Undervisningen introducerer på et grundigt videnskabeligt og forskningsbaseret grundlag studerende til brugen af teknologi og AI i kommunikationsarbejdet samt beslægtede jobområder såsom HR, marketing og ledelse.

Kurset er organiseret i tre sammenhængende spor:

Kommunikationsteknologi og -AI i en organisatorisk kontekst

Det første spor søger at indplacere og rammesætte teknologi og AI, både i bred forstand og specifikt for kommunikationsarbejdet, i en organisatorisk kontekst. Emner som kan behandles er bl.a. teknologi og AI i relation til: ledelse, beslutningsprocesser, organisering, teamsamarbejde, jobfunktioner, tænkning, problemløsning, agency, materialitet, dataindsamling og -analyse, optimering, automatisering, magt, kontrol og overvågning.

Design og brug af teknologi og AI i strategisk organisationskommunikation

Det andet spor indfører de studerende i brugen af specifikke kommunikationsteknologier og AI-værktøjer, så de klædes på til at kunne varetage konkrete kommunikationsopgaver. Relevante emner som gennemgås kunne være brug af teknologi og AI til: idégenerering og -udvikling, design, produktion og cirkulation af multimodale tekster, medie- og målgruppeanalyse, kampagneplanlægning. 

Kritiske perspektiver på kommunikationsteknologi og AI

 Det tredje spor introducerer til kritiske perspektiver på indførslen og brugen af kommunikationsteknologi med særlig fokus på AI i organisatorisk sammenhæng og på individ- og samfundsniveau. Dette spor søger at forbinde AI til sociale, kulturelle, politiske, økonomiske og klimamæssige forhold - og teknologi og AI diskuteres både som en måde at adressere disse forhold på, og samtidig problematiseres teknologi og AI som en medvirkende faktor til aktuelle tilstande og fremtidige scenarier. Teknologiens og AIs roller og funktioner kan belyses i forbindelse med emner såsom viden(s-produktion), sandhed, tillid, dannelse, læring, borgerskab, identitet, demokrati, etik, kreativitet samt kritik og modstand.

Læs hele fagbeskrivelsen her.

Kurset præsenterer en teoretisk ramme, hvor den kommunikative konstituering af organisationer, brands, issues og kriser er i centrum.

Centrale teoretiske felter er branding, krisekommunikation, stakeholder og issues management, teori om medier og nyhedskriterier, dagsordensbegrebet og multimodalkommunikation som f.eks. tale, tekst og materialitet. Da vi lever i et samfund med stor bevågenhed på klima og bæredygtighed, vil ansvarlig kommunikation i forskellige sammenhænge være et gennemgående tema.

Kurset vil bl.a. beskæftige sig med:

• Organisationer og brands anskuet som et diskursivt rum
• Krisers opståen, hvorfor de opstår, hvordan de udvikler sig, og hvordan vi håndterer dem
• Stakeholder og issues management
• Legitimitet og ansvarlighed
• Samtalerum og mediernes betydning
• Sensemaking, sensegiving og frame games
• Forholdet mellem menneskelige og ikke-menneskelige aktører
• Metoder til at undersøge kommunikation-som-konstituerende, f.eks. narrativ-, diskurs- og multimodal analyse

Læs hele fagbeskrivelsen her.

I dette kursus vil man møde et kritisk, refleksivt blik på forandringsbegrebet, hvor alle forandringer ikke nødvendigvis ses som gode. Både forandringer og stabilitet er i udgangspunktet neutrale ord, selv om mange ledere italesætter forandringer positivt og stabilitet negativt. Men det er altid godt at spørge: Hvem er forandringen god for? Hvem er forandringen skidt for? Hvem vil forandringen?

Hvem vil ikke forandringen? Frem for alt er det vigtigt aldrig at glemme, at forandringer først og fremmest handler om menneskene i organisationen og om kulturen i organisationen. Mange forandringer kræver, at menneskene og kulturen også forandres, og kulturforandringer kræver oftest tid.

I undervisningen behandles derfor to emneområder:

• Organisationskultur, hvor man med udgangspunkt i en diskussion af organisationskulturbegrebet gennemgår, diskuterer og afprøver de centrale teorier om- og metoder  til analyse af organisationers kultur. Gennem det organisationskulturelle perspektiv sættes fokus på, hvordan mennesker reagerer på forandringer, og hvorfor de reagerer som, de gør.
• Forandringskommunikation og -ledelse, hvor man med afsæt i forskellige teoretiske tilgange, samt konkrete metoder og værktøjer, har fokus på, hvordan man gennemfører forandringsprocesser i forskellige organisationskulturelle kontekster på en måde, så forandringerne bliver robuste. 

Centralt gennem hele kurset står arbejdet med en række aktuelle cases om mange forskellige typer af forandringer, fx ibrugtagning af nye digitale systemer og teknologier, iværksættelse af nye procedurer og arbejdsgange, organisationssammenlægninger og fusioner, outsourcing og udflytning af statslige arbejdspladser. Kursets deltagere vil også få rig mulighed for at tage konkrete forandringsprojekter fra egen praksis op og få inspiration til håndteringen af disse.

Læs hele fagbeskrivelsen her.

En klassisk masteruddannelse er tilrettelagt som et 60 ECTS deltidsstudium over to år med en arbejdsindsats på 15 ECTS-point per semester. Det svarer ca. til 20 ugentlige arbejdstimer. 

På Master i offentlig ledelse  bestemmer du selv, hvor stor en arbejdsbelastning du vil påtage dig og kan ligeledes selv regulere antallet af fag op eller ned i det enkelte semester alt efter dine egne muligheder. Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt (12/15 /12,5 ECTS). Der vil være internater i forbindelse med enkelte af fagene. 

Læs hele fagbeskrivelsen her.