Designkultur med rum og æstetik
Bachelor | Kolding
Hvordan er Designkultur med rum og æstetik opbygget?
Designkultur med rum og æstetik varer 3 år, og hvert studieår er opdelt i 2 semestre. Du dykker ned i formidlings- og teorifag, hvor du lærer at forstå og diskutere rum og visuelle udtryk. Og du bliver introduceret til en humanistisk tilgang til design, der undersøger, hvordan form, funktion, rum og æstetik skaber mening i vores hverdag. Uddannelsen består af tre hovedområder:
Designteori, -kultur og –historie: Du får indsigt i, hvordan design har udviklet sig gennem tiden og hvordan det former vores verden i dag.
Æstetik: Du lærer, hvordan vi sanser og oplever rum, form, materialer og farver, og du arbejder med teorier og begreber, der gør dig i stand til at analysere rum og design æstetisk.
Rumteori og byrum: Du undersøger, hvordan vi skaber, bruger og oplever rum. Du lærer at forstå, hvad der gør rum og byrum funktionelle, meningsfulde eller stemningsfulde, og hvordan rum påvirker sociale relationer.
På 6. semester skal du skrive dit bachelorprojekt, hvor du selv vælger et emne at fordybe dig i. Her kan du bruge din nysgerrighed og viden på noget, du brænder for.
Uddannelsens forløb
Forløbsmodellen herunder viser hvilke kurser, du skal have og på hvilket semester, du skal have dem. Du kan klikke på de enkelte kurser og læse mere i fagbeskrivelsen.
Valg og muligheder
På bacheloruddannelsen i Designkultur med rum og æstetik har du mange gode muligheder for at tilpasse din uddannelse, så den matcher dine interesser. Du kan fordybe dig i emner, du synes er spændende, gennem opgaver, valgfag og projekter. Du kan også tage på udlandsophold eller vælge et projektorienteret forløb (praktik) i en virksomhed eller organisation.
Uddannelsen er fleksibel og giver dig frihed til at forme dit studie, så det afspejler dine interesser og den faglige retning, du gerne vil udvikle dig i.
Eksempel på skema
Vær opmærksom på, at skemaet kan variere og nedenstående kun er et eksempel på, hvordan dit skema kan se ud.
Mandag |
Tirsdag |
Onsdag |
Torsdag |
Fredag |
|---|---|---|---|---|
Kl. 9-11Forelæsning[kursus A] |
Kl. 9-11Læse litteratur og tage noter |
Kl. 8-12Forberede mundtligt oplæg |
Kl. 9-12Holdundervisning[kursus D] |
Kl. 8-13Læse litteratur og tage noter |
Kl. 12-16Holdundervisning[kursus B] |
Kl. 12-14Diskussion i studiegruppe |
Kl.13-15Finde supplerende litteratur til kurser |
Kl. 13-14Læse litteratur på campus |
Kl.13-15Øvelsestimer[kursus A] |
Kl. 15-18Forelæsning[kursus C] |
Kl. 14-16Diskussion i studiegruppen om ugens undervisning |
|||
Kl. 19-21Skimme artikler og tage noter før forelæsning |
Kl.18-20Læse litteratur og tage noter |
Mulige kandidatuddannelser
De fleste studerende vælger at læse videre efter deres bacheloruddannelse. Du har som bachelor i Designkultur med rum og æstetik mulighed for at fortsætte på kandidatuddannelsen i Designledelse og bygge videre på din faglige profil.
Andre har valgt at kombinere deres bachelor i Designkultur med rum og æstetik med en anden kandidatuddannelse. Det kan fx være:
- Kandidatuddannelsen i Kultur og formidling
- Kandidatuddannelsen i Webkommunikation (Cand.it.)
- Kandidatuddannelsen i Product Design
Vær opmærksom på, at nogle kandidatuddannelser kræver særlige forudsætninger eller adgangskrav, mens der kan være et begrænset antal pladser på andre.