Den lille skov du er kommet til nu er en såkaldt fredsskov. En fredskov er en skov, som er beskyttet mod skovrydning og græsning af kreaturer. Der må dog stadig fældes træer i skoven, men området skal forblive skov. Der findes flere fredskove i området omkring universitetet og det nye OUH. I dag er omkring 14 % af Danmarks areal skov, hvor omkring 10 % er fredsskov. Skov er defineret som skovbevoksninger der er større end 0,5 hektar, bredere end 20 m, med træer højere end 5 meter og et kronedække på mere end 10 pct. eller med træer, der potentielt er i stand til at nå disse værdier på voksestedet.
Hvilke træarter er der i området?
I dette lille skovstykke findes der træarter, som eg, bøg, ahorn, hassel, hyld og tjørn, hvor de sidstnævnte som hassel og hyld ofte findes i skovbrynet, hvor der er mere lys. Selvom det er en lille skov, fungerer den som en lille oase for mange dyr og planter.
Hulrum i træer og dødt ved
Hulrum i levende træer og døde træer er nogle af de vigtigste levesteder i de danske skove. Hver især bidrager de med gemmesteder og føde til insekter, fugle og pattedyr. Som tommelfingerregel er en tredjedel af alle arter i skoven bosat i ved, og mange af disse er afhængige af store gamle træer med hulrum eller døde stammer. Faktisk er flere arter af insekter, svampe og mosser direkte tilknyttet og afhængige af forekomsten af dødt ved i skovene - derfor er det vigtigt at man i skovene lader nogle døde stammer stå eller ligge i skovbunden. Salamandre bruger i stort omfang hulrum under råddent ved som overvintringssted, mens nogle gnavere bruger faldne træer som skjulesteder for deres reder. Flagermus benytter hulrum i siden på levende træer som overvintringssted og i sommerperioden som skjulesteder i dagtimerne.
Bænkebider
I døde træstammer eller i den fugtige bund under blade, findes bænkebidere ofte i store antal. Bænkebideren er en vigtig del af skovens omsætning da de hovedsageligt lever af dødt organisk materiale som blade, grene m.m., som den hjælper med at nedbryde i naturen. Vidste du at bænkebideren ikke er et insekt? Bænkebideren er faktisk et krebsdyr og derfor nærmere beslægtet med krabber og hummere end med insekter. Bænkebiderne er den eneste gruppe af krebsdyr der har udviklet sig fra at være vandlevende til at være egentlig landlevende. Bænkebidernes udviklingshistorie kommer også til syne idet de fleste arter fortsat har gæller, mens andre har udviklet organer der nærmere ligner lunger.
I Danmark har vi hele 27 forskellige arter af bænkebidere, en af de mest genkendelige af disse er kuglebænkebideren (Hint: den ruller sig sammen som en kugle, når den bliver forstyrret eller det bliver for tørt). Selvom bænkebiderne er udviklet til en liv på landjorden, er de stadig afhængige af fugtige forhold og tåler ikke at tørre ud. Derfor gemmer bænkebidere sig oftest i mørke og fugtige steder. Især bænkebider-arter med gæller er udsatte - uden fugt tørre deres gæller ud!
Haveplanter og invasive arter
I Danmark er der ligesom i mange andre lande problemer med spredning af ikke hjemmehørende arter og invasive arter, som skader den hjemmehørende natur. De ikke hjemmehørende arter kan spredes til Danmark ved at de selv indvandrer, men også ved at de udsættes, hvis folk f.eks. slipper deres kæledyr løs i naturen. Det samme er gældende for haveplanter, hvor de kan spredes til naturen fra folks haver eller hvis der bliver smidt haveaffald i naturen. Derfor skal man ikke slippe kæledyr løs eller smide haveaffald i naturen, haveaffaldet skal derimod afleveres på genbrugsstationen.
I denne skov fremkommer den ikke hjemmehørende planteart Italiensk arum. Denne art er oprindeligt fra middelhavsområdet, men har siden spredt sig til den danske natur fra haver og findes nu i større og større antal. Planten er stedsegrøn og ses om vinteren med store grønne blade med en karakteristisk hvid marmorering. Om foråret og sommeren står planten kun med sin blomsterstand, der i toppen er dækket af grønne - og når de bliver modne røde bær. Lad dog ikke den flotte farve snyde, bærerne er giftige og bør ikke spises!
Rådyrenes spor og aktiviteter i skoven
Rådyrene vandrer mellem de åbne områder, hvor de søger føde, og mellem skoven, hvor de skjuler sig. Derved dannes de veksler, som ligner små stier. Inde i skoven kan man finde de steder hvor rådyrene hviler sig i sæder. Sæderne er små fordybninger i skovbunden. Man kan også finde steder i skovbunden hvor blade og andet er skrabet væk, dette kaldes skrab. Rådyrene har bl.a. en duftkirtel mellem klovene og ved at skrabe i jorden markerer de deres territorium. I marts til maj kan man finde råbukkens fejninger, når den fejer pelsen af den nye opsats (Rådyrets gevir). Dette gør den på små træer og buske, som efterlades med barken ødelagt. Råbukken taber sin opsats igen hvert år fra oktober til januar og hvis man er heldig kan man finde disse kastestænger, som de kaldes. Prøv at lede efter dem hvor rådyrene opholder sig om vinteren, f.eks i tætte skovtykninger, nær veksler og sæder.
Spor efter smådyr
Man kan ofte finde musehuller i skovbunden. Disse benyttes, som stier, hvor musen sikkert kan løbe mellem sin rede og steder hvor den kan søge føde. Mus spiser kogler, nødder, bog og agern ligesom egern. Både mus og egern og faktisk også skovskaden samler vinterforråd, som de gemmer i revner og huller. Når føden om vinteren bliver knap genfinder de deres vinterforråd, hvis de kan finde dem igen, hvis ikke, spirer frøene til foråret. Skovskaden er en flot rødbrun fugl med nogle blå fjer, som man kan være heldige at finde i skoven.
Kilder: