Nye, sunde søer i Danmarks natur

I de senere år er der blevet anlagt eller genskabt mange nye søer i Danmark, og dem kan man lære en masse af, mener biologer på SDU.

De har derfor analyseret alle de ny-anlagte søer, som de kunne finde data på; det er ca. 200 søer. Af dem har de selv foretaget egne, omfattende undersøgelser i 30 søer. Arbejdet er publiceret i MDPI.

- Dette analysearbejde har gjort os klogere på, hvordan man bedst griber det an, når man skal anlægge en ny sø, forklarer Theis Kragh, lektor på Biologisk Institut.

Iflg. hans forskerkollega, Sara Egemose, der også er lektor på Biologisk Institut, er der nu indhentet så meget viden, at det er muligt at forudsige vandkvaliteten i den enkelte nye eller genskabte sø, og det er et stort fremskridt.

Næringsstoffer fra oplandet

To af de mest almindelige grunde til at anlægge en ny sø er, at man ønsker at øge biodiversiteten eller at tilbageholde næringsstoffer fra oplandet.

I begge tilfælde er næringsstoffer fra oplandet noget af det første, man skal kigge på, mener Kragh og Egemose.

- Det har vi altid vidst, men ud fra vores indsamlede data om bl.a. arealanvendelsen i oplandet, hældning mod søen, vind- og nedbørsmodeller, osv., kan vi nu med hidtil uhørt præcision beregne fx, hvor meget næring, der bliver vasket ud i en ny sø, hvordan det vil foregå og hvor i søen, det vil lagres, siger Theis Kragh.

En vindmodel kan fx forudsige, hvor næringsrigt sediment vil lagre sig i søen, og hvis man ved det, kan man fjerne det efterfølgende, simpelthen ved at grave det op og genbruge det som gødning.

Mini-vådområder

Man kan også anlægge såkaldte minivådområder eller andre afværgeforanstaltninger i tilløbene til søerne, hvor næringsstofferne kan omsættes eller ophobes i stedet for at ende i søvandet. 

Den tilgang er værdifuld, når man anlægger en sø for at håndtere oplandets udvaskning af næringsstoffer - især kvælstof, men også fosfor. Det kan være meget simple forhold, der afgør, om en nyanlagt sø bliver en succes eller en fiasko, konstaterer forskerne:

I Filsø i Jylland har man fx ladet være med at opstuve søens udløb, så vandstanden dermed kan stige og falde, fordi den ikke holdes kunstigt ens året rundt.

- Det har fx betydet, at planten krybende søpryd nu klarer sig godt i søen. Den bryder sig nemlig ikke om samme vandstand hele året, men vil gerne oversvømmes om vinteren – som den gør nu, forklarer Theis Kragh.

Hvis man holder op med at gøde i området

Det er især ophobningen af næringsstofferne kvælstof og fosfor, der gør det vanskeligt at opnå en rigtig god biodiversitet i nye søer. Ganske ofte bliver nye søer anlagt på eller i nærheden af tidligere dyrkede jorde, hvor kvælstof og fosfor har indgået i gødningen.

Hvis man holder op med at gøde området, vil det ophobede kvælstof forsvinde forholdsvist hurtigt, men anderledes er det med fosfor: Det frigives kun langsomt fra jord, og der kan gå mange år, før fosforen er blevet optaget af voksende planter og dermed fjernet fra jorden.

- Med vores nye viden kan vi nu bedre forudsige tilstanden i fremtidens nye søer, og dermed kan vi lave de nødvendige tiltag før søerne etableres. På den måde kan vi opnå den bedst mulige naturtilstand i søerne i det givne opland, siger Sara Egemose.