Maria var oprindeligt uddannet i oldtidskundskab og litteraturvidenskab fra SDU i år 2000. Siden blev hun ansat på fakultetet og var med i hele opbygningen af Humanioras e-læringsindsats. Hun var kendt og afholdt for sin hjælpsomhed og flid og for at give en hånd eller et godt råd til de kolleger, der måske ikke alle sammen havde lige let ved at bruge de skiftende e-læringsplatforme. Hun havde et stort netværk og berøringsflade på både fakultetet og på hele SDU.
Som kollega var Maria sød og omsorgsfuld. Hun var også sjov, fuld af selvironi, sarkasme og humor. Og med en slet skjult skepsis overfor ledelsens, politikernes eller andres fikse ideer og påfund.
I de sidste år boede Maria sammen med Knud og deres hund, Messi. Vores tanker går til Knud i disse dage.
Vi vil mindes Maria med taknemmelighed og glæde
Maria bisættes fra OUH kapel på tirsdag den 12. september kl 11.00
Mads Funding / Rune Nørgaard Jørgensen
- Kontakt Email: rune@sdu.dk