Om Mobil-fri-kvarter
Projektet Mobil-fri-kvarter er udformet som et eksperiment. Eksperimentet gik ud på, at alle børn i 4.-7. klasse skulle aflevere deres mobiltelefon til deres lærer om morgenen, når de mødte ind. De fik telefonen tilbage, når de havde fri. Eksperimentet løb henover en fire-ugers periode på udvalgte skoler på tværs af landet. Som en del af eksperimentet undersøgte vi børnenes bevægelsesadfærd i frikvarteret før og under eksperimentet.
Hvorfor laver vi eksperimentet?
Børns brug af mobiltelefoner i frikvarteret debatteres ofte. En diskussion, som på nuværende tidspunkt, er meget holdningsbaseret. Der findes nemlig ingen danske eller udenlandske forsknings-undersøgelser, som har undersøgt effekten af et mobilfrit frikvarter på børns frikvartersadfærd. Den viden efterspørges derfor i høj grad. Forskningseksperimentets overordnede ambition er således at bidrage med viden til brug for planlægning af fremtidige beslutninger og aktiviteter, som kan forbedre børns fysiske, mentale og sociale sundhed.
Hvordan undersøger vi?
Undervejs i eksperimentet fulgte forskere eleverne med systematiske observationer af deres bevægelsesadfærd i frikvartererne. Derudover indsamlede projektet data via spørgeskemaer før og under eksperimentet. Projektet blev gennemført af forskere fra Forskningsenheden Active Living ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU med støtte fra Nordea-fonden. Projektet løber fra november 2019 til februar 2022.Deltagende skoler
Forskerne bag eksperimentet takker skoleledere, lærere, forældre og elever fra de seks deltagende skoler:
- Byplanvejens Skole, Aalborg Kommune
- Fourfeldtskolen Bohr, Esbjerg kommune
- Højmeskolen, Odense Kommune
- Løkken Skole, Hjørring Kommune
- Marie Jørgensens Skole, Odense Kommune
- Vorbasse Skole, Billund Kommune
Kontakt
Charlotte Skau Pawlowski
Lektor, Forskningsenheden Active Living
Institut for Idræt og Biomekanik, SDU
Mail.: cspawlowski@health.sdu.dk
Tlf.: 61 66 50 06