Skip to main content
Fejlkultur

Fiaskoer skal frem i lyset

Selvom det er en uundgåelig del af livet at fejle, går vi gerne stille med dørene, når det sker. Men måske er det en god idé at stoppe op og dvæle lidt mere ved fiaskoerne som et modsvar på performancekulturen i samfundet.

Af Marlene Jørgensen, , 22-04-2021

Fejltagelser, nederlag, fiaskoer. Uanset hvad vi kalder dem, så kender vi alle sammen følelsen af, at noget ikke gik helt som planlagt.

Man lærer af sine fejl, siger vi ofte til os selv, og så vil vi ellers hurtigt lægge det bag os og komme videre. Men kan det tjene til mere end individuel læring, når noget falder uheldigt ud?

Det er der meget, der tyder på, lyder det fra Dannie Kjeldgaard, der er professor ved Institut for Marketing & Management på SDU.

Et overset emne

Han er sammen med kolleger i gang med at undersøge fiaskoernes karakter, og hvordan vi forholder os, når noget ikke går helt efter planen.

– Vi hæfter os ved, at fiaskoer er et overset emne inden for marketing- og ledelsesfeltet – og formentlig også bredere end det. Fejltagelser er noget, vi gemmer væk, hele tiden vil videre fra og vende til noget produktivt og positivt, siger Dannie Kjeldgaard og tilføjer:

– Men altså, life sucks nogle gange. En gang imellem skal man måske slet ikke lære af sine fejl, men stå ved dem og eje dem og f.eks. sige ”ja, jeg lavede en kæmpe fejl, jeg var en total fiasko”, fordi det er en del af livet. Det kunne være en god modvægt til den performance- og positivitetskultur, der hersker i samfundet, at fiaskoer bliver mindre tabubelagt.

Selv i de tilfælde, hvor en fejltagelse skyldes udefrakommende forhold, vil folk alligevel ofte vende det indad og have en følelse af utilstrækkelighed.

Dannie Kjeldgaard, professor

Da tandpastagiganten Colgate i 1980’erne gik nye veje og lancerede frosne mikroovns retter som f.eks. en lasagne, bed forbrugerne ikke på. (Jake Ahles/Museum of Failure)

Sennep og remoulade skal være gult og ketchup rødt – og hverken blåt eller lilla måtte Heinz sande i 00’erne. (Jake Ahles/Museum of Failure)

Trump: The Game blev lanceret i 1989, men det blev ikke en sællert. En del af forklaringen på, at brætspillet ikke blev revet af hylderne er, at det var temmelig kompliceret – spillereglerne fylder mere end 12 sider. (Jake Ahles/Museum of Failure)

Vores syn på fiaskoer hænger formentlig sammen med, hvor vi placerer skylden for dem.

– Er det mig selv, der er fejlslagen, eller er det bare eksterne omstændigheder, der gør sig gældende? Selv i de tilfælde, hvor en fejltagelse skyldes udefrakommende forhold, vil folk alligevel ofte vende det indad og have en følelse af utilstrækkelighed.

– Men det kan også være, at der i virkeligheden er nogle urealistiske idealer på spil i samfundet. Det ser vi også i debatten om sociale medier, hvor der som et modsvar på det fejlfri og polerede opstår modbevægelser, der dyrker det uperfekte og ’grimme’, siger Dannie Kjeldgaard.

Fejl hyldes

Også når det gælder fiaskoer, er der forskellige bevægelser og miljøer, som prøver at give større plads til at hylde dem. Det gælder f.eks. den globale bevægelse ”Fuckup Nights”, som har fundet vej til mere end 90 lande, inklusiv Danmark.

Fuckup Nights er events, hvor folk mødes og deler historier om deres største professionelle fiaskoer. Det er især iværksættere, som senere har fået enormt stor succes, der fortæller om, hvordan de på et tidspunkt har begået en fejl.

– Det er på mange måder en markedsgørelse af fejl, som også kendetegner innovationslitteraturen og hele startupmiljøet i Silicon Valley med mantraer som ”fail fast, fail often”, og hvor der bliver talt meget om det at fejle, men typisk med en indbygget præmis om, at det er en vej til at opnå succes, siger Dannie Kjeldgaard.

Museum udstiller fejl

Et sted, hvor fiaskoer også får lov til at fylde, er på museet med navnet ”Museum of Failure”, som slog dørene op i Helsingborg i 2017.

Museet huser over 100 fejlslagne produkter og services, som aldrig slog igennem på markedet. Blandt de opfindelser, de besøgende kan opleve, er en sodavand med kaffesmag og et par solbriller uden brillestænger, som kræver, at man limer magneter i ansigtet for at bære dem.

Hele ideen bag museet er at hylde kreative og innovative ideer og samtidig inspirere til, at man ikke skal være så bange for at mislykkes eller for at løbe en risiko.

Vækker stærke følelser

– Rigtig mange gæster blev meget følelsesladede under besøget på museet. For selvom det ikke handler om personlige fiaskoer, men om fejlslagne produkter, så fik det folk til at reflektere over deres egne fejltagelser og fiaskoer i deres liv.

– Det vidner altså om, at fiaskoer er belagt med stærke følelser, og at der måske er god grund til at dvæle lidt mere ved dem, end vi typisk gør, siger SDU-professoren.

Han peger på, at dér, hvor fiaskoer mest bliver italesat, er i innovations- og iværksættermiljøer, og det er heller ikke til at overse, når sportsstjerner taber en kamp.

I mange andre sammenhænge oplever vi konstant fiaskoer, og det at vi putter med dem gør ikke noget godt for vores kultur eller arbejdsglæde.

Dannie Kjeldgaard, professor

– I mange andre sammenhænge oplever vi konstant fiaskoer, og det at vi putter med dem gør ikke noget godt for vores kultur eller arbejdsglæde. Jeg vil tro, at det er særligt fremherskende i videnskulturer.

– Du ser f.eks. ikke på et reklamebureaus hjemmeside de pitches, de har lavet til forskellige virksomheder, som ikke blev til noget, eller de søgsmål som en tandlæge har fået for fejloperationer i tidens løb, siger Dannie Kjeldgaard og tilføjer:

- Jeg kan også give et eksempel fra min egen boldgade, som vi forskere oplever hele tiden. I den samme uge, som vores artikel om fiaskoer blev publiceret, fik jeg afslag på et andet studie, som jeg har arbejdet på i seks år, så det var lidt ironisk på en eller anden måde.

Både på et mikro- og makroplan

Og ser man ud over fiaskoerne i en professionel kontekst, så præger de vores liv i mange afskygninger – både på et eksistentielt niveau og på samfundsniveau.

– På privatfronten skilter vi f.eks. ikke med, hvor mange skilsmisser vi har været igennem, eller hvor mange penge vi har tabt på en hushandel. Det kan også være fertilitetsbehandling, som er dybt eksistentielt, siger Dannie Kjeldgaard og fortsætter:

– På et makroplan er klimakrisen f.eks. resultatet af en enormt stor fiasko i vores markedssystem, som er årsag til klimaforandringerne – og det er en udfordring, som vi alle sammen skal kunne leve i, fordi den forsvinder ikke uden videre fra den ene dag til den anden.

– Uanset om vi selv oplever at fejle eller kan pege på noget og sige, at det var en fiasko, så håber jeg, at vi kan blive bedre til at stoppe op og hæfte os ved, hvorfor det egentlig er en fiasko, og hvad det siger om de kriterier, som vi bruger til at vurdere, om noget er en succes eller ej, slutter han.

Fejl i forskellige kulturer

Det næste skridt for forskerne bliver at gennemføre empiriske undersøgelser med fokus på forbrugernes oplevelser af fejl, ligesom forskerne vil se nærmere på, hvordan fiaskoer opfattes og tackles i forskellige kulturer.

Projektet involverer forskere fra Syddansk Universitet, Göteborgs Universitet og Stockholms Universitet, Sverige, Nord Universitet, Norge og Royal University for Women, Bahrain.

LIVE-FOREDRAG OM KLIMAKRISE OG FORBRUG

Du kan også møde Dannie Kjeldgaard, når han holder et live-foredrag om klimaforandringer og ansvarligt forbrug til Forskningens Døgn online. For vores forbrug sætter et stort aftryk på klimaet, men kan det også være en del af løsningen på klimakrisen? Og hvad kan – og bør – vi selv gøre?

Se med live lørdag den 24. april kl. 14:30

Læs mere her.

 

Mød forskeren

Dannie Kjeldgaard er professor ved Institut for Marketing & Management, hvor han beskæftiger sig med forbrugerkultur og markeder, for øjeblikket med fokus på forbrug og klimakrise. Han er leder af en forskningsklynge med navnet Sustainable Markets, hvor forskere på tværs af discipliner arbejder sammen om at tackle nutidige og fremtidige udfordringer i forhold til at skabe mere bæredygtige markeder.

Kontakt

Ansvarlig for siden: SDU Kommunikation

Redaktionen afsluttet: 22.04.2021