Har du styr på opmærksomheden?
Noget af det vanskeligste i verden er at styre sin opmærksomhed. Særligt udfordrede er selvfølgelig lærerne på landets uddannelsessteder, som lige nu møder ind til et nyt år, hvor de skal indfange elevernes opmærksomhed. Lektor Anders Kruse Ljungdalh fra Institut for Kulturvidenskaber har netop skrevet en bog om opmærksomhed.
Vi mærker det særligt i disse uger, hvor vi begynder på hverdagen igen efter sommerferien. At noget af det vanskeligste i verden er at styre sin opmærksomhed. Man sidder og pukler med at få ordnet mailboksen, læse en svær tekst færdig eller få overblik over excelarkene. Og så pludselig er opmærksomheden smuttet et helt andet sted hen – nærmest i al ubemærkethed.
Særligt udfordret af den flyvske opmærksomhed er selvfølgelig alle de lærere på landets skoler, som lige nu møder ind til et nyt år, hvor de skal indfange elevernes opmærksomhed, så der bliver ro i klassen og børnene kan koncentrere sig om at lære noget dansk, matematik, naturfag mv.
Begreb om opmærksomhed
Opmærksomhedsbegrebet og vores udfordringer med det, har lektor Anders Kruse Ljungdalh fra Uddannelsesvidenskab ved Institut for Kulturvidenskaber på SDU nu skrevet en bog om. Bl.a. for at opfordre både uddannelsessystemet og uddannelsesforskningen til at være lidt mere opmærksomme på opmærksomheden – især i tider, hvor menneskers evne til dyb koncentration ser ud til at falde drastisk på grund af den digitale udvikling.
I bogen Opmærksomhedsbegrebets historie går erkendelseshistorikeren på opdagelse i opmærksomhedens udvikling og historie og forklarer bl.a., hvordan selve begrebet opmærksomhed blev centralt som en vigtig del af opbygningen af vores skolesystem i 1800-tallet.
- I sidste halvdel af 1800-tallet begynder skolerne at minde om dem, man kender fra det 20. århundrede. Med befolkningens indryk fra land til by forandrer skolerne sig markant. Før foregik undervisningen i mindre grupper, hvor den enkelte elev blev hørt i lektien, nu får man langt større skoler med klasseundervisning, hvor læreren underviser 50-70 børn i en klasse og forventes at fastholde elevernes opmærksomhed igennem en meget længere skoledag. Det stiller nye og store krav til elevernes opmærksomhed og skaber nye undervisningsformer, forklarer lektor Anders Kruse Ljungdalh.
Træn din opmærksomhed
Udviklingen betyder meget fokus på den viljestyrede opmærksomhed og at øve den, fordi det blev helt nødvendigt, at eleverne både kunne lære og havde viljen til at kunne selv i datidens meget store og ofte ret kaotiske klasser.
- I slutningen af 1800-tallet bliver det at træne og opnå viljestyret opmærksomhed et selvstændigt mål inden for uddannelse og opdragelse. For kan eleverne styre deres opmærksomhed, kan de lære stort set alting. Her tror man fuldt og fast på, at perception og selvkontrol kan trænes gennem uinteressante opgaver, og en fremtrædende metode bliver at udsætte eleverne for uinteressante øvelser 20 minutter hver dag, forklarer lektor Anders Kruse Ljungdalh.
Opmærksomhed fik en birolle
I dag ville ingen drømme om at stille sig op og foreslå, at undervisningen i landets skole skulle være bevidst uinteressant. Den såkaldte reformpædagogik fik overtaget i løbet af 1900-tallet, og lærernes fokus blev i stedet rettet mod at fange elevernes opmærksomhed ved at appellerer til deres nysgerrighed og lyst.
Men er det nu nok bare at fange elevernes opmærksomhed, eller skal den flyvske opmærksomhed i virkeligheden trænes og styrkes? Det er det centrale spørgsmål, som Anders Kruse Ljungdalh med sin bog gerne vil have både den pædagogiske verden og uddannelsessystemet til at reflektere noget mere over.
- Det er min vurdering, at mange derude har glemt opmærksomheden, fordi udgangspunktet er, at hvis bare vi motiverer, så behøver man ikke tænke så meget over det. Med bogen vil jeg gerne sætte spot på, at opmærksomhed er et grundbegreb i pædagogikken og didaktikken og opfordre til, at man griber og tilbagevinder opmærksomhedsbegrebet, selvfølgelig uden at gentage fejlene fra tidligere tider. Det virker som et godt alternativ til blot at bruge opmærksomhedsbegrebet som diagnostisk værktøj til at identificere de mange med ADHD, som har problemer med opmærksomhed. Og så ellers bare fortsætte med at debattere, hvorfor børn i dag ikke er ordentligt opdraget, så der kan blive ro i skoleklasserne, forklarer Anders Kruse Ljungdahl.
Hans bog Opmærksomhedsbegrebets historie er udkommet på Aarhus Universitetsforlag.