Danskernes forventede levealder er forholdsvis lav, hvis man sammenligner med andre vestlige lande. Bestemte grupper i vores ellers så lighedsorienterede samfund har et relativt kort og sygdomsplaget liv.

Mange både unge og voksne danskere døjer med overvægt og fedme. Cirka hver femte voksen ryger, og der er næsten lige så mange blandt de største skolebørn, som ofte eller ind imellem tænder en cigaret.

Danske unge er stadig blandt dem i Europa, som drikker mest alkohol, og andelen af unge med dårligt mentalt helbred er steget de seneste år.

Hvilke faktorer bestemmer tendenser som disse, og hvad kan vi gøre for at dæmme op for dem? Hvordan kan der arbejdes for så megen sundhed og trivsel som muligt? – og for alle?

Nutid, fortid og fremtid

Disse spørgsmål og mange flere vil du blive præsenteret for og de vil blive forsøgt besvaret i løbet af din uddannelse i folkesundhedsvidenskab. Folkesundhedsvidenskab er en dynamisk gren af sundhedsvidenskaben, hvor politik forbindes med statistik og epidemiologi, adfærdsvidenskab med fysiologi, anatomi og ætiologi, og hvor miljø og sundhed er lige så vigtigt som etik, historiske betragtninger og fremtidsforudsigelser.