Sådan!
Sådan! Giv din første mundtlige præsentation på en international kongres
Fra ph.d.-kontoret til en international kongres: Ph.d.-studerende Anne Møller Clausen præsenterede i juni måned for første gang sin forskning på en international kongres. Her kan du få et indblik i, hvordan det kan gribes an.
Anne Møller Clausen er ph.d.-studerende ved Forskningsenhed for Hæmatologi ved Klinisk Institut og OUH. Hun forsker i understøttende behandling til patienter med en sjælden hæmatologisk sygdom. Det vil sige alt det ”uden om” kemobehandlingen, for eksempel screening for medicinbivirkninger, symptomer fra sygdommen, depression, familieliv osv.
- Vi så, at flere patienter kunne have gavn af mere struktureret støtte under behandlingen, og derfor etablerede vi, hvad der måske er verdens første dedikerede og specialiserede sygeplejeklinik for patienter med AL amyloidose. Jeg aftalte med mit vejlederteam, at jeg skulle prøve at gå efter at få en mundtlig præsentation på kongressen ”International Council of Nursing”, forklarer Anne Møller Clausen.
Hvad er amyloidose?
Amyloidose er en sjælden sygdom, hvor bestemte proteiner i kroppen folder sig forkert. Når proteinerne folder sig forkert, kan kroppen ikke nedbryde dem, og de samler sig i stive aflejringer (kaldet amyloid).
Amyloid ophober sig i kroppen og kan sætte sig i forskellige organer — for eksempel hjerte, nyrer, lever eller nerver. Når organerne fyldes med amyloid, bliver de stive og fungerer gradvist dårligere.
Der findes flere typer amyloidose, og de adskiller sig ved hvilket protein, der danner aflejringerne. De hyppigst forekomne er:
AL amyloidose: Sygdommen skyldes, at nogle af de celler i knoglemarven, der laver antistoffer, bliver unormale. De begynder at lave et protein, der både er forkert foldet og dannes i for store mængder. Kroppen kan ikke nedbryde det, og det aflejres derfor i organer.
ATTR amyloidose: Leveren laver et protein, der bliver ustabilt og kan folde sig forkert - enten pga. fremskreden alder eller fordi man har en arvelig variant af proteinet.
Behandlingen handler om at stoppe produktionen af det protein, der danner amyloid og støtte samt beskytte organernes funktion undervejs.
-Jeg indsendte et abstract, hvor jeg beskrev vores arbejde med udvikling og etablering af sygeplejeklinikken. Her beskrev jeg, hvad jeg gerne ville præsentere, formål, metode, resultat og betydning i praksis.
Allerede et halvt år før kongressen vidste Anne Møller Clausen, at hun var udvalgt, og hun kunne derfor i god tid planlægge i forhold til sit arbejde i klinikken, men også begynde at forberede sig.
Øv – øv – øv
Altså ”øv” som i verbummet øve og ikke udråbsordet ”Øv!”.
Det er et af de råd, som Anne Møller Clausen vil give med.
-Jeg lavede min præsentation og vendte det med mine vejledere og gode kollegaer, så budskabet var klart, forklarer Anne Møller Clausen.
-Og så gik jeg i gang med at øve. Jeg har øvet ord, kropssprog og trykfordeling. Og så allierede jeg mig med en forskningssekretær, som er rigtig god til engelsk. Her var der et trygt rum til at øve oplægget og få feedback.
Anne Møller Clausen trænede også sit oplæg foran kollegaer.
-Jeg bad dem om at stille spørgsmål og rette mig. Jeg ville hellere vide det, så jeg kunne gøre noget ved det, siger Anne Møller Clausen.
Udover at alliere sig med gode kollegaer og samarbejdspartnere deltog Anne også i SUND’s ph.d.-kursus ”How to structure an oral presentation”. Det gav nogle rigtig gode input til, hvordan præsentationen skulle gribes an.
Anbefalinger til kurser fra Anne Møller Clausen
- How to structure an oral presentation ved SUND's ph.d.-skole
- ”Forskere formidler” fra Videnskab.dk
Skabeloner og retningslinjer
PowerPointen lavede Anne Møller Clausen selv. Også det fik hun feedback på i forbindelse med sine øve-præsentationer med kollegaerne.
Fra kongressen var der en fast skabelon, som skulle anvendes. Her var forside, baggrund og afsluttende slide fastlagt. Der var også guidelines for rækkefølgen og obligatoriske punkter som for eksempel declaration i forhold til økonomi.
- Det kom lidt bag på mig, at de var så strikse, men det gjorde det også på en måde lettere, at der var fastsat nogle rammer, siger Anne Møller Clausen.
Vinkel, PowerPoint og oplæg vendte Anne Møller Clausen med sine vejledere, så de var med på, hvad de lagde navn til.
Anne Møller Clausens fif til powerpoint:
Jeg brugte en guide fra ”University of Leicester”: Simple tips for great presentations | History at Leicester | University of Leicester.
Jeg lavede min præsentation i onlineprogrammet Canva.com – og inden da havde jeg set eksempler.
Det kan være en hjælp at se andres præsentationer på YouTube eller kigge i guides fra andre universiteter. Mange lægger konkrete råd ud om struktur, visuelle greb og hvordan man holder publikum med sig.
- Det er virkelig godt at vende tingene med folk som har forskellige forudsætninger. Som vejledere, der har styr på det videnskabelige og det internationale aspekt – og kollegaer som repræsenterer dem, der skal høre oplægget, forklarer Anne Møller Clausen.
En læring for livet
Præsentationen skulle uploades cirka en måned i forvejen, og det kom bag på Anne Møller Clausen. Hun vil gerne opfordre andre til at være opmærksomme på fristen.
Også andet overraskede hende – og det var gode overraskelser.
- Jeg fik mange nye vinkler med hjem. Jeg fik spørgsmål lige efter jeg havde holdt mit oplæg, og så fik jeg også mails efterfølgende med spørgsmål. Det har givet en større dybde til projektet, fordi det var nye perspektiver for arbejdsgruppen, forklarer Anne Møller Clausen.
Den mundtlige præsentation åbnede også en masse døre, som Anne Møller Clausen måske ikke havde forventet. Hun blev inviteret med til receptioner og fester, folk genkendte hende og hilste og indledte samtaler om projektet.
- Jeg er slet ikke blevet afskrækket – jeg glæder mig til næste gang, runder Anne Møller Clausen af.
Mød forskeren
Anne Møller Clausen er sygeplejerske og ph.d.-studerende ved Forskningsenhed for Hæmatologi, Klinisk Institut og OUH. Hun forsker i understøttende behandling til patienter med AL amyloidose.
Anne Møller Clausens trin-for-trin-guide:
1. Afklar med dine vejledere, om projektet passer til kongressen eller konferencen: Læs call for abstracts sammen. Undersøg: Er konferencen klinisk, metodisk, tematisk? Afstem: Hvad er dit hovedbudskab – og hvem er publikum?
2. Skriv abstract – og hold dig til kravene: Brug konferencens abstract-skabelon; der er næsten altid én. Følg præcis de ord- og tegnbegrænsninger, der står. Aftal med vejleder: Skal du sigte efter mundtlig præsentation eller poster?
3. Når abstractet accepteres: Orientér dig i alle deadlines - det er ofte tidligere end man tror. Tjek krav til præsentationen: Varighed, antal slides, farver, logoer, skabeloner. Undersøg om der er obligatoriske krav om blandt andet disclaimers, funding, affiliations osv. og find ud af om præsentationen skal uploades før konferencen - hvis ja, hvornår?
4. Forbered præsentationen: Lav første udkast af slides. Gennemgå med vejledere. Tilpas og få feedback igen. Øv oplægget højt — ikke kun i hovedet. Få feedback fra kollegaer, som tør være ærlige. Sæt korte noter på dine slides, så du ved præcis, hvad du vil sige.
5. Brug “Show it, don’t tell it” i oplægget: Vælg én konkret situation fra praksis, Vis hvad I gjorde - ét greb, ikke hele projektet, Vis hvilken forskel det gjorde og Afslut med: “Hvis I kender det her, kan I starte med…”
6. På selve dagen: Find ud af, hvornår du skal møde ind, Gå til teknisk check (lys, lyd, pointer, skærm, se slides igennem)
Og: Træk vejret roligt. Du er klar.