Skip to main content
DA / EN

På en række bacheloruddannelser (find din bacheloruddannelse) skal du vælge et tilvalg eller sidefag på dit tredje studieår. Det giver dig en bredere faglighed, og gør dig i stand til arbejde med en problemstilling fra flere faglige vinkler.

Tilvalg findes kun på bachelorniveau. Sidefag kan du fortsætte med videre ind i en kandidatuddannelse, hvis du har lyst til det.

Tilvalgsuddannelse om kultur, æstetik og medier

Hvis du interesserer dig for kulturelle fænomener som film, billedkunst, arkitektur, podcast eller design er Kulturanalyse noget for dig.  På tilvalget Kulturanalyse arbejder vi med både æstetiske genstandsfelter og den bredere anlagte, ofte digitale mediekultur. Kultur, æstetik og medier er således de tre overordnede områder, vi beskæftiger os med – historisk og i forhold til konkrete samtidsdiskussioner.

 

På baggrund af nyere kulturteoretiske og æstetiske teorier arbejder vi analytisk med forskellige typer af overlappende fænomener inden for de tre overordnede områder. Dette kunne f.eks. være en HBO-serie, en udstilling med digital kunst på Brandts, en podcast om kulturformidling fra New York Times eller lanceringen af etiske design-koncepter. Disse er alle  eksempler på kulturelle fænomener, vi kunne arbejde med i undervisningen

 

En uddannelse med fokus på balancegangen mellem teori og praksis

I uddannelsens obligatoriske discipliner består undervisningen af en vekselvirkning mellem teori og analyse og altid med udgangspunkt i konkrete cases. Tilvalget kan indgå i det tredje år af en bacheloruddannelse inden for det humanistiske område eller supplere uddannelser ved universitetets øvrige hovedområder eller andre videregående uddannelsesinstitutioner.


Derfor skal du læse...

  • Du får en dyb og bred viden inden for kultur, æstetik og medier. 
  • Du bliver en del af et uddannelsesmiljø, der vægter teori og praksis lige tungt i undervisning.
  • Du får lov til at prøve dine kvalifikationer af og er derfor godt rustet til arbejdsmarkedet eller en videre kandidatoverbygning.  

 

Følg @hum_studieliv_sdu på Instagram