Skip to main content
DA / EN

Uorganisk Kemi

Uorganiske kemikere designer, syntetiserer og karakterisere nye kemiske forbindelser, som skal danne grundlag for mange nye materialer og teknologier i fremtidens bæredygtige samfund. Vi finder inspiration i naturen for at designe de bedste kemiske forbindelser og materialer til f.eks. nedbrydning af forurenede stoffer, fremstilling af lægemidler uden skadelige biprodukter, theranostiske lægemidler til nuklear medicin samt energikonvertering og opbevaring. Desuden arbejder vi på at fremstille kvantematerialer baseret på uorganiske forbindelser, hvor et eksempel er magnetiske nanopartikler til vandrensning.

Vi undersøger de nye forbindelsers kemiske egenskaber med mange forskellige instrumenter herunder NMR, ESR, IR, Raman, Mössbauer samt røntgendiffraktion både i vores egne laboratorier og på store, internationale målefaciliteter. Vi analyserer og fortolker vores eksperimentelle data ved hjælp af computerprogrammer og avancerede teoretiske beregningsmetoder. Derved kan vi forstå, hvordan uorganiske forbindelsers egenskaber er bestemt af de atomare byggeklodser og kemiske struktur, så vi kan udvikle endnu bedre materialer og metoder.

 

Forskere indenfor dette område ->

 

Institut for Fysik, Kemi og Farmaci Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
  • Telefon: 6550 3520

Sidst opdateret: 08.07.2022