Skip to main content

Hvad er det fedeste ved at læse på HA?

"Det fede ved at læse på HA er, at uddannelsen er så bred, så jeg har mulighed for at snuse til forskellige områder, uden at vide hvad jeg præcist vil arbejde med resten af livet. "

Hvad er det fedeste ved at læse på SDU?

"Det fede ved at læse på SDU er, at underviserne er meget kompetente, og de vil rigtig gerne lære fra sig. Det er også fedt, at holdene ikke er så store, så man lærer sine medstuderende rigtig godt at kende. "

Hvad drømmer du om at komme til at arbejde med efter endt uddannelse?

"Jeg er stadig ikke helt sikker på, hvad jeg specifikt skal arbejde med, når jeg er færdig. Men lige nu syntes jeg, at det kunne være fedt at komme til at arbejde med optimering af arbejdsmiljøet i virksomheder eller marketing. "

Annemette, studerende HA - Generel erhvervsøkonomi i Kolding

En bred og brugbar vifte af fag 

"HA Generel kan bedst betegnes som en bred vifte af forskellige fag, hvilket udruster dig til at løse og forstå komplekse opgaver i en moderne national såvel som international virksomhed. Personligt er jeg meget glad for at læse HA Generel. Allerede nu har det givet mig en langt større forståelse for virksomhedens økonomiske sammenhænge, og hvordan virksomheden opnår sine mål og skaber resultater inden for områder som økonomi, afsætning, ledelse og samarbejde."

Nikolai, studerende HA - Generel erhvervsøkonomi

Kan bygge videre inden for mit interesseområde 

"Det bedste ved Generel erhvervsøkonomi er, at den er så bred, og man finder hurtigt ud af, hvilket felt man interesserer sig mest for. Jeg troede, da jeg startede, at jeg var bedst til de matematiske fag. Nu har jeg fundet ud af, at det ikke er mig, fordi jeg har fået en prøve på flere forskellige fag. Jeg valgte HA - Generel erhvervsøkonomi, idet jeg vidste mit interesseområde var under et eller flere af de samme fag, jeg havde på HHX, både de bløde og hårde fag. Tanken om at have en bred vifte af muligheder efter færdig uddannelsesforløb tiltalte mig meget."

Christa, studerende HA - Generel erhvervsøkonomi