Innovationsfonden sætter dronerne fri
Brugen af droner er stærkt begrænset af, at piloten skal kunne se sin drone. Men et nyt forskningsprojekt på Syddansk Universitets dronecenter vil udvikle dronerne, så de sikkert kan flyve frit. Det kan blive kimen til et nyt erhvervseventyr.
Forskningsprojektet ”Free the Drones”, hvor Trafik- og Byggestyrelsen, UAS Test Center Denmark og virksomheden Explicit er partnere, har netop modtaget 10 millioner kroner fra Innovationsfonden. Andre vigtige partnere er Viacopter, Terma, Delta GTS, KeyResearch, Naviair, and Oxford University.
- Vores mål er at udvikle teknologier, som skal få dronerne til at navigere sikkert. Vi vil udstyre dronerne med et sikkerhedssystem, så de selv kan styre udenom forhindringer i luften, og de skal udstyres med et pålideligt kommunikationslink med operatøren på jorden, siger leder af SDU’s dronecenter, SDU UAS Center, Brad Beach og fortsætter:
- Af sikkerhedsgrunde skal piloten i dag kunne se sin drone, så han kan styre den udenom forhindringer. Men hvis vi kan gøre dronerne i stand til selv at navigere, så har de et kæmpe potentiale til at kunne løfte en bred vifte af opgaver.
Drone kan gavne miljøet
En fritflyvende drone kan for eksempel kontrollere, om skibe lever op til gældende miljøkrav. Skibe skal bruge en mere miljøvenlig olie, når de sejler tæt på kyster, men i dag har myndighederne ikke mulighed for at kontrollere, om skibene lever op til miljøkravene.
- Når vi først har gjort dronen så sikker, at den kan sanse og undgå forhindringer i luften, så vil vi vise vores forskningsresultater ved at bruge droner til miljøovervågning. Udover den nye teknologi vil dronen også blive udstyret med sensorer, som kan analysere røgen fra skibets skorsten. Derved kan man nemt og sikkert afsløre, om skibet sejler på miljøvenlig olie, forklarer Jon Knudsen fra Explicit.
Flagermus inspirerer forskere
Forskerne har hentet inspiration i dyreriget for at kunne klæde dronerne på til selv at styre udenom træer og huse. De har studeret flagermusenes unikke evne til at navigere efter ekkolokalisering. Flagermusen udsender ultralydsskrig. Når lydbølgen rammer for eksempel et træ eller en anden flagermus og kastes tilbage, ved flagermusen, hvor tæt den er på genstanden. På den måde undgår den at kollidere.
- Det er unikt, at vi kigger på bio-inspireret robotteknologi til at løse et problem, som har hele verdens bevågenhed. Der er et kæmpe potentiale i udviklingen af droner. En undersøgelse fra Oxford Research peger på, at hvis Danmark bliver bannerførere på området, så kan der skabes 12-15.000 arbejdspladser. Det kan blive kimen til et nyt erhvervseventyr, siger Brad Beach.