Skip to main content
  • Pris

    9.750 DKK (15 ECTS)
  • Sted

    SDU Odense
  • Del

Kontakt os

Følg faget på tompladsordning

Foreninger, faciliteter og frivillighed

Få indsigt i civilsamfundets afgørende rolle for idræt og bevægelse i Danmark. Faget sætter fokus på foreninger, faciliteter og frivillige – og på, hvordan de hver især bidrager til idrætslivet. Du lærer om de muligheder og udfordringer, der præger området i dag, og får viden, du kan bruge til at udvikle og samarbejde med aktører på tværs af civilsamfund og offentlig sektor.

Klæd dig på til at arbejde med foreningsliv og frivillighed

Du opnår kompetencer til at forstå og udvikle foreninger, faciliteter og frivillige – fx som medarbejder i en kommune eller en idrætsorganisation. Med afsæt i faglig viden lærer du, hvordan du kan bidrage til at styrke civilsamfundets rolle i fremtidens idræts- og bevægelseskultur.

Fokus på organisering, samarbejde og aktuelle udfordringer

Faget giver dig indsigt i:

  • Centrale organisationer i dansk idrætsliv
  • Foreningers og frivilliges samspil med andre aktører
  • Betydningen af ændrede idrætsvaner og øgede forventninger
  • Professionalisering og krav om øget faglighed i civilsamfundet

Du undersøger, hvordan disse forhold påvirker både organisering, samarbejde og fremtidig udvikling.

Fra teori til praksis i civilsamfundets rammer

Du bliver introduceret til teorier om organisationskapacitet, ledelse, forandring og implementering – og arbejder med, hvordan de kan anvendes i praksis. Undervisningen kobler teori og virkelighed gennem oplæg fra konsulenter og ledere samt besøg i udvalgte foreninger og faciliteter.

Fagets overordnede formål og indhold

Faget giver dig viden om civilsamfundets rolle for idræt og bevægelse med særligt fokus på foreninger, faciliteter og frivillighed. Du lærer at forstå og imødegå aktuelle udfordringer og bliver rustet til at indgå i udvikling og samarbejde med civilsamfundets aktører.

Fakta om faget

Indgår i uddannelsen:
Kandidat i Idræt og Sundhed

Adgangskrav:
Se adgangskravene her

Eksamensform:
Rapport med mundtligt forsvar

Varighed:
8 uger inklusiv eksamen

Semester: Efterår 2025
ECTS: 15
Sprog: Dansk

Se den fulde fagbeskrivelse her.

Søg om optagelse på faget

Ansøgning: Søg om optagelse til at følge faget her
Fagkode: S 450 094 101(angives i ansøgningen)
Ansøgningsfrist: 1. august 2025 (du får svar 1. september )

Praktisk information om tompladsordningen

Regler og adgangskrav: Find regler om adgangskrav her
Ansøgning og optagelse: Læs her, hvordan du søger ind
Priser og betaling: Find priser på forskellige fag her