Campus Odense ligger inden for det matrikulære ejerlav, som hedder Killerup. Det har sin rod i landsbyen Killerup, som fortsat ligger som en samlet bebyggelse øst for Campus. Landsbyen er nævnt første gang i 1327, men er formentlig 1-200 år ældre. Den rummede fra det tidligst kendte tidspunkt i 1500-tallets begyndelse 6 gårde, hvilket bygningsmæssigt også er status i dag. Landsbyen anvendte i dyrkningsfællesskab alle ressourcer inden for ejerlavets grænser: agerjorden blev dyrket inddelt i tre overordnede vange, som gik i rotation mellem vårsæd (byg), vintersæd (rug) og brak, dvs. græsning for kreaturerne. Vangene var igen inddelt i markstykker (åse), hvor hver bonde havde sin langstrakte højryggede ager, og som havde individuelle navne – de mest markante navne er genbrugt til gangnavne på Campus. Mindst lige så værdifulde var de store enge langs Lindved Å, som løber lige øst for landsbyen, samt større områder vest for landsbyen. Ligeledes rummer ejerlavet større skovområder, hvilket er usædvanligt for en så beskeden landsby.

Læs mere om historien bag gangenes navne på Campus Odense

Skoven blev udnyttet til at sætte svin på olden samt til at samle brænde og træ til risgærderne mellem vangene. Sandsynligvis har der været stævningsskov, hvor små træstammer blev skåret ned til grunden for så at skyde mangfoldigt igen. Ved udskiftningen i 1787 blev dyrkningsfællesskabet ophævet og alle ressourcer blev fordelt mellem de 6 gårdmænd, herunder også engene og skovene. Store dele af skovene, Moseskov nord for Campus og Fællesskoven syd for, er bevaret til i dag, og er ret unikke som større bondeskove med en skovbund, der rummer værdifuld vegetation i form af f.eks. orkideer. Dog blev Fællesskoven noget reduceret ved anlæggelsen af Campus, mens erstatningsskov blev anlagt i den nordvestlige del af ejerlavet.

På det topografiske kort fra 1939 (målebordsblad) ses Killerup ejerlav, som fortsat er en landsbybebyggelse med gårdene som landbrugsenheder og med skovene bevaret og engområder langs Lindved Å. I den vestlige del er kommet tre landbrugsenheder til, hvor de to nordlige hedder Kallerupgårde. De hører sognemæssigt som en enklave til Fraugde sogn, hvor Killerup fra middelalderen hørte til købstadssognet Vor Frue - senere blev Korsløkke sogn udskilt. Kallerupgårdene har egentlig navnemæssigt deres rod i en lille Kallerup landsby, der kendes fra 1333, men som nedlagdes i 1500-tallet.

På kortet ser vi også for første gang den såkaldte Æblesti indtegnet, som går fra skovene ved Hollufgård op til proprietærgården Hinderupgård. De to gårde må i 1930’erne have haft et driftsfællesskab, som har betinget anlæggelsen af den befæstede grussti med æbletræer langs siden som en allé. Stien eksisterer fortsat på det mellemste stykke.

Se de historiske kort over området fra hhv. 1787 og 1939 ved at klikke på årstallene.

Mere information? Kontakt lektor Per Grau Møller.