Skip to main content

Grønlandsk særordning

Hvad er Grønlandsk særordning?

Grønlandsk særordning er en ordning, som giver grønlandske ansøgere mulighed for at blive optaget på en videregående uddannelse i Danmark uden om de almindelige udvælgelsesprocedurer.

Det betyder, at du er sikret en plads på uddannelsen, hvis du opfylder adgangskravene samt lever op til kriterierne for ordningen – se nedenfor.

OBS: Søger du om optagelse på journalistik, er du dog kun garanteret deltagelse i optagelsesprøven.

Du skal være opmærksom på, at du kun kan søge om og blive optaget via særordningen én gang på enten en erhvervsakademi-, en professionsbachelor- eller en bacheloruddannelse. 

Hvem kan søge Grønlandsk særordning?

Du kan søge om optagelse via Grønlandsk særordning, hvis du opfylder følgende kriterier:

Du har et gennemsnit på mindst 6,0 på din adgangsgivende eksamen (8,0 på den gamle karakterskala)

  1. Du har et gennemsnit på mindst 6,0 på din adgangsgivende eksamen (8,0 på den gamle karakterskala)
  2. Du opfylder de specifikke adgangskrav til den søgte uddannelse
  3. Du opfylder på ansøgningstidspunktet én af følgende betingelser:
  • Du har fast bopæl i Grønland og har haft det i mindst 5 sammenhængende år umiddelbart forud for ansøgningstidspunktet. Hvis du er under 24 år gammel, skal mindst én af dine forældre stadig bo i Grønland.
  • Du har haft fast bopæl i Grønland i mindst 10 år sammenlagt og har højst haft bopæl uden for Grønland i sammenlagt 3 år efter det fyldte 18. år, dog fraregnet uddannelsesophold eller forsorgsophold uden for Grønland. 
    Hvis du er under 24 år gammel, skal mindst én af dine forældre stadig bo i Grønland.

Bemærk: SDU kan dispensere for kravet om, at mindst én forælder fortsat er bosiddende i Grønland, hvis der foreligger særlige forhold. Hvis du ønsker at søge denne dispensation, skal du som bilag til din ansøgning på optagelse.dk uploade en fritekst, hvor du beskriver det særlige forhold og vedlægger relevant dokumentation.

Søg om optagelse via Grønlandske særordning senest 15. marts kl. 12.00

Du søger om optagelse via Grønlandsk særordning ved at:  

  • Sende din ansøgning om optagelse i kvote 2 og uploade relevante bilag på www.optagelse.dk .

Sammen med din ansøgning på www.optagelse.dk  skal du uploade: 

  • Eksamensbevis 
  • Dåbs-/fødselsattest med forældres navne
  • Historisk bopælsattest udfærdiget af den grønlandske bopælskommune gældende for dig selv. Hvis du ikke er fyldt 24 år, skal du desuden uploade bopælsattest på minimum den af dine forældre, som fortsat er bosiddende i Grønland.
  • Evt. ansøgning om dispensation fra krav om forælders fortsatte bopæl i Grønland, herunder relevant dokumentation.

Sådan får du svar

Du modtager svar på din ansøgning på SDU’s selvbetjeningsløsning, optag.sdu.dk.  
SDU Optag behandler ansøgninger løbende, men du vil få svar på din ansøgning senest 28. juli.

Sidst opdateret: 04.04.2024