Skip to main content

Teoretisk og Computer Kemi

Vi arbejder med udvikling af nye beregningsmetoder indenfor kvantekemi og molekyldynamik, og vi anvender vore egne og andres modeller og beregningsmetoder på specifikke kemiske problemstillinger. Kvantekemi er læren om hvordan molekylernes elektroner giver molekylerne deres specielle egenskaber og molekyldynamik beskriver effekten af at molekylerne og opløsningsmidlet bevæger sig.

I vores forskning har vi udskiftet det traditionelle kemiske laboratorium med et virtuelt laboratorium, hvor vi udfører vores eksperimenter ved hjælp af beregninger og simuleringer. De beregningsmæssige metoder vi udvikler – og de kemiske systemer vi studerer – er ofte så komplekse at det er nødvendigt at udføre vores simuleringer på supercomputere. På SDU har vi en af Danmarks største supercomputere – Abacus 2.5 – og denne computer fungerer som vores laboratorium. Her udfører vi blandt andet simuleringer med det formål at udvikle nye typer af antibiotika og andre lægemidler, men vi forsøger også at forstå helt grundlæggende processer såsom de styrende principper i fotosyntese samt andre helt grundlæggende biokemiske processer.

Vores håb er herved at kunne bidrage både til konkret design og udvikling af nye molekyler, samt at opnå en bedre forståelse for helt fundamentale processer i naturen, og derved forhåbentlig at lære fra naturen hvordan vi fremadrettet kan designe molekyler der for eksempel kan bruges til kunstig fotosyntese og effektiv energilagring.

 

Forskere indenfor dette område ->