Skip to main content

Dine valg undervejs definerer dine fremtidsmuligheder

På denne uddannelse har du mange muligheder for at tone uddannelsen i den retning, du brænder for:

  • Hvad vil du lære i dine opgaver, projekter og valgfag?
  • Vil du arbejde alene eller sammen med andre?
  • Hvilket type problem vil du arbejde med i frie opgaver? 

mitsdu kan du se mere om hvilke elementer og valgfriheder, der indgår i uddannelsen.

Selvom to studerende tager denne uddannelse går de ikke ud ad døren med præcis de samme kompetencer. Det betyder, at vores studerende løser mange forskellige opgaver ude i verden, når de afslutter deres uddannelse. Opgaver, der matcher de kompetencer, de har udviklet undervejs.

Du kan gå mange veje – og det er dine valg undervejs i uddannelsen, som i høj grad definerer dine muligheder.

Videoen handler om når du vælger kandidatuddannelse, men der er også gode pointer til dig som skal vælge sidefag/tilvalg.

Eksempler på, hvad studerende fra denne uddannelse har lært og gør ude i verden

Nedenfor kan du læse mere om, hvad tidligere studerende på denne uddannelse tager med sig, og hvordan de bidrager i verden. Listerne er ikke udtømmende - du vil finde masser af studerende, som har brugt deres uddannelse til at lære andre ting og skabe sig en fremtid, som man umuligt kunne have forestillet sig.

Undervejs

Det du lærer undervejs i uddannelsen
En uddannelse i skrivekunst er en lang læreproces, hvor du blandt andet lærer at:

  • omsætte de anvendte teorier og metoder i egen tekstproduktion, og demonstrere praktiske færdigheder inden for tekstproduktion på dansk sprog inden for fiktive og ikke-fiktive genrer.
  • foretage analyser af tekster inden for forskellige genrer med henblik på deres sproglige udtryk og æstetiske kvalitet.
  • diskutere forskellige bestemmelser af litterær kvalitet.
  • bruge den klassiske og moderne retoriks grundbegreber.
  • bruge narratologiens begreber i praksis.
  • anvende sin indsigt i skriftkulturens forskellige medieformer til at udtrykke sig inden for forskellige genrer og medier.

Kandidater fra denne uddannelse nævner herudover en lang række kompetencer, som de, hver især, udviklede mens de studerede.

Bagefter

Det du kan bidrage med efter uddannelsen
Helt konkret vil du kunne have et arbejde, hvor du skal:

  • skabe sig et overblik og håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer, herunder forholde sig til og håndtere de givne rammebetingelser for tekstproduktion i egne udkast i forskellige genrer og medier.
  • selvstændigt indgå i fagligt samarbejde omkring tekstproduktion og udviklingsprocesser med en professionel tilgang.
  • selvstændigt indgå i det faglige samarbejde med underviser og medstuderende, herunder blandt andet kunne arbejde disciplineret og målrettet med stoffet.
  • forholde sig refleksivt til egne læringsbehov.
  • kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk og på de skandinaviske sprog.

Listen her giver eksempler på hvad tidligere kandidater fortæller de arbejder med efter uddannelsen. Men listen er uendeligt meget længere.