Skip to main content
Kønsforskning

Der er bid i kønsforskningen på SDU

Mænd, kvinder og transkønnede tiltrækker fornyet interesse fra forskere og studerende på Institut for Historie, for kønnene og deres historie påvirker livet i den virkelige verden i dag.

På to uger har to arrangementer på Institut for Historie sat fokus på køn. I går afholdt forskningsprogrammet Politisk historie arrangementet Køn, medborgerskab og politisk historie. Her diskuterede historikerne Lone Kølle (SDU) og Nina Javette Koefoed (AU) den historiske kønsforsknings styrker og svagheder.

 

Og i sidste uge indbød kønshistorisk studiegruppe til foredrag om den historiske biografi. Her var foredragsholderen professor, Dr.phil. Birgitte Possing, som i 1992 var udsat for megen kritik for sin biografi om Natalie Zahle. Kritikerne mente, at den fokuserede for meget på køn.

Selvom kritikken ligger mange år tilbage, er debatten om kønnets plads i historien stadig aktuel. På Institut for Historie er interessen for området derfor stigende.

Det fortæller historiker og adjunkt ved Institut for Historie Lone Kølle.

- På historie har man typisk interesseret sig mere for krig og kanoner, men med de her to arrangementer og med den kønshistoriske studiekreds, som en del af vores studerende deltager i, er kønnet også ved at vinde indpas.

 

Fra underdog til dagsordensættende

Sådan har det ikke altid været, forklarer Lone Kølle.

 

- Kønsforskningen har været lidt af en ’underdog’ indenfor det akademiske. Den er ligefrem blevet anset for at være anti-akademisk, fortæller Lone Kølle om forskningstraditionens relation til resten af universitetsmiljøet.

 

Hun mener, at den underdanige position kan forklares med, at de første ’kvindehistorikere’ tilbage i 70’erne var frembrusende feminister. Som en del af rødstrømpebevægelsen gjorde de ofte den akademiske research til en politisk kamp for egne rettigheder og ligestilling. Research is me-search, kalder Lone Kølle det. Det indbød ikke altid til respekt i forskerkredse.

 

I dag nyder kønsforskningen anderledes anerkendelse. Den er blevet dagsordensættende med bl.a. kvindernes rettigheder, som er blevet en politisk mærkesag mange steder i verden.

 

- Kønsforskningen har vist sit værd ved faktisk at påvirke den politiske dagsorden og livet i den virkelige verden, forklarer Lone Kølle.

 

- Se bare på transkønnedes rettigheder og deres status som medborgere. Den er i høj grad afledt af queer-bevægelsen, herunder kønsforskeren Judith Butlers tanker om køn, der blev sat på den akademiske dagsorden med bogen Gender Trouble fra 1990.

 

Mandens plads

Moderne kønsforskning handler dog ikke kun om kvinder og queerteori. Manden er også med.

 

- Kønshistorie har ofte været lig med kvindehistorie, men mænd er jo også et køn, siger Lone Kølle.

 

Da hun sammen med historiker Nina Javette Koefoed og Casper Sylvest, der er leder af forskningsprogrammet for Politisk historie, bød velkommen til arrangementet Køn, medborgerskab og politisk historie, fik manden derfor også en plads i historien.

 

Her var fokus nemlig især på den mandlige medborger og på, hvordan mænd historisk set er blevet inkluderet og ekskluderet i samfundet.

 

- Der var jo mange mænd, som ligesom kvinderne ikke fik stemmeret med grundloven i 1849, og gennem tiden har der været et stort pres også på mænd for at leve op til bestemte værdier om maskulinitet. Så det er vigtigt, at vi ikke glemmer mændene i kønsforskningen, siger Lone Kølle.

 

Grundtvig skal i kvindeligt selskab

Selv er Lone Kølle især optaget af, hvordan Grundtvig så på kvinden. I en tekst omtaler han nemlig sin ven, digteren Ingemann, som en digterinde og hyrdepige. Altså som en kvinde.

 

- Grundtvig så manden og kvinden som lige - men forskellige. For ham var kvinden den feminine modpart til manden, forklarer Lone Kølle.

 

En mand kunne derfor - ifølge Grundtvig - godt omtales som en kvinde, og på den måde ligger hans syn på kønnene i virkeligheden ikke så fjernt fra moderne kønsteoretikere. Grundtvig var nemlig ikke bange for hverken feminine mænd eller mandhaftige damer.

 

På den baggrund vil Lone Kølle kaste et kritisk kønsteoretisk blik på Grundtvig.

 

- Han skal iltes lidt, den gamle Grundvig, så han ikke dør ud. Lidt kvindeligt selskab kan nok give ham luft under vingerne, siger Lone Kølle.

 

Hun vil derfor i de kommende år sætte fokus på Grundtvig, kvinder og køn og tilføre endnu et kapitel til den kønshistoriske forskning.

 

Er du interesseret i kønshistorisk forskning, så hold øje med Institut for Histories hjemmeside, hvor fremtidige arrangementer annonceres.

Redaktionen afsluttet: 23.02.2017