler forskere og borgere i fællesskab viden, der skal hjælpe til bedre produktdesign, bedre systemer til reparation og genbrug af produkter og højere genanvendelse af materialer.

Det følgende spørgeskema vil give forskerne på SDU værdifulde data og indsigt. I besvarelsen af spørgeskemaet garanterer vi anonymitet og fortrolighed af data.

Informationen fra spørgeskemaerne vil alene blive brugt til forskning. Til sidst i spørgeskemaet kan du vælge at stille op til vores ’Citizen Science’ panel, som vil indebære et uddybende forskningsinterview. I tilfælde af, at du vælger at stille op til dette og udvælges til det (først til mølle), vil du blive kontaktet af en af vores forskere.

Gå til spørgeskemaet

 


 

Hvad er cirkulær økonomi?

Termen cirkulær økonomi betegner et alternativt system til vores nuværende 'fremstil-forbrug-smid væk'-system, med det formål at sikre en mere bæredygtig brug af jordens ressourcer. Ideen er at gøre det muligt for produkter, eller de materialer, de er lavet af, at cirkulere længere tid i samfundet via bedre design, genbrug, vedligehold, reparation og materialegenanvendelse.

Projektet ’e-circle’ er et SDU fyrtårnsprojekt, der sigter mod at udvikle en videnplatform for cirkulær økonomi for elektriske og elektroniske produkter. ’e-circle’ fremmer dette koncept ved at generere og at dele viden mellem aktørerne i forsyningskæden og affaldshåndteringen for produkterne.

Projektet ledes af SDU Life Cycle Engineering, som er et SDU center med fokus på forskning i strategisk og bæredygtig udvikling af samfundets infrastruktur og teknologier.

Lær mere om cirkulær økonomi

 


 

Hvorfor skal du bruge dine elektroniske produkter så længe som muligt?

I 2016 blev der genereret 44,7 millioner tons elektronikskrot globalt, og tallet er hurtigt stigende. Det svarer til 12 Eiffeltårne af kasseret elektronik genereret på verdensplan, hver eneste dag. Utroligt nok kasseres ca. 80% af det globale elektronikskrot via ikke registrerede kanaler.

Af de 20%, man registrerer, er det kun grundmetallerne jern, aluminium og kobber, der effektivt genvindes.

Af de 20 %, man registrerer, går geologisk sjældne og økonomisk vigtige grundstoffer - gallium, wolfram, tantallium, kobolt m. fl.. - tabt i genanvendelsesprocessen. Den indledende minedrift og raffinering af disse grundstoffer udgør en meget høj miljøbelastning, og i nogle tilfælde udvindes stofferne i konfliktområder.

Derfor er det vigtigt at bruge de elektroniske produkter så længe som muligt.

Sidst opdateret: 18.11.2021