Fra Alaskas ødemark og Boeings fabrikker til SDU: Amerikanske Dylan sætter etiske grænser for droner
Bare fordi man kan udvikle teknologi, skal man ikke nødvendigvis gøre det. Sådan lyder det fra 40-årige Dylan Cawthorne, der voksede op i en hytte i Alaska og har bygget fly for giganten Boeing – i dag underviser han dronestuderende på SDU og har netop introduceret etik på skoleskemaet.
Han er vokset op i en primitiv hytte i den amerikanske ødemark i staten Alaska. Han har bygget fly og droner for fly og spacegiganterne Boeing og Scale Composites i Californien. Han har også været del af en drone-startup på Bornholm og arbejdet for komposit-virksomheden Tencate i Vissenbjerg på Fyn.
I dag underviser den 40-årige lektor og Ph.d Dylan Cawthorne dronestuderende på dronecentret i Odense, hvor han har sat etik på skoleskemaet for de unge ingeniører med det nye undervisningsforløb ”Ethics in Drone and Robotic Systems Design”.
- Det er meget fokus på, hvad der kan lade sig gøre i branchen, men slet ikke nok på, hvorfor vi skal udvikle teknologien. Det, syntes jeg, er meget skræmmende, siger amerikaneren, der har boet i Danmark i 10 år.
De sidste syv år har han undervist i brug af kompositmaterialer og droneteknologi på Det Tekniske Fakultet i Odense, hvor han også har lavet sin ph.d. Den har netop fokus på etik og moralske dilemmaer i udvikling og design af droner, så de gavner mennesker og samfundet.
- Som ingeniør har man meget indflydelse på udviklingen i samfundet, og derfor bør der være et større fokus på etik, social impact og filosofi i vores fag, siger han.
Bjælkehytte uden el
Dylan Cawthorne tilbragte sin barndom langtfra Odense og SDU. Han voksede op i en bjælkehytte i vildmarken i nærheden af byen Wrangell i Alaska i det nordvestlige USA. Faderen var med Dylans ord del af hippie-kulturen fra 60’erne i USA, mens moderen var naturelsker og håndværksinteresseret fra sydstaten Georgia, hvor Dylans morfar i øvrigt arbejdede med de første computere på det lokale universitet.
- Min far havde ingen tiltro til staten og undgik helst kontakt til samfundet ved at bo i hytten. Min søster og jeg blev undervist de første år af vores skolegang hjemme af min mor, som efter nogle år flyttede tilbage til Georgia, mens min far blev boende i hytten indtil sin død, siger Dylan Cawthorne.
- Det var et hårdt liv uden elektricitet og rindende vand. Det var på ingen måder romantisk, som man ser det beskrevet i Hollywood-film, siger droneforskeren.
Da han forlod Alaska var det for at uddanne sig til ingeniør, før han fik arbejde hos flygiganten Boeing i Seattle og senere Scale Composites i Mojave-ørkenen i Californien.
- Jeg var meget opsat på at skabe en karriere, fordi jeg havde oplevet at være fattig og bo i en hytte ude i skoven. Det var fantastisk, at det lykkedes at skabe en økonomisk frihed, men det var også en skuffelse, for der var mange ansatte, der var virkelig trætte af deres job, så det viste sig at være lidt af en illusion, som bristede, siger han i dag.
Tencate i Vissenbjerg
Han blev tiltagende træt af et liv, der var centreret omkring arbejde og penge i bedste amerikanske stil. En dansk pige ændrede perspektivet og rammerne, så livet i solskinsstaten blev skiftet ud med et liv i Danmark og Vissenbjerg i første omgang.
- Jeg fik arbejde for virksomheden Tencate (del af forsvarsindustrien i Danmark, red.) på Fyn, mens min daværende kæreste boede og arbejde i København, siger Dylan Cawthorne.
Efter et job hos en dansk drone-startup på Bornholm, opdagede han, at universitetet i Odense ledte efter en underviser, der kunne introducere de ingeniør-studerende til kompositmaterialer.
- Jeg havde en bachelor og 10 års erfaring, så jeg fik jobbet og begyndte at undervise en gang om ugen. Jeg var rædselsslagen i starten, for jeg var jo bare en ingeniør og havde absolut ingen erfaring i at undervise, og så sad der lige pludselig 30 unge mennesker og spurgte mig om alt muligt, husker han.
Det er syv år siden i dag, og rædslen er erstattet af et kick af at kunne påvirke de unge mennesker både med ny viden og overvejelser om innovation og teknologi.
Når de studerende indleder dette semester på dronecentret på Mærsk McKinney-Møller-instituttet, sætter Dylan derfor også for første gang fokus på etik og moralske overvejelser, når man designer og bygger droner.
- Det er meget skræmmende, at det fylder så lidt i branchen. Det handler om, hvad vi vil med vores teknologi og den udvikling, vi presser på for at opnå. Droner og kunstig intelligens er lidt som en ”black box”. Lidt i stil med sociale medier, som er et stort socialt eksperiment i det offentlige rum, siger droneforskeren.
Droner i træ med nedsat syn
Han bygger eksempelvis droner i træ og skærer antallet af rotorblade ned til en enkelt. Det handler om bæredygtighed og støj af hensyn til både dyr og mennesker. Han peger også på computervision og kamerafunktionen på inspektions- og healthcare-droner, hvor privatlivets fred kan krænkes.
- Man skal måske se på, om det er nødvendigt, at du har en meget høj opløsning, eller om du kan nøjes med mindre, så personerne på jorden under dronen kan være i fred. Jeg har også haft studerende, som har designet softwaren, så man erstatter bygninger og huse med grafiske felter, siger han.
Han ser selv tilbage på en uddannelse og karriere i branchen, hvor emner som etik, moral og samfundssind ikke har fyldt lige så meget som innovation og udvikling. Interessen er der blandt de studerende, selv om det bliver et lille hold, han starter forløbet med i på det nye semester.
- En del af problemet er, at vi ikke motiverer dem til at interessere sig for det. Der var en undersøgelse blandt amerikanske studerende, som viste, at de etiske overvejelser faktisk blev mindre under studierne. En af mine studerende, havde faktisk interessen i starten, men undervejs i studiet var der intet fokus på det, og så falder deres interesse jo også for emnet, siger han.
Droneforskeren håber, at han kan være med til at påvirke både den enkelte studerende og den branche, de er på vej ind i.
- De har måske lært, at de overvejelser ikke rigtig er deres bord, så det er lidt også et paradigmeskift, for de studerende skal lære, at de er nødt til at se på konsekvenserne af den teknologi, de er med til at udvikle, siger Dylan Cawthorne.
Bjælkehytten hjemme i Wrangell i Alaska står der i øvrigt stadigvæk. Sammen med søsteren, som fortsat bor i området, har han arvet den efter faderen.
Profil:
Dylan Cawthorne, 40 år, lektor og Ph.d., Mærks Mc-Kinney-Møller Instituttet, Det Tekniske Fakultet, SDU
Underviser i droneteknologi
Født og opvokset i Wrangell, Alaska, USA
Uddannet mechanical engineer fra University at Minnesota og University of North Dakota, USA
Arbejdede efterfølgende for Boeing i Seattle og Scale Composites i Californien
Har boet i Danmark i 10 år – bor i dag i det centrale Odense
Har arbejdet for en dansk drone-startup på Bornholm og virksomheden Tencate i Vissenbjerg på Fyn.
Har netop lanceret undervisningsforløbet ”Ethics in Drones and Robot Systems Design”, hvor de første studerende starter ved semesterstart i september.