Skip to main content
Vores forbrug sætter et stort aftryk på klimaet, men kan det også være en del af løsningen på klimakrisen? Og hvad kan – og bør – vi selv gøre? Det tager forbrugsforsker Dannie Kjeldgaard op i denne talk.

Klima og bæredygtighed står højt på dagsordenen herhjemme, men tager man et kig på vores forbrug, udleder vi danskere i gennemsnit 19 ton CO2 pr. indbygger om året.

Spørgsmålet er derfor, hvad vi hver især kan gøre for at mindske vores klimaaftryk? Droppe flyrejsen, bøffen og de seneste slagtilbud på elektronik og mode? Og er det overhovedet forbrugerne, der skal tage et ansvar?

Eller skal der skrues op for klimaafgifterne, og hvor villige er vi egentlig til at betale en klimaafgift på særligt belastende varer?

I de seneste år har professor Dannie Kjeldgaard undersøgt forbrugeradfærden og tendenserne blandt os forbrugere – lige fra antiforbrug og købestop til at man handler globalt – og i sin talk dykker han ned i disse tendenser, og om det giver mening at tale om ”den ansvarlige forbruger”.


Event
Live-foredrag 
Målgruppe
Voksne
Medvirkende
Professor Dannie Kjeldgaard
Tid
Lørdag d. 24. april kl. 14:30

  • Foredrag

    Se med lørdag d. 24. april kl. 14.30

    Du kan følge livestreamet ved at klikke på billedet. Hvis du vil stille spørgsmål til forskerne undervejs, skal du følge med via Zoom i stedet. Det kræver, at du har installeret Zoom på din computer eller dit mobildevice: https://zoom.us

    Se arrangementet via Zoom her

Program:

Med på en lytter?