Skip to main content

Hvordan er Digital design med interaktionsstudier og IT opbygget?

Digital design med interaktionsstudier og IT varer 3 år, og hvert studieår er opdelt i 2 semestre.

På Digital design kombineres det menneskelige med det tekniske – med fokus på IT og interaktionsstudier. Allerede fra 1. semester arbejder vi hands-on med brugeroplevelser, hverdagsteknologi og undersøgelser i kurserne Interaktionsstudier, Teknologiforståelse og Design og undersøgelsesmetoder. Og så bygger vi på med CoDesign, webteknologi og data, så du både kan udvikle idéerne og få dem til at fungere.

Vi arbejder med at programmere, visualisere og skabe digitale oplevelser, der faktisk kan bruges – fra Data Storytelling til Digitalt læringsdesign. Og du kommer til at prøve kræfter med fysiske teknologier, IoT, webapplikationer og projektledelse, så du får et solidt fundament, uanset om du vil bygge, analysere eller designe. Ved at kombinere fag fra begge områder udvikler du redskaber og kompetencer til at være med i hele designprocessen – fra de indledende brugerundersøgelser til det færdige produkt.

På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt, hvor du fordyber dig i et emne, du brænder for.

Uddannelsens forløb

Forløbsmodellen herunder viser hvilke kurser, du skal have og på hvilket semester, du skal have dem. Du kan klikke på de enkelte kurser og læse mere i fagbeskrivelsen. 

Valg og muligheder

På bacheloruddannelsen i Digital Design med interaktionsstudier og IT har du mange gode muligheder for at tilpasse din uddannelse, så den matcher dine interesser. Du kan fordybe dig i emner, du synes er spændende, gennem opgaver, valgfag og projekter. Du kan også tage på udlandsophold eller vælge et projektorienteret forløb (praktik) i en virksomhed eller organisation.

Uddannelsen er fleksibel og giver dig frihed til at forme dit studie, så det afspejler dine interesser og den faglige retning, du gerne vil udvikle dig i.

Eksempel på skema

Vær opmærksom på, at skemaet kan variere og nedenstående kun er et eksempel på, hvordan dit skema kan se ud.

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Kl. 9-11
Forelæsning
[kursus A]
Kl. 9-11
Læse litteratur og tage noter
Kl. 8-12
Forberede mundtligt oplæg
Kl. 9-12
Holdundervisning
[kursus D]
Kl. 8-13
Læse litteratur og tage noter
Kl. 12-16
Holdundervisning
[kursus B]
Kl. 12-14
Diskussion i studiegruppe
Kl.13-15
Finde supplerende litteratur til kurser
Kl. 13-14
Læse litteratur på campus
Kl.13-15
Øvelsestimer
[kursus A]
Kl. 15-18
Forelæsning
[kursus C]
Kl. 14-16
Diskussion i studiegruppen om ugens undervisning
Kl. 19-21
Skimme artikler og tage noter før forelæsning
Kl.18-20
Læse litteratur og tage noter

Mulige kandidatuddannelser

De fleste studerende vælger at læse videre efter deres bacheloruddannelse. Du har som bachelor i Digital design med interaktionsstudier og IT mulighed for at fortsætte på kandidatuddannelsen i Webkommunikation (cand.it.) eller og bygge videre på din faglige profil.

Andre har valgt at kombinere deres bachelor i Digital design med interaktionsstudier og IT med en anden kandidatuddannelse. Det kan fx være:

Vær opmærksom på, at nogle kandidatuddannelser kræver særlige forudsætninger eller adgangskrav, mens der kan være et begrænset antal pladser på andre.